Vandtidsanalyse: Sådan kan kommuner finde svømmetid, de ikke vidste, de havde

Det kan være svært at gennemskue, hvad et ord som vandtidsanalyse dækker over, og hvad man kan få ud af at lave sådan en. Men erfaringerne fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) er, at en god vandtidsanalyse kan give plads til flere brugere i kommunernes svømmehaller, fordi den afslører huller, uhensigtsmæssigheder og muligheder i fordelingen af svømmehalstid til skoler, foreninger og aftenskoler.

Det fortæller to af Idans analytikere, Niels Anton Toftgård og Rasmus Bang Borup, som i den seneste tid har lavet analyser for Tårnby Kommune og Ballerup Kommune af deres svømmefaciliteter, og hvordan de bliver brugt.

Analyser af vandtid handler om at skabe et fuldstændigt overblik over, hvordan tiderne i kommunernes svømmehaller bliver brugt, ved at trække på informationer fra forskellige niveauer og kilder.

Det sker ved at se på:

• ’Den tildelte tid’, hvilket er den tid, der fremgår af kommunens egne bookingsystemer, og som viser. hvordan kommunen har fordelt tiderne mellem de forskellige brugergrupper.
• ’Tiden med planlagt aktivitet’, som er den tid, hvor brugergrupperne faktisk har planlagt at afvikle deres aktivitet. Brugergrupperne kan således have søgt og fået tildelt mere tid, end de faktisk har hold til.
• ’Tid med faktisk aktivitet’ er den tid, hvor der reelt set er aktivitet i svømmehallen. Bare fordi brugergrupperne har planlagt at have aktivitet i et givet tidsrum, betyder det ikke nødvendigvis, at der er aktivitet eller fremmøde.

Informationer om de forskellige typer af tidsforbrug hentes fra de kommunale systemer fra brugergruppernes egne aktivitetsoversigter og fra tællere, der registrerer, hvor mange mennesker der er i svømmehallen på et givent tidspunkt. Her er det vigtigt at kunne få adgang til så finkornede data som muligt.

"Hvis man kan lave tællingerne ned på 1 eller 5 minutters intervaller, kan man faktisk se, hvornår folk kommer og går, og derved finde den tid, der ikke bliver benyttet, og den tid der bare bliver klattet væk," fortæller Niels Anton Toftgård. Sådanne tællere blev brugt i vandtidsanalysen i Tårnby Kommune, og det viste sig for eksempel, at nogle hold gik i vandet 15 minutter efter, at deres tid var startet, og op igen 15 minutter før, den var sat til at slutte.

"Nogle gange skete det, fordi den tildelte tid var længere, end deltagerne kunne klare at svømme, og andre gange var det for at undgå kø i omklædningsrummet. Men når flere brugergrupper gør dette i løbet af dagen, bliver det til rigtigt mange ubenyttede halve timer. Disse ubenyttede tider er usynlige, hvis tællerne er for grovkornede og kun viser om, der er aktivitet eller ej, på timebasis," fortæller Niels Anton Toftgård.

Skoleskemaer og bookingsystemer clasher

De mange data om, hvornår der er aktivitet i en svømmehal, siger ikke kun noget om den konkrete brug af faciliteterne. De kan også bruges til at afdække uhensigtsmæssigheder i den måde, kommunerne samarbejder med forskellige brugergrupper om fordelingen af tiderne. Her kan forskellige logikker fra forskellige systemer nemlig spænde ben for hinanden.

Et eksempel er skolesvømning, hvor skolekontoret booker tid i eksempelvis 3. og 4. lektion (08:45 til 10:15), hvilket skal passes ind i svømmehallens bookingsystem, hvor der kun kan bookes i hele eller halve timer. Derfor får skolen tid fra 08:30 til 10:30, mens det glemmes at der også går en del tid med at få eleverne samlet, transporteret og klædt om, så reelt set er eleverne måske i vandet fra 09:10 til 09:50.

"Den reelle svømmetid er altså ofte meget mindre end den tildelte tid, og i øvrigt har skolerne også virkeligt mange både planlagte og uplanlagte aflysninger på grund af sygdom, temauger og andet, som de ikke altid får aflyst i svømmehallen," siger Niels Anton Toftgård.

Overblik og feedback kan frigøre svømmetid

Det helt overordnede råd fra de to analytikere til kommuner, der gerne vil skaffe mere vandtid, er derfor, at det er vigtigt at skabe et totalt og fuldstændigt overblik over, hvem der svømmer hvornår og i hvor lang tid, og at kommunerne skal indføre et feedbacksystem, så det er muligt at lave om i bookingerne, når og hvis det viser sig, at de oprindelige bookinger ikke bliver brugt som tiltænkt.

"Ofte går der lang tid fra svømmetiderne bliver ønsket, til de bliver tildelt, og igen til at brugergrupperne har styr på holdplanerne og ved, hvad de kan udbyde af vandaktivitet. Derfor er det vigtigt at foretage en opsamling inden, eller lidt inde i en sæson, så man kan se om der er overensstemmelse mellem den tildelte tid, tiden med planlagte aktiviteter og tiden med reelt fremmøde. Hvis man har en feedback-mekanisme og er klar til at handle på den, så er det muligt at gøre plads til flere brugere," siger Rasmus Bang Borup.

Kommunerne kan også med fordel sige farvel til årshjul og systemer, hvor det kun er muligt at booke svømmehaller for en hel sæson ad gangen.

"Nogle aftenskolehold kører kun i halve sæsoner, og nogle skoler har kun svømmeundervisning i den ene halvdel af året, og så kommer bassinerne til at stå tomme resten af sæsonen, fordi tiderne er bookede, men ubenyttede," siger Rasmus Bang Borup.

I kommuner med flere svømmehaller kan der også ligge en opgave for kommunerne i at gøre for eksempel aftenskoler og andre brugergrupper opmærksomme på, hvilke faciliteter der findes. De to analytikere har set flere eksempler på, at brugergrupperne bare booker de faciliter, de plejer at bruge, og ikke er opmærksomme på, at der kunne være andre muligheder.

Omklædningsrummet kan være en flaskehals

De vandtidsanalyser, Idan har lavet for Tårnby og Ballerup, har givet et meget nuanceret billede af situationen, og derfor har Niels Anton Toftgård og Rasmus Bang Borup også andre gode råd end at forbedre bookingsystemerne.

For eksempel er det vigtigt at være opmærksom på omklædningsrummene, der kan blive en flaskehals i forhold til, hvordan man bedst udnytter tiden i vandet.

"Vores interviews med brugere viser, at mange vælger at gå tidligere eller senere i eller op af vandet for at undgå kø i omklædningsrummet, men så er det pludselig omklædningsrummet, der bliver afgørende for, hvordan bassinet bruges. Det er vigtigt at indtænke omklædningstiden sammen med vandtiden, så man undgår den problematik," siger Niels Anton Toftgård.

Nye målgrupper kan fylde hullerne

Analytikerne råder også brugergrupperne til at overveje, om de kan lette presset på de mest populære tider sidst på eftermiddagen ved at genoverveje aldersfordelingen på et hold.

"Vi har set eksempler på hold for børn i alderen 6-12 år. Her kan de 6-årige nok ikke gå til svømning på et hold, der slutter kl. 20.00, men det kan de 10-12-årige formentlig godt," siger Niels Anton Toftgård. Han peger også på, at det måske er nødvendigt at gøre op med den kultur, der findes i nogle kommuner og foreninger om, at det ikke er muligt at lægge svømmehold for børnefamilier på fredage og i weekender. På tværs af landet ser der ud til at være store forskel på, om børn kan dyrke svømning og andre vandaktiviteter om fredagen eller ej.

De ansatte i svømmeanlæggene kan også spille en rolle i at overveje, hvordan man kan tiltrække andre brugergrupper og foreninger til tidspunkter uden for primetime. Det kunne være morgensvømning før arbejde, aftensvømning for unge eller gus og afslapning søndag formiddag.

"Mange varmtvandsbassiner benyttes midt på dagen af pensionister og babysvømmere, mens de står tomme i ydertimerne. Her kunne anlæggene måske udbyde varmtvandsyoga eller wellness til nye målgrupper," foreslår Niels Anton Toftgård.

Han peger også på vandpolo, kajak og dykning som aktiviteter for især voksne, der kunne foregå på de tidspunkter sidst på aftenen, hvor efterspørgslen ikke er så høj.