Sporten er fastlåst i korruption

Mange internationale specialforbund og sportsorganisationer får i alt for høj grad lov til at arbejde uden for samfundets kontrol og almindelige normer. Resultatet er organisationer, der i deres lukkede strukturer udvikler sig til mafialignende familier, hvor korruption, mangel på demokrati og vennetjenester kan trives. På Play the Games aktuelle konference i Reykjavik konkluderede den engelske journalist Andrew Jennings, at kun når myndighederne går ind med politiransagninger og bogstaveligt truer de mest korrupte sportsledere med håndjern, er der håb om at få ryddet op. Det var tilfældet med korruptionssagerne i IOC, og det kan måske ske i FIFA, hvor en række korruptionsanklager oven på krakket i sponsor- og rettighedsvirksomheden ISL netop nu er under behandling i Schweiz. Ifølge Jennings er der her et håb om domfældelser.

Usunde strukturer

Men selv hvis det sker, er det næppe nok til at ændre billedet markant, skal man tro det billede, som professor Klaus Nielsen fra Birkbeck University, tegnede af de sociale strukturer, som præger mange af sportens organisationer. 

For det har nemlig dybere årsager, at sportens organisationer ofte er ude af stand til at forebygge eller håndtere sager om korruption og vennetjenester. Med organisationernes lukkede magtstrukturer, der ofte er bygget op omkring en lille gruppe mennesker med tætte personlige bånd, er de nemlig selv med til at fremme korruption og personlig vinding. De bliver eksempler på skyggesiden af begrebet ’social kapital’, der normalt ses som positive netværk og relationer i samfundet, men også kan være grobund for mafialignende organisationer. Problemet forstærkes af, at de internationale idrætsorganisationer ikke holdes i kort snor af den samme lovgivning som private virksomheder. Samtidig er der sjældent noget stort offentligt eller politisk pres på organisationerne, medmindre problemerne får en synlighed som i IOC. Det er de groteske forhold i det internationale volleyballforbund, hvor præsidenten Rubén Acosta reelt driver forbundet som sin egen virksomhed i parløb med sin kone, et af flere eksempler på.

Brug for en søsterorganisation til WADA

Den nuværende ringe interesse for at sætte de internationale organisationer under pres giver ifølge Klaus Nielsen ringe udsigter til, at forholdene vil ændre sig væsentligt. 

Kun en koordineret indsats fra regeringer eller overstatslige institutioner kan efter hans mening skabe mere transparente og demokratiske organisationer. På Play the Game i Island nævnte Klaus Nielsen således oprettelsen af et internationalt antikorruptionsagentur inden for sporten som et initiativ, der måske kan gøre en afgørende forskel. Et World Anti Corruption Agency, WACA, skulle i lighed med det internationale antidopingagentur, tvinge de internationale idrætsorganisationer til i højere grad at bygge bro til det omgivende samfunds normer. På Play the Game deltog den afgående formand for det internationale antidopingagentur, WADA, Dick Pound. Det canadiske IOC-medlem erklærede sig på konferencen helt enig i, at et næste skridt mod etableringen af mere velfungerende internationale sportsstrukturer meget vel kunne være et internationalt antidopingagentur for idrætten efter samme model som WADA."Det er et spørgsmål, som idrætten burde overveje langt mere bevidst og fordomsfrit, end det er tilfældet i dag. Akkurat som doping er korruption i idrætten omfattet af en 'omerta'   (tavshedens lov)," sagde Dick Pound.