Team Danmark-atleter trives, men mangler kendskab til støttefunktion ved uacceptabel adfærd
Langt de fleste Team Danmark atleter trives og er tilfredse med Team Danmarks ekspertydelser, viser Idans årlige trivselsundersøgelse. Til gengæld kender meget få atleter til funktionen EliteSupport, der skal støtte atleter, som for eksempel oplever grænseoverskridende adfærd.
For fjerde gang har Idrættens Analyseinstitut (Idan) undersøgt trivslen blandt Team Danmark-atleterne og deres tilfredshed med de ydelser, de får fra Team Danmark. Undersøgelsen viser, at atleterne trives og har det godt, og at de over en bred kam er tilfredse med de ekspertydelser, som de får igennem Team Danmark.
”Det generelle billede er, at de danske eliteatleter har et sundt og godt hverdagsliv, og overordnet set er der ikke sket nævneværdige udsving i atleternes trivsel siden undersøgelsen sidste år,” siger Rasmus K. Storm, der er analyse- og forskningschef i Idan.
Det glæder Peter Fabrin, der er administrerende direktør i Team Danmark, at atleterne både trives og er tilfredse med den hjælp, de får fra Team Danmark:
"Det vidner om, at vi sammen med forbund og klubber har skabt et solidt fundament. Vi er stolte af, at atleterne oplever at møde høj kvalitet i det set-up, der omgiver dem – for det er fundamentet for både præstation, trivsel og udvikling,” siger han.
Relativt få atleter oplever grænseoverskridende adfærd
Undersøgelsen har i år også spurgt ind til atleternes kendskab og tiltro til EliteSupport, der blev skabt som en del af den nye eliteidrætslov, der blev vedtaget i 2021.
EliteSupport skal hjælpe med at skabe gode og trygge træningsmiljøer ved, at Team Danmark-støttede eliteatleter og folk omkring dem får mulighed for at henvende sig, hvis de oplever uacceptabel adfærd i forbindelse med deres eliteidræt. Atleterne skal henvende sig via Anti Doping Danmark, mens Team Danmarks bestyrelse afgør eventuelle sager.
Netop grænseoverskridende adfærd har været et vigtigt fokuspunkt i de fire trivselsundersøgelser, Idan har lavet for Team Danmark i årene 2020-2024, og det ser ud til, at færre og færre oplever denne type adfærd.
I 2021, hvor den første undersøgelse blev lavet, svarede 22 pct., at de i varierende grad og inden for det seneste år havde oplevet grænseoverskridende adfærd. I de næste tre undersøgelser var andelen 17 pct. i 2022, 15 pct. i 2023 og nu 14 pct. i 2024.
For de fleste handler den grænseoverskridende adfærd om nedladende kommentarer, nedvurderinger, kommentarer om krop og vægt fra trænere, ledere og andre atleter samt aggressiv eller truende adfærd fra trænere og ledere. Det sker dog sjældent og for få atleter.
Undersøgelsen viser, at i alt 1,6 pct., svarende til ni atleter, angiver, at de oplever grænseoverskridende ugentligt. Langt de fleste af de atleter, der oplever grænseoverskridende adfærd, oplever det således sjældnere end månedligt.
”De sidste tre års undersøgelser peger på, at der siden 2021 er sket forbedringer i forhold til kulturen og adfærden i eliteidrætten herhjemme. Men der er stadig problemer, som skal adresseres, og det ser ud til, at man særligt bør kigge på atleternes forhold internt,” siger Rasmus K. Storm.
Han henviser til, at 10 pct. af atleterne har oplevet grænseoverskridende adfærd ugentlig, månedligt eller sjældnere fra andre atleter, mens det for eksempel tilsvarende kun er 3 pct., der har oplevet det fra ledere og 6 pct. fra trænere.
Foto: Lars Møller
Kendskabet til EliteSupport er lille
Faldet i antallet af oplevelser med grænseoverskridende adfærd ser dog ikke ud til at hænge sammen med EliteSupport. Ifølge Idans undersøgelse kender kun 20 pct. af Team Danmarks atleter til EliteSupport og dermed muligheden for at indberette sager om for eksempel grænseoverskridende adfærd.
Om det er derfor, at der kun har været tre indberetninger i 2024, er svært at sige, men faktum er, at kendskabet skal øges, hvis ordningen skal fungere optimalt, understreger Anti Doping Danmark (ADD).
”Vi må konstatere, at der fortsat ligger en opgave i, at endnu flere Team Danmark-atleter og andre i miljøerne skal kende til EliteSupport – der er vi ikke i mål. Det er endnu en relativt ny funktion og nok også en størrelse, man som atlet er allermest opmærksom på, hvis behovet for hjælp for alvor opstår. Men vi er selvfølgelig ikke tilfredse,” siger Kim Højgaard Ravn, der er direktør i Anti Doping Danmark og står for at modtage og undersøge henvendelser til EliteSupport.
”Derfor fortsætter vi også det målrettede arbejde for at øge kendskabet og sikre, at den dag det brænder på, og atleterne har behov for at gå et sted hen med en oplevelse af uacceptabel adfærd, så kender de os, så kender de EliteSupport. Det gør vi i tæt samarbejde med Team Danmark, der er endnu tættere på atleterne og har kontakten til dem og træningsmiljøerne omkring dem,” siger han.
Det skal blandt andet ske ved at fortsætte med at lave kampagner målrettet atleter, ved at ADD's konsulenter informerer om ordningen og har materialer med til dopingtests og ved at Team Danmark sender mails til alle indplacerede atleter, som ordningen dækker.
Peter Fabrin peger desuden på, at der måske er for mange funktioner at forholde sig til for atleterne.
”Der er gennem tiden oprettet en del lignende tilbud, hvor atleterne kan henvende sig, og det kan være med til at skabe uklarhed og forvirring, når der ikke er ét sted for alle, hvor man kan henvende sig. Her mener jeg, at idrættens aktører kunne hjælpe atleterne ved at simplificere området,” siger han.
Atleterne stoler på håndteringen
Selvom atleternes kendskab til EliteSupport er lavt, så er tilliden til, at ordningen fungerer høj. I spørgeskemaet er de atleter, der har svaret, at de ikke kender til funktionen, blevet informeret om, hvad EliteSupport er, og alle – uanset kendskab – er derefter blevet bedt om at forholde sig til, hvor trygge de er ved, at EliteSupport behandler henvendelserne fortroligt og anonymt.
Her svarer 65 pct., at de er meget trygge eller trygge ved det, mens kun ganske få (under 2 pct.) svarer, at de slet ikke eller ikke er trygge ved det. Hele 15 pct. svarer ’ved ikke/ikke relevant’, mens 18 pct. svarer ’hverken/eller’, hvilket kunne tyde på, at den korte forklaring, som atleterne, der ikke kender til funktionen, har fået, måske ikke er helt nok for at kunne tage stilling til spørgsmålet.
Sidst er atleterne blevet spurgt til, om de tror, at EliteSupport kan bidrage til, at sager vedrørende alvorlig grænseoverskridende adfærd bliver behandlet på en professionel og god måde.
Til det svarer i alt svarer 63 pct. af atleterne, at de har stor eller meget stor tiltro til, at EliteSupport kan bidrage med at løse denne type sager. Kun 3 pct. svarer, at ikke eller slet ikke er trygge ved det.
”Atleternes tillid er helt afgørende for en funktion som EliteSupport. Derfor er jeg selvfølgelig meget tilfreds med, at langt størstedelen af Team Danmark-atleterne har tillid EliteSupport, og til at vi håndterer det, atleterne fortæller os, professionelt og fortroligt, så vi sammen kan passe godt på elitetræningsmiljøerne,” siger Kim Højgaard Ravn.
Han gentager og bekræfter desuden, at Anti Doping Danmark tilbyder atleter, trænere og andre i Team Danmark-miljøerne et trygt rum, hvor de kan henvende sig og er sikret en uafhængig undersøgelse af det, de eller andre har oplevet som uacceptabelt.
”Det er vigtigt, at det budskab er taget godt imod i miljøet”, påpeger han.
Fakta om sager, der er indberettet til EliteSupport:
To sager er i 2024 overdraget til behandling i Team Danmarks bestyrelse. De sager er baseret på henvendelser fra 2023, som er færdigbehandlet af ADD i 2024.
I 2024 er der desuden kommet tre henvendelser, som er blevet vurderet og henvist til andet regi, fordi de ikke er faldet under EliteSupports regi/beføjelser. Det betyder, at EliteSupport ikke har haft mulighed for at undersøge og behandle sagerne.
Det er ikke ADD, der sender sagerne videre direkte til andre regi (f.eks. andre disciplinærinstanser). I stedet får dem, der står for henvendelserne, at vide, at de kan bringe dem videre i andet regi, hvis de ønsker det.