Idan Artikel 05.04.2017

Tre møder om bedre idrætsmiljøer for piger

Teenagepiger, der dyrker konkurrenceidræt, kan have svært ved at få fritidsliv, sport og lektier til at gå op i en højere enhed. Center for Ungdomsstudier indbyder nu til tre gå-hjem-møder om idrætsmiljøer for piger.

Skrevet af: Jonna Toft

45 pct. af piger, der dyrker konkurrencesport, oplever sjældent eller aldrig, at de kan holde helt fri. Over 60 pct. af pigerne oplever forventninger til dem, som de ikke synes, de kan indfri. Og to ud af tre piger opfatter sig selv som selvkritiske.

Piger i konkurrencesport er temaet for tre gå-hjem-møder, som Center for Ungdomsstudier holder 15., 16. og 17. maj kl. 17-19 i København, Aarhus og Fredericia.

På møderne kan man høre om de første erfaringer fra projektet ’Gode idrætsmiljøer for piger’, der kører fra efteråret 2016 til foråret 2019. Herefter bliver der debat om fremtidige tiltag.

Møderne er gratis og retter sig primært mod trænere, ledere og andre, der arbejder med sportspiger til daglig. Forældre og piger er selvfølgelig også velkomne.

Læs mere

 
 
Læs mere hos Center for Ungdomsstudier: Gå-hjem-møder om sportspiger