Offentlige idrætsfaciliteter er børn og unges legeplads

Børn og unge er de primære brugere af de offentlige idrætshaller og lokaler, og samlet set er lidt mere end hver anden af de foreningsbaserede aktiviteter i idrætshaller- og lokaler henvendt til børn og unge i alderen 7-24 år.

Tallene kan udledes af en analyse af den reelle brug af idrætshaller- og lokaler i Rudersdal og Assens Kommuner, som Idrættens Analyseinstitut (Idan) og Institut for Idræt og Biomekanik, SDU har gennemført i de to kommuner.

Kortlægningen baserer sig på en grundig registrering af alle aktiviteter på hverdagsaftener over to uger i 41 offentlige faciliteter. Resultaterne bekræfter hovedtendenserne i danskernes brug af faciliteter, som den seneste undersøgelse af Danskernes motions- og sportsvaner afdækkede.

Især den klassiske idrætshal tiltrækker mange børn og unge (figur 1), fordi den matcher børns idrætsaktiviteter. 45 pct. af aktiviteterne i idrætshallerne er for børn mellem 7 og 15 år. Dermed spiller de en afgørende rolle i kommunernes bestræbelser på at tilgodese de yngste børn og unges facilitetsbehov, som samtidig har høj prioritet i folkeoplysningsloven.

Det er i overvejende grad de traditionelle konkurrence- og foreningsaktiviteter som fodbold, håndbold, gymnastik og badminton, der er populære blandt børn og unge. Disse aktiviteter er samtidig de klart mest dyrkede aktiviteter i store og små idrætshaller. 

Er faciliteterne kun til de yngste?

Mens børn og unge i høj grad dyrker de traditionelle idrætsaktiviteter i foreningsregi, er voksne og ældre i stigende grad blevet aktive inden for forskellige former for motionsaktiviteter. Men sådanne aktiviteter finder kun i mindre grad sted i offentlige faciliteter. Og når det sker, er det i form af aktiviteter som gymnastik, yoga, afspænding og meditation (figur 2), der typisk foregår i mindre idrætslokaler.

Ifølge en repræsentativ borgerundersøgelse foretaget i Rudersdal Kommune blandt mere end 1.000 voksne over 16 år er de to vigtigste parametre, når voksne benytter idrætsfaciliteter, at de kan træne/motionere, når de ønsker det, og at faciliteten/stedet er indrettet til aktiviteten.

Spørgsmålet er derfor, om de kommunale faciliteter i tilstrækkelig grad honorerer sådanne forventninger.

Kigger man ud over den kommunale verden, viser det sig, at voksne gerne vil være aktive i idrætsfaciliteter. Selvom kommercielle fitnesscentre er noget dyrere at komme i sammenlignet med de kommunale faciliteter, er sådanne centre de voksnes mest benyttede indendørsfacilitet. Fitnesscentrene er i høj grad lagt an på forskellige former for motionsaktiviteter, som kunderne kan gå til fra tidlig morgen til sen aften.

Fitnesscentrenes succes peger på, at kommunale idrætsfaciliteter i princippet også kan huse aktiviteter for voksne, men at kommunerne bør se mere på, hvordan de kan gøre deres faciliteter mere egnede til fleksible motionsaktiviteter.

Figur 1: Aldersgruppers andel af foreningsaktiviteterne

Figur 2: Foreningsidrætters aktiviteter efter facilitetstype

Store haller dækker over haller på 800 m2 og derover, små haller er på 300-799 m2, mens idrætslokaler er under 300 m2.