Sverige vil beholde foreningskontrol
Det svenske rigsidrætsforbund vil fjerne kravet om, at foreninger har stemmemajoritet i aktieselskaber bag sportshold. Men forslaget møder modstand i store dele af baglandet.
På linje med den tyske Bundesliga har Sverige strenge krav til idrætsforeningers kontrol med aktieselskaber, der driver sportshold, f.eks. i fodbold. Ifølge det svenske Riksidrottsförbunds regler skal mindst 51 pct. af stemmerne i sådanne selskaber være kontrolleret af foreningen. Nu foreslår Riksidrottsförbundets bestyrelse på forbundets repræsentantskabsmøde den 24.-26. maj 2013 i Luleå at fjerne den såkaldte 51-procentsregel og lade det være op til hvert enkelt af de 69 specialforbund selv at bestemme, hvordan ejerforholdet skal organiseres. Men forslaget om at afskaffe 51-procentsreglen er tre gange tidligere, i 2007, 2009 og 2011, blevet stemt ned, fordi det ikke kunne opnå den nødvendige to tredjedeles majoritet, og også det nye forslag deler svensk idræt. Ifølge morgenavisen Dagens Nyheter har 35 specialforbund, deriblandt atletik-, bokse-, og volleyballforbundet, erklæret, at de vil stemme imod Riksidrottsstyrelsens forslag, mens bl.a. ishockeyforbundet støtter princippet om, at hvert enkelt specialforbund får mulighed for at tillade, at eksterne aktører kan blive majoritetsejere af en klub.
Fodboldforbundet har skiftet holdning
Indtil nylig var også fodboldforbundet for at afskaffe kravet om 51 procents foreningsejerskab.
Lars-Åke Lagrell, tidligere mangeårig formand for fodboldforbundet og en af personerne bag udredningen, som lå til grund for Riksidrottsstyrelsens nye forslag, har i lang tid været positiv over for en ændring ud fra argumenter om, at det vil give specialforbundene frihed til at styre deres egen udvikling samt forstærke den svenske eliteidræts internationale konkurrenceevne. Men op til mødet i Luleå har fodboldforbundet skiftet holdning, efter at en majoritet af forbundets eliteklubber og distrikter med opbakning fra de svenske fodboldsupporteres forening, Svenska Fotbollssupporterunionen, vil beholde kravet om 51 pct. i Riksidrottsförbundets love.
De begrunder modstanden med, at det er af stor betydning, at de demokratiske og ideelle værdier bliver fastholdt i for svensk idræt, og at 51-procentsreglen er med til at sikre dette.
Tegner til et nej igen
Med den brede modstand vil forslaget sandsynligvis blive stemt ned for fjerde gang.
De 35 mindre specialeforbund har til sammen stemmer nok til at blokere en ændring, og med fodboldforbundets ændrede holdning vil det blive meget svært for ishockeyforbundet at finde det nødvendige kvalificerede flertal. Svensk idræt vil formentlig fortsat være ideelt ejet, og eksterne aktører må nøjes med 49 pct.