Skarp debat om demokrati og frivilliges rolle på DGI’s årsmøde
Flere delegerede på DGI’s årsmøde i København efterlyste mindre topstyring og bedre inddragelse af de frivillige. Et stort flertal nedstemte efterfølgende hovedbestyrelsens forslag om kun at afholde årsmøder hvert andet år.
En stor del af Søren Møllers beretning og den efterfølgende debat var dedikeret til de udfordringer, som DGI og DIF’s fælles vision ’25-50-75’ skaber for organisationen og balancen mellem professionelle og frivillige, da DGI holdt årsmøde i København lørdag.
Søren Møller tog selv temaet op, da han i sin beretning afviste, at visionen, der har som målsætning, at 75 pct. af danskerne skal dyrke idræt i 2025, og at 50 pct. skal gøre det i en forening, blot var en organisationsstyret papirtiger.
Men det vil i de kommende år være helt afgørende, at DGI formår at engagere de frivillige i foreningerne, lød det fra Søren Møller, der bl.a. peger på de store motionsforeninger som krumtapper i ambitionen om at løfte DGI’s målsætning om flere aktive og partnerskaber med det offentlige.
”Der er en risiko for, at vi kommer til at lave for mange og for ambitiøse planer. Jeg synes ikke, at vi er dér, men det er tæt på. […] Det handler om er at komme ud til vores foreninger og få en dialog om, hvad der motiverer dem, og hvad deres motivationer er for at få nogle flere medlemmer,” sagde Søren Møller.
Han mente, at DGI står i et vadested, hvor DGI ”skal turde prioritere” på grund af sine stigende forpligtelser i forhold til arbejdet med ’Vision 25-50-75’ og tilsvarende færre frie midler i organisationen.
”Vi skal være mere fokuserede på, hvem vi er til for. De lokale frivillige er sådan set ligeglade med, om det er frivillige eller ansatte i DGI, der laver tingene. De forholder sig til, om det er et relevant tilbud i den lokale virkelighed, og det bliver vi nødt til at notere os, hvis vi gerne vil lykkes med at gennemføre visionen,” sagde Søren Møller, som så et behov for mere strategisk arbejdende folkevalgte og færre frivillige i ”gammeldags udvalg”.
”Det er en dagsorden hele vejen rundt, at der er frustrationer blandt frivillige i DGI, og det anerkender jeg gerne. For der opstår altid en frustration, når man er i en forandringsproces, uanset om man er enig i målsætningen. Den skal vi prøve at håndtere.”
Kritik af topstyring og mangel på kvalitet
Ingen satte på årsmødet spørgsmålstegn ved DGI’s satsning på ’Vision 25-50-75’, men at der er forskellige holdninger til de frivilliges rolle i DGI og organisationens måde at arbejde på stod klart i den efterfølgende debat.
Lars Engeborg, formand for DGI Midtjylland, advarede mod, at DGI’s centrale strategier kører uden om organisationens frivillige, fordi det er lettere at organisere arbejdet gennem organisationens små 500 ansatte:
”Vi har brug for andre typer af frivillige, hører jeg. Jeg tænker at vi har brug for alle frivillige. Hvis man som frivillig i DGI kommer til at føle sig lidt i vejen, så er der andre steder, man kan være frivillig. Der er konkurrence på markedet. [...] Jeg synes, at vi skal gøre, hvad vi kan for at holde på alle. Det bliver en kunst at fortsætte den professionalisering, der sker i DGI, samtidig med at man beholder de frivillige,” sagde Lars Engeborg.
Andreas Tang-Brock fra DGI Storkøbenhavn stillede spørgsmålstegn ved, om iveren efter at kunne ”lægge tal på bordet” ind imellem går ud over kvaliteten af DGI’s arbejde og får organisationen til at samarbejde med de forkerte. Han nævnte projektet HappyMoves, der har Coca-Cola som sponsor.
”Jeres ambition er, at 100.000 skal aktiveres over de næste fem år. Men hvem er det? Er det én, der kommer og sveder i halvanden time, i ti minutter eller bare lige går forbi?” spurgte han og kritiserede samtidig Coca-Cola-aftalen for at være i strid med DGI ønske om også at arbejde for sundhed: ”DGI’s aftale er sukkerklistret, enormt uambitiøs, og jeg ser det som et desperat knæfald for eventpenge.”
Søren Møller forsvarede Coca-Cola-aftalen med, at den gav nogle helt nye muligheder for at komme i kontakt med unge, mens DGI’s næstformand, Birgitte Nielsen, gav medhold i, at DGI skal passe på ikke at skubbe de frivillige ud på et sidespor, og at kvaliteten frem for kvantiteten må stå i centrum.
”Visionen kommunikerer ualmindeligt klart, hvad der er målet. Men det, som vi, der sidder tæt på arbejdet, er helt afhængige af, er at kvaliteten er til stede. Ellers er det et alt for ambitiøst projekt, vi har sat foran os,” sagde Birgitte Nielsen, som også advarede mod at italesætte de frivillige som en barriere frem for et aktiv. ”Jeg har nogle gange haft en dårlig smag i munden og tænkt: Nu kommunikerer vi for meget i mål og aktiviteter, vi skal lave, uden at få diskuteret processen, vi skal igennem, så der er plads til os alle.”
Brug for demokratidebat
Debatten fik ekstra brod, da årsmødet samtidig skulle tage stilling til et forslag om at afskaffe DGI’s årsmøde hvert andet år og lade det være op til den langt mindre landsledelse at beslutte budgettet i disse år.
Ifølge Søren Møller er det blot 10-20 pct. af foreningerne, der møder frem til landsdelsforeningernes generalforsamlinger, og hverken lokalt eller centralt kan generalforsamlingerne efter hans mening længere bruges som de gode kompasser på udviklingen.
”Vi er nødt til at se på, hvordan laver vi den demokratiske samtale på nye måder og måske med nye medier. Når vi foreslår at gå over til årsmøder hvert andet år, så har det praktisk udspring i, hvordan vi kan flytte midler til det operationelle. Det er ikke nødvendigvis her på årsmødet, vi får den gode samtale,” sagde Søren Møller, som kædede demokratidebatten sammen med DGI’s samfundsengagement.
”Det er et paradigmeskifte, at vi i højere grad er bundet op på nogle aftaler. Sådan er det. Vi er en aktør mellem kommunen, borgeren og civilsamfundet. Vi er national aktør, som skal kunne spille sammen med andre aktører.”
Men i et DGI, hvor en del frivillige øjensynligt føler sig klemt af central styring og eksterne dagsordener, fik forslaget om at halvere antallet af årsmøder en kold skulder.
”Med vores komplekse organisation er det vigtigt, at vi mødes med jævne mellemrum og ser hinanden i øjnene og skaber rum for samtalen hvert år,” sagde Palle Fogh fra DGI Nordjylland.
Formanden for DGI Østjylland, Hans Jørgen Hvitved, var klar til en debat om, hvordan et ”nyt og moderne DGI træffer beslutninger”, men mente, at forslaget var et hovedkulds produceret ’juridisk makværk’, som burde trækkes. Han så også et behov en bredere debat i DGI om forholdet til de frivillige i foreningerne:
”Somme tider forsømmer vi at snakke lidt om, hvad det er for en forskel, vi kan gøre for de frivillige og lokalforeninger. Det mangler vi måske nogle gange i vores iver efter at nå nogle kvantitative målsætninger.”
Massiv modstand mod forslag
Også andre gik på talerstolen og advarede imod, at forslaget trak for store veksler på tilliden og svækkede ejerskabet til organisationen eller var bekymrede for, at det ville medføre mere topstyring på bekostning af demokratiet.
Alligevel valgte Hovedbestyrelsen at fastholde forslaget for med næstformand Birgitte Nielsens ord at få en pejling på holdningen til det.
Den sendte et entydig signal: 252 stemte imod, 13 undlod og blot 28 for. Under ti pct. kunne dermed støtte forslaget.
Ifølge Birgitte Nielsen vil DGI’s hovedbestyrelse dog arbejde videre med forslag til udviklingen af demokratiet i DGI og vil i den forbindelse også kunne diskutere afviklingen af årsmøderne.