Idan Artikel 23.05.2014

Seminar om den rummelige idrætsforening

DIF sætter sammen med Skive Idrætssamvirke fokus på, hvordan kommuner og idrætsforeninger kan indsluse og fastholde sårbare unge.

Skrevet af: Søren Bang

Det kan være en vanskeligt at engagere og integrere unge fra udsatte boligområder i det lokale idrætsliv.

Det er bagrunden for et landsdækkende seminar den 4. juni i Skive, hvor fokus vil være på, hvordan det frivillige idrætsliv og kommunale institutioner kan blive bedre til at indsluse og fastholde sårbare unge i foreningerne, som selv ofte har begrænsede ressourcer at kaste ind i arbejdet.

Bag seminaret står Skive Idrætssamvirke og DIF Get2sport, der gennem flere år har arbejdet med at få børn og unge i udsatte områder til at dyrke idræt i de etablerede foreninger.

Seminaret er gratis og åbent for alle, der arbejder med målgruppen af unge, hvad enten det drejer sig om frivillige eller professionelle. Læs mere om seminaret på DIF’s hjemmeside.