Uddannelsesniveau afgør, om man får tilbudt motion på arbejdspladsen, men ikke om man deltager
Sandsynligheden for at blive tilbudt motion på arbejdspladsen stiger i takt med længden på de ansattes uddannelse, viser Idrættens Analyseinstituts undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner. Til gengæld er tilslutningen stort set den samme uanset uddannelsesniveau.
Yoga, trappeløb og gå-møder bliver fortsat praktiseret rundt omkring på landets arbejdspladser. Det er nemlig ikke længere kun i fritiden, vi løber, strækker og styrker kroppen - motion er også blevet en del af arbejdsdagen.
I hvert fald for nogen.
Idrættens Analyseinstituts (Idan) seneste undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner viser nemlig, at der stadig er forskel på, hvem der får tilbud om at få pulsen op på jobbet.
Andelen, der får tilbudt motion, stiger således i takt med længden på de ansattes uddannelse. I undersøgelsen angiver over dobbelt så mange med en lang videregående uddannelse, at de får tilbud om motion på arbejdet, i forhold til personer med højst en grunduddannelse (figur 1).
”Det afspejler formentlig, at det oftere er personer med stillesiddende kontorjobs end personer med arbejdsopgaver af fysisk krævende karakter, der har motionstilbud på arbejdspladsen,” siger Maja Pilgaard, der er chefanalytiker i Idan.
Figur 1: Andele, der modtager og benytter tilbud om motion via arbejdspladsen på tværs af uddannelsesniveau (pct.)
Figurens mørkeblå søjle viser andelen af voksne i arbejde, der angiver et eller flere motionstilbud ved spørgsmålet ’Tilbyder din arbejdsplads dig ét eller flere af følgende tilbud?’ fordelt på uddannelsesniveau (n=43-479 i de enkelte grupper). Figurens lyseblå søjle viser andelen, der udnytter mindst ét motionstilbud fra arbejdspladsen ugentligt eller månedligt, ud af gruppen, der modtager motionstilbud. Respondenter med ’Anden uddannelse’ er udeladt.
Efterspørgslen er ens på tværs af uddannelsesniveau
Figur 1 viser også, hvor mange i hver uddannelsesgruppe som rent faktisk benytter motionstilbud fra arbejdspladsen ugentligt eller månedligt. Her er der en meget lille forskel at spore, så selv om der er flere tilbud til ansatte med længere uddannelser, er efterspørgslen mere eller mindre ens på tværs af alle grupperne.
Måske lidt overraskende er andelen, der rent faktisk benytter sig af tilbuddene, højere blandt dem, der har en 8.-9. eller 10. klasse eller gymnasial uddannelse sammenlignet med dem, der har en lang videregående uddannelse.
”Det kunne tyde på, at den primære barriere for mere motion på arbejdspladsen blandt ansatte med lavere uddannelse er, at disse grupper i mindre grad får motionstilbud på arbejdspladsen,” siger Maja Pilgaard.
I Dansk Firmaidræt genkender man tendensen, siger Merete Spangsberg Nielsen, der er chef i Firmaidrætten.
”Vi oplever, at anvendelsen af tilbuddene er højere, hvis det for eksempel er en produktionsvirksomhed, der implementerer motion i arbejdstiden. Det skyldes, at man typisk er tydelig på, hvornår og hvordan man dyrker det, og hvor meget tid der er afsat til det’,” siger hun og sammenligner med en konsulentvirksomhed.
”Her vil det typisk være lidt mere fleksibelt, og man kan bare gøre det, når det lige passer. Men det er så ikke sikkert, at man får det gjort. Så motion på arbejdspladsen skal sættes i rammer, hvis man som medarbejder og chef vil have flest mulige effekter,” slår hun fast.
Motion på arbejdspladsen er et supplement til anden motion
Der er mange måder at tilbyde motion på arbejdspladsen på. Nogle får tilbud om rabat til fitnesscentret, mens andre deltager i padelturneringer efter arbejdstid eller stiller op til DHL en gang om året.
Men det mest effektive, hvis man vil have så mange som muligt med, er at tilbyde motion i arbejdstiden. I ’Danskernes motions- og sportsvaner 2024’ svarer 36 pct. således, at de deltager ugentligt i motionsaktiviteter, der ligger i arbejdstiden, mens kun 9 pct. deltager ugentligt i det, der bliver arrangeret uden for arbejdstiden.
Derfor er det også Firmaidrættens klare mål, at flere arbejdspladser skal få øjnene op for den gavn, det kan give at indlægge små motionspauser i løbet af arbejdsdagen.
Desuden er der den positive sideeffekt, at undersøgelsen tyder på, at de danskere, der benytter sig af motionstilbud på arbejdspladsen, samlet set er mere aktive, end dem, der ikke benytter sig af tilbuddene (figur 2).
”Det er jo noget, vi som idrætsforbund godt kan lide at se. At det, at man er aktiv på arbejdspladsen, ikke er i konkurrence med, at man så er aktiv i sin fritid. Derimod ser vi det som en win-win situation, at danskerne gør begge dele, og det kunne være interessant at se på, om man ligefrem bliver inspireret til at være aktiv i sin fritid af at dyrke motion på arbejdspladsen. Det tyder nogle af vores projekter på,” siger Merete Spangsberg Nielsen.
Figur 2: Andele, der dyrker aktiviteter under forskellige organiseringsformer, afhængig af om de modtager og benytter motionstilbud på arbejdspladsen (pct.)
Venstre del af figuren viser andelen af voksne, der dyrker aktiviteter under forskellige organiseringsformer, fordelt på om de modtager motionstilbud på deres arbejdsplads (modtager tilbud: n=1.465, modtager ikke tilbud: n=1.847). Højre del af figuren viser andelen af voksne, der dyrker aktiviteter under forskellige organiseringsformer og samtidig får motionstilbud på sin arbejdsplads, fordelt på, om de benytter motionstilbuddet ugentligt eller månedligt (benytter tilbud: n=418, benytter ikke tilbud: n=1.047).
”Det kan til gengæld betyde, at vi så står med en restgruppe, som måske hverken dyrker motion på arbejdspladsen eller i fritiden, fordi vi fra undersøgelsen også ved, at der er en social slagside i forhold til at dyrke sport og motion i sin fritid, siger Maja Pilgaard.
Det er endnu en årsag til, at det er vigtigt at fange denne gruppe på arbejdspladsen, mener Merete Spangsberg Nielsen.
” Vi kan godt løbe ind i, at arbejdsgiverne siger, at medarbejderne selv skal stå for at få motion, men når danskerne er størstedelen af deres vågne timer på arbejdet, så er det svært at nå det kun i fritiden, hvis man skal overholde de sundhedsanbefalinger, der er,” siger hun.
Derfor appellerer Firmaidrætten til ledelserne om, at de for eksempel lægger motionsaktiviteter ’ovenpå’ en vane, der findes i forvejen. Det kan være, at man mødes til kaffe og morgenbrød kl. 9, og at man så i forlængelse af det har noget udstræk af ømme muskler, går en kort tur eller laver en sjov icebreaker. Det kan også ske i forbindelse med personalemøder, foreslår hun.
”Det vigtigste er, at man starter småt, og så kan man arbejde ud fra det. Vær forsigtig med at starte med noget, der kræver omklædning, eller hvor medarbejderne kan blive i tvivl, om det er noget, de kan være med til,” siger Merete Spangsberg Nielsen.
Stilstand i andelen, der får tilbud om motion på arbejdspladsen
Selvom motionstilbud er relativt udbredt, viser figur 3, at der ikke er sket den store udvikling, siden spørgsmålene om motion på arbejdspladsen for første gang blev stillet i 2011. Således var der 45 pct., der i 2011 svarede ja til, at de fik tilbud om motion, mens det tal er 44 pct. i 2024.
Figur 3: Udvikling i andele, der modtager tilbud om motion via arbejdspladsen (pct.)
Figuren viser andelen af voksne i arbejde, der angiver et eller flere motionstilbud ved spørgsmålet ’Tilbyder din arbejdsplads dig ét eller flere af følgende tilbud?’ (2011: n=1.809, 2016: n=1.676, 2020: n=2.903, 2024: n=3.312).
Ifølge Merete Spangsberg Nielsen kan det dels skyldes, at ledelsen har meget fokus på, hvad det koster at stoppe samlebåndet og investere i medarbejdermotion, mens medarbejderne også nogle gange skal overtales.
”Den klassiske undskyldning er, at man ikke går på arbejde for at få motion, men for at løse sine arbejdsopgaver. Men der handler det om at få snakket om, at man løser sine opgaver bedre, når man klar og veloplagt og fokuseret, og der kan motion og bevægelse faktisk bidrage positivt,” siger hun.
Undersøgelser peger også på, at man bliver mere motiveret til at gå på arbejde, og at stressniveauet, sygefraværet og oplevelsen af smerter falder.
”Forskningen taler sit tydelige sprog. Det kræver blot, at man som leder tør gå forrest og afsætte tiden til, at det bliver gjort,” understreger Merete Spangsberg Nielsen.
Mange arbejdspladser starter først, når der ér opstået mistrivsel eller højt sygefravær, så Firmaidrætten arbejder for og opfordrer til, at man sætter ind, inden det sker, så medarbejdermotion bliver en del af forebyggelsen, forklarer hun.