Idan Artikel 13.11.2015

Studentermedhjælpere til Aarhus og København

Idan og Vifo søger engagerede studentermedhjælpere til spændende opgaver i Aarhus og København

Skrevet af: Redaktionen

Vi har forrygende travlt med analyser og formidling af spændende undersøgelser om idrætten og den brede folkeoplysende sektor i ind- og udland. Derfor søger vi til tiltrædelse snarest muligt en håndfuld studentermedhjælpere med energi og kvalifikationer til at gå til hånde med dataindsamling, analyse, tilrettelæggelse af kvalitative og kvantitative undersøgelser, formidling og meget andet.

Vi kan tilbyde en uformel, levende og til tider hektisk arbejdsplads i attraktive lokaler i Aarhus eller København. Vi forventer, at du er godt i gang med en relevant videregående uddannelse, at du er sprogligt stærk, og at du er personligt interesseret i vore arbejdsopgaver med fokus på aktuelle udfordringer i idrætten og den brede folkeoplysende sektor. Vi synes selv, at vi beskæftiger os med et utrolig spændende arbejdsfelt, og måske ville det heller ikke være fjernt for dig at havne på en arbejdsplads i stil med Idrættens Analyseinstitut efter studietiden?

Send din ansøgning senest den 25. november til direktør Henrik H. Brandt (henrik.brandt@idan.dk, 2921 0972). Send ansøgningen på en e-mail vedhæftet relevante papirer fra uddannelse og anden relevant erfaring. Vi forventer, at du kan arbejde 10-15 timer/uge og ved godt, at uddannelsen i perioder kommer først. Mærk din ansøgning (emnefeltet) med den stilling, du er mest interesseret i.

Du er også velkommen til at sende en ansøgning, hvis du er interesseret i et længerevarende praktikophold i foråret 2016 som led i din uddannelse.

København (arbejdssted, Kanonbådsvej 4A) Researchassistent, Idan (København) (2-3 stillinger)Du er interesseret i at blive en del af teamet i løsningen af vore mange spændende rekvirerede analyseopgaver i forhold til lokal og national idrætspolitik, idrætsvane- og brugerundersøgelser, dataindsamling til en komplet landsdækkende Facilitetsdatabase m.v. Vi skal bruge dig til at transkribere interview, til dataindsamling og til tilrettelæggelse og analyser af spørgeskemaundersøgelser etc. Du er fortrolig med statistik og statistikprogrammer (SPSS), og du er i stand til at skrive stilsikkert og præcist og i det hele taget god til at kommunikere og udvise eget initiativ.

Aarhus (arbejdssted, Frederiksgade 78 B, 2) Formidlingsmedarbejder, Play the Game (og Vifo/Idan), AarhusDu skal bidrage med mindre journalistiske/formidlende artikler til vore platforme playthegame.org, vifo.dk og idan.dk og kunne assistere ved bredere kommunikationsopgaver såsom opdatering af hjemmeside/vidensbank. Du skal være sprogligt sikker på dansk og engelsk, og du skal helst have en interesse i dansk og international idrætspolitik og idrættens samfundsmæssige rolle. Du skal kunne tilegne dig forskning/analyser og hjælpe med at formidle dem på en relevant, præcis og interessevækkende måde. Du kan evt. skrive din ansøgning på engelsk. 

Researchassistent, Vifo (Aarhus) (1-2 stillinger)

Du har flair for og lyst til at arbejde med tal og har kendskab til statistik og statistikprogrammer (gerne SPSS) samt kvalitativ metode. Du er selvstændigt tænkende, grundig og systematisk og ikke bange for at assistere vore analytikere med mere rutinemæssige funktioner som transskribering af interview, hjælp med planlægning af interview, spørgeskemaundersøgelser etc. Du interesserer dig for civilsamfund, frivillighed, folkeoplysning og idrættens rolle i samfundet og har måske selv en baggrund i en ungdomsorganisation eller foreningslivet.