Idan Artikel 27.06.2007

Tv-stationer spilder penge på sportsrettigheder

Det er spild af ressourcer, når public service-stationer som DR ofrer formuer på dyre sportsrettigheder, mener den norske økonom Harry Arne Solberg, der i en større artikel kritiserer tv-stationernes strategi.

Skrevet af: Søren Bang

Der er gode argumenter for at lade de kommercielle tv-stationer varetage dækningen af de dyreste sportsbegivenheder, så længe man gennem en regulering sikrer, at borgerne stadig har fri adgang til at se de største begivenheder på tv.Det mener den norske økonom Harry Arne Solberg, der i en kommende udgave af tidsskriftet ’Journal of Media Economics’ kritiserer de europæiske public service-stationer for ukritisk at deltage i kapløbet om de dyreste sportsrettigheder.Idan har fået lov til at bringe artiklen, som ud fra velfærdsøkonomiske teori bl.a. argumenterer for, at det kan være i seerne og samfundets interesse, at public service-stationerne afholder sig fra at bruge store ressourcer på indkøb af sportsrettigheder, da det går ud over den øvrige programvirksomhed.