Seniorer motiveres mere af fællesskab i forhold til at dyrke motion, når de går på pension

I et debatindlæg til Idrætsmonitor skriver Mette Mandrup, der er direktør i Dansk Firmaidræt, at ”vi skal gribe flere seniorer, allerede når de er på vej ud af arbejdsmarkedet, så de både undgår ensomhed og får kræfterne til et godt seniorliv.”

Ifølge Firmaidrætten oplever mange ældre nemlig et tomrum, når arbejdslivet hører op, og noget tyder på, at organisationen har fat i den lange ende.

I hvert fald viser Idrættens Analyseinstituts (Idans) notat ’Ældres motions- og sportsvaner 2024’, der zoomer ind på danskere over 60 år, at der sker noget netop i den alder, hvor mange går på pension.

Undersøgelsen har spurgt til, hvad der er den vigtigste årsag til, at de ældre dyrker sport og motion, og for de fleste handler det om at komme i god form og være sund (73 pct.), mens det at være en del af et fællesskab kommer ind på en andenplads (36 pct).

Det overordnede tal for fællesskabets betydning skygger dog for, hvad der sker på det tidspunkt, hvor de ældre går på pension.

”Der sker en udvikling mellem de 60-64-årige og 65-69-årige, hvor det at være en del af fællesskab er en årsag til at dyrke motion for 28 pct. af den førstnævnte aldersgruppe, og så stiger til 37 pct. for de lidt ældre,” forklarer Rasmus Bang Borup, der er analytiker i Idan.

Det kunne altså tyde på, at nogle ældre savner det fællesskab, som de har haft på arbejdspladsen, og derfor bliver motion i højere grad en måde at være en del af et fællesskab på.

Samtidig viser undersøgelsen, at der sker et skifte i, hvad der forhindrer de ældre i at dyrke mere sport og motion, end de allerede gør.

Således fylder barrierer som at ’bruge tid på familie/arbejde’, ’manglende overskud’ og ’svært at få organiseret’ mere hos de 60-64-årige, hvor mange stadig er på arbejdsmarkedet, end hos de 65-69-årige, som i de fleste tilfælde vil være gået på pension.

Tabel 1: Udvalgte barrierer i forhold til sports- og motionsaktiviteter i 2024 blandt ældre – fordelt på alder (pct.)

Tabellen viser, hvilke barrierer der forhindrer de ældre i at dyrke mere sport og motion, end de gør i dag – fordelt på alder (n=3.417). Se den fulde liste i rapporten.

”Det tyder jo på, at der er et vindue for at få fat i nogle af de ældre, som savner det fællesskab, de havde på jobbet, og som ikke længere har forpligtelser, der gør, at de ikke har tid til at dyrke sport og motion,” siger Rasmus Bang Borup.

Byg bro fra arbejdspladsen til foreningslivet

Men ifølge Peder Bisgaard, formand for Dansk Firmaidræt, bør man faktisk sætte ind, inden pensionistlivet står for døren.

”I Firmaidrætten har vi et todelt fokus, der dels handler om at hjælpe i overgangen til seniorlivet, og dels gøre medarbejderne stærkere, mens de stadig er på arbejdsmarkedet. Det gælder især dem, der har et hårdere fysisk arbejde, så de kan holde til at arbejde nogle flere år, for der mangler jo også arbejdskraft,” siger han.

I Mette Mandrups debatindlæg i Idrætsmonitor foreslår Firmaidrætten derfor, at man tænker i partnerskaber, der giver mening lokalt. Det kunne for eksempel bestå i, at virksomheder samarbejder med en lokal idrætsforening, der står for at lave noget bevægelse, og hvor der også er fokus på at styrke fællesskabet.

”Det fællesskab kan man så bære med over i foreningslivet, sådan at man får lavet noget brobygning dertil. Men det kan samtidig styrke det sociale, mens man er på arbejdspladsen,” siger Peder Bisgaard.

Firmaidrætten er allerede i gang med at udforske denne form for partnerskab og har blandt andet rakt ud til FOA, hvor mange medlemmer eksempelvis er hjemmehjælpere.

”Når de kommer til de sidste år på arbejdsmarkedet, så er de slidt ned, og vi ved, at de går hurtigere på pension end andre, så her er der for eksempel en særlig gruppe, som det vil give mening at tage fat på, og det har vi lige nu en dialog om,” siger Peder Bisgaard.

Det er nemlig ikke altid nemt at overbevise arbejdsgiverne om, at deres medarbejdere skal bevæge sig på arbejdspladsen. Der er fortsat en ’hurdle’ at tage fat på der, mener Peder Bisgaard. Derfor har de lige nu fokus på arbejdstagerdelen, forklarer han.

 ”Det stemmer jo meget godt overens med det, vi ser i vores undersøgelser, hvor uddannelseslængden og hvilken form for lønmodtager man er, har betydning for, om man bliver tilbudt på motion på arbejdspladsen,” siger Rasmus Bang Borup.

Han peger desuden på, at det måske kan være svært at se logikken i, at man skal motionere ekstra, hvis man i forvejen er på en arbejdsplads med hårdt fysisk arbejde, men at det her handler om motion, der opbygger og styrker kroppen som modvægt til det fysiske arbejde, der ofte er mere nedslidende.