OL i London i ny modvind

Endnu engang er OL i London løbet ind i økonomiske problemer, som kan få budgettet under den 90 milliarder kroner dyre idrætsfest til at skride mere, end det allerede er sket. Organisationskomiteen bag selve legene, LOCOG, er kun to tredjedele af vejen, før målet om at sælge af sponsorater for op mod 700 mio. pund (6,6 mia. kr.) er nået. Men det er tvivlsomt om det lykkes. Ifølge engelske aviser har LOCOG reelt måttet opgive at sælge de resterende to topsponsorater på 40 mio. pund og satser i stedet at få på de billigere sponsorpakker hevet hjem. Samtidig mangler der investorer til den olympiske landsby, som efter planen skal være fuldt privatfinansieret. Det er finanskrisen, som angiveligt har lagt en kraftig dæmper på lysten eller evnen til at investere den milliard pund i opførelsen, som opførelsen af landsbyen vil koste. Indtil videre har regeringen dog afvist at bruge offentlige midler fra reserverne i det olympiske budget. Man håber stadigt, at investorer vil kunne nå at træde til, hvis finanskrisen lægger sig i de kommende måneder. Problemerne med at skaffe privat kapital følger i kølvandet på en eksplosion i de offentlige udgifter til projektet, der ser ud til at blive mere end dobbelt så dyrt som oprindeligt forventet trods løbende nedjusteringer af de oprindelige ambitioner.

Selv Nero ville tøve

De stigende udgifter og manglende indtægter antænder endnu engang debatten om Londons OL koncept og værdien af at bruge op mod 90 mia. skattekroner kr. på OL. 

I The Guardian efterlyser den politiske kommentator Simon Jenkins under overskriften 'Trim the fat and cut the crap', at regeringen på baggrund af den økonomiske krise bringer fornuft ind i projektet frem. Han mener, at det er vanvid at bruge 9,3 mia. pund på to ugers idræt. "Selv Nero ville have været tilbageholdende med så meget cirkus i en tid med så lidt brød. Ingen i verden, uden for den surrealistiske Internationale Olympiske Komité, ville protestere, hvis Storbritannien meldte ud, at et sådant forbrug af penge nu er uanstændigt og i stedet foreslog nogle mere beskedne 'sparelege'."

Udgifter ude af kontrol

Ifølge Jenkins er OL endt som et økonomisk tagselvbord og utæmmet bureaukrati, hvor pengene strøs ud på overbetalte medarbejdere og konsulentfirmaer samt unødvendige investeringer i infrastruktur. 

"Alene at styre projektet er nu budgetteret til at koste 647 mio. pund mod 16 mio. pund i 2005. (...) Og som kronen på juvelen anskaffer man 3.000 limousiner, der skal transportere de olympiske officials til Stratford (OL-bydelen, red.) på en særlig vejstrækning uden røde stop," skriver Jenkins. Han kritiserer samtidig idrætsfaciliteterne for at være urimeligt dyre og med begrænsede anvendelsesmuligheder efter legene. "At bruge 90 mio. pund på en fægtearena, som ikke kan anvendes bagefter, er umuligt at forsvare," mener Jenkins, der også foreslår at flytte OL til det nyopførte Wembley.

Netop det det olympiske stadion til 500 mio. pund har været kraftigt kritiseret på grund af prisen og planerne om at nedgradere det til et atletikstadion med 25.000 siddepladser efter legene. Løbebanerne betyder, at ingen Premier League-klubber har vist interesse for at overtage stadion efter legene. På det seneste har IOC's præsident Jacques Rogge derfor antydet, at det for IOC ikke er afgørende, om det nyopførte OL-stadion bliver brugt til fodbold eller atletik efter OL – blot det bruges. Men indtil videre bliver planerne på det punkt fastholdt.

Undergraver visioner

På en række andre områder har regeringen og organisationen bag OL været nødt til at sænke ambitionerne forstærket af den finansielle krise. Men også denne politik støder på hård kritik. 

Nick Mathiason fra The Observer mener, at sparekniven nu truer med at skære så centrale dele af det oprindelige projekt fra, at OL aldrig bliver den løftestang for Londons East End, som der oprindeligt var lagt op til. Han nævner bl.a., at den olympiske landsby, som efter OL skulle tilføre nye boliger til området, på få måneder er skåret ned fra 4.200 til 2.700 boliger. Samtidig er et avanceret svømmecenter/vandland er blevet droppet. Tilbage bliver et traditionelt svømmebassin, der til gengæld er firedoblet i pris til 303 mio. pund. ”Det olympiske budget på 9,3 mia. pund er ingenting sammenlignet med de 500 mia. pund, som er strøet ud over engelske banker. Men fordi bankerne ikke vil låne penge til legene, må regeringen træde til. Resultatet er, at alt bliver beskåret - herunder den olympiske drøm,” konkluderer Nick Mathiason.