Idan Artikel 21.08.2012

Sport – nye muligheder for medier

Professionel topsport er ’big business’, og centralt for sportsforretningen er samspillet mellem medier og sport. Danske Medier sætter ved et seminar i København fokus på dette samspil.

Skrevet af: Ditte Toft

Sportsklubbernes rolle som medier, og medier i spændingsfeltet mellem kritisk journalistik og underholdning. Sådan lyder nogle af emnerne, når Danske Medier indbyder til seminaret 'Sport - nye muligheder for medier' om sport og medier med fokus på mediernes muligheder og rolle i forbindelse dækningen af professionel topsport. Seminaret finder sted den 30. august på Hotel Phønix i København, og oplægsholderne på seminaret er:

  • Claes Braagaard, mediebureauet OMD 
  • Poul Funder Larsen, Børsen og forfatter til bogen ’Spillet om milliarderne’ 
  • Jordi Roig, tidligere AG København 
  • Denis Larsen, bold.dk 
  • Jesper Andersson, TV2 Sport 
  • Katja Moesgaard, DBU A/S

Seminaret er målrettet medievirksomheder i form af tv-stationer, nyhedsmedier, magasinudgivere og specialmedier, men også sportsbrands, mediebureauer, reklamebureauer, digitale bureauer, digitale bureauer og teknologileverandører kan have interesse. Seminaret finder sted den 30. august kl. 8.30-12.00. Pris for deltagelse er 500 kr. (ekskl. moms) for ansatte hos medlemmer af Danske Medier og 1.000 kr. (ekskl. moms) for ikke-medlemmer. Sidste frist for tilmelding er den 23. august kl. 15.00.