Skal kommunal idrætspolitik inkludere flere end børn og foreninger?

Kommunernes indsats på idrætsområdet er ofte koncentreret om at støtte tilbud til børn og unge samt foreningslivets aktiviteter. Det betyder, at mange voksne borgeres idrætsaktiviteter ikke er omfattet af en kommunal idrætspolitik.

Men i Allerød Kommune kan man med fordel tænke bredere, når man formulerer den kommende idrætspolitik, lyder anbefalingen i en ny rapport fra Idrættens Analyseinstitut, hvori Idan i samarbejde med Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) sætter fokus på Allerød Kommunes idrætsfaciliteter og den bagvedliggende politik på området.

Med afsæt i en større undersøgelse af bl.a. facilitetsbenyttelse, facilitetsdrift, idrætsvaner samt brugere (fx foreninger og aftenskoler) og borgeres tilfredshed med og ønsker til faciliteter i kommunen, når rapporten frem til, at kommunen bør udvide målgrupperne for den kommunale idrætspolitik for at nå et større antal borgere.

”Borgerne giver udtryk for, at kommunen har en bredere opgave end blot at understøtte foreningerne via tilskud og at stille faciliteter til rådighed. Kommunen kan også spille en rolle for de borgere, som ikke er aktive i idrætsforeningen, men stadig dyrker idræt eller ønsker at dyrke idræt,” siger Peter Forsberg, analytiker hos Idan og hovedforfatter til rapporten.

Mens børn og unge er i kontakt med kommunens politik på idrætsområdet gennem enten foreningsidrætten, hvor langt størstedelen er eller har været medlem, eller gennem skoleidrætten, er det anderledes for de voksne. I alt 41 pct. af de voksne (16 år+) er ikke en del af den kommunale idrætspolitik. Heraf er en væsentlig del idrætsaktive, men i andre organisatoriske sammenhænge såsom privat organiseret eller selvorganiseret (figur 1).

Figur 1: Allerød Kommunes idrætspolitik henvender sig primært til børn og unge

Kontakt til nye borgergrupper på idrætsområdet

Prioriteringen af børn og foreninger, hvori størstedelen af børn i Danmark træder deres første idrætssko, ligger dybt forankret i dansk folkeoplysningstradition og i folkeoplysningsloven.

En åbning for at inkludere flere brugergrupper i Allerød Kommune er ifølge rapporten ingen opfordring til, at der skal laves om på den høje prioritering af børn eller foreninger i kommunens politik. I stedet handler det ifølge Peter Forsberg om at få mere ud af de forhåndenværende ressourcer, hvilket kan skabe plads til flere typer af idrætsaktive inden for de kommunale rammer.

”Der er gode muligheder for at stille eksisterende faciliteter til rådighed for andre brugergrupper. Det kan f.eks. være ved at stille ydertimer til rådighed for selvorganiserede, der gerne vil spille badminton eller indendørs fodbold i store haller. Det kan løses via bl.a. onlinebooking. Det kan også være ved generelt at åbne mere op for grupper, der ikke er organiseret på traditionel foreningsvis,” siger Peter Forsberg.

Men hvorvidt kommunen ønsker at efterleve anbefalingen er et lokalpolitisk spørgsmål. Når rapporten fremhæver denne mulighed, er det fordi de kommunale idrætsfaciliteter pt. ikke udnyttes optimalt, og at det derfor vil være muligt at stille faciliteterne til rådighed for en større brugerskare gennem bedre udnyttelse af faciliteterne.

Større fleksibilitet i faciliteterne

Undersøgelser af kapacitetsbenyttelsen i Allerød Kommunes idrætsfaciliteter viser, at der på trods af et pres på faciliteterne i primetime fra kl. 17-20 stadig er meget ledig kapacitet.

Faciliteterne er samtidig booket i større udstrækning, end de i praksis er benyttet. Ifølge rapporten skyldes det bl.a., at en del brugere kun bruger faciliteten i en mindre del af den tid, de har fået tildelt. Desuden afmelder halvdelen af brugerne ikke deres tid, når de ikke benytter den.

Rapporten peger derfor på, at kommunen med fordel kan gøre det lettere at afmelde tider, men i det hele taget også øge kendskabet til, hvordan man afmelder, da mange brugere ikke er bevidste om kommunens procedurer for afmelding.

Ligeledes anbefaler rapporten, at kommunen i planlægningen tager hensyn til den sæsonmæssige brug, der er af mange faciliteter. Udendørs faciliteter benyttes i mindre grad i vinterhalvåret, mens mange indendørs faciliteter står tomme i store dele af sommerhalvåret. Men også tildelingen af forløb på halvanden time til mange hold i kommunen, selvom de i realiteten kun benytter en time, taler for et mere fleksibelt system.

Målet bør ifølge rapporten være at skabe bedre udnyttelse af den tid, der er til rådighed, og dermed skabe plads til flere brugere.

”Det forudsætter, at bookingerne kommer til at stemme overens med den faktiske brug af faciliteterne. Det vil give mere tid til de eksisterende brugere såsom foreningerne, samtidig med at der vil blive skabt tider til nye bruger- og borgergrupper i kommunens faciliteter,” siger Peter Forsberg.

Samarbejde på tværs af kommuner

Undersøgelsen i Allerød Kommune inkluderede også et dialogmøde med de omkringliggende nordsjællandske kommuner i et forsøg på at undersøge mulighederne for tværkommunalt samarbejde på idrætsområdet, herunder potentialerne for at samarbejde om etablering af specialfaciliteter samt drift og organisering af de eksisterende faciliteter.

Undersøgelsen i Allerød Kommune, men også en tilsvarende undersøgelse fra Rudersdal Kommune, der ligeledes var repræsenteret på dialogmødet, viser, at der allerede er en betydelig brug af faciliteter på tværs af kommuner, og at samarbejde derfor er oplagt.

Men det kræver en høj grad af politisk vilje til at tænke langsigtet og at se ud over snævre egeninteresser. En kommune skal f.eks. være villig til at se bort fra den prestige, der kan ligge i at huse et 50 meter svømmebassin. Blandt de lavere hængende frugter er driftsbesvarelser, hvor samarbejde om maskinelt udstyr kunne være med til at mindske driftsomkostninger, som visse kommuner allerede samarbejder om. Men også natur og udeområder som ramme for idrætsaktivitet var et oplagt sted at starte ifølge deltagerne på dialogmødet.

Mange af især de voksne og ældre selvorganiserede idrætsudøvere benytter udeområder i form af fx stier og veje til aktiviteter som gåture, løb og cykling, og der kan være god mening at skabe sammenhæng i disse rammer til aktivitet på tværs af de geografisk set relativt små kommuner i området. Derigennem kan der skabes bedre rammer for udeaktivitet, ligesom det er muligt for kommunen at komme nærmere nogle af de målgrupper, der ellers har ligget uden for idrætspolitikken i Allerød Kommune.