Idan Artikel 04.06.2009

På vej mod Megalympics?

I en ny baggrundsartikel analyserer Idan samspillet mellem teknologien og sporten. Byder fremtiden på kynisk underholdning som i skrækscenariet 'Megalympics', eller giver teknologien snarere helt nye muligheder.

Skrevet af: Martin Hedal

Idan udgav i begyndelsen af 2009 rapporten ’Idrættens Iværksættere’, der identificerer og analyserer en række danske iværksættervirksomheder inden for sport og teknologi. Rapporten dokumenterer bl.a., hvordan flere af virksomhederne har svært ved at komme i dialog med en ofte traditionsbunden og ressourcesvag sportsverden, der til tider ikke er åben over for teknologisk nytænkning.

Men hvorfor skulle sportsverdenen være interesseret i teknologisk udvikling? Går det ikke meget godt uden? Og ødelægger teknologien ikke blot den ’ægte’ sport? Ender vi i skrækscenariet 'Megalympics' - et OL, hvor alt er tilladt, så længe det er underholdende. Eller kan teknologien snarere skabe nye spændende aktiviteter?Det er nogle af de spørgsmål, som en ny Idan-artikel diskuterer.