Facilitetssammenligneren
Velkommen til Idans værktøj 'Facilitetssammenligneren', der gør det muligt at sammenligne data om faciliteter mellem to eller flere kommuner.
Målet er, at det skal være nemmere for beslutningstagere, foreninger og borgere at bruge data aktivt i deres arbejde med fritids- og fritidsområdet.
Det er en ny måde at præsentere facilitetsdata på, og det er endnu en form for betaversion, så skriv til os, hvis du har kommentarer til værktøjet og måden, det fungerer på.
Sådan gør du
- I den første kasse vælger du de kommuner, der skal indgå i sammenligningen. Du kan vælge kommunerne enkeltvis, alle kommuner i en region eller alle kommuner af en bestemt type.
Det er bedst kun at vælge de kommuner, som er sammenlignelige. Dem kan du få hjælp til at finde i Idans værktøj 'Kommunesammenligneren'. - I den midterste kasse vælger du de kategorier af faciliteter, du gerne vil sammenligne data for. Hvis du vælger flere forskellige facilitetskategorier, vil der blive vist et simpelt gennemsnit beregnet på baggrund af det valgte dataformat (se længere nede).
- I den sidste kasse vælger du de årstal, du vil se data for, og nederst vælger du det format, resultatet skal præsenteres i, før du trykker på knappen 'Gå til visualiseringen'.
For at få den bedste visuelle præsentation, anbefaler vi, at du vælger flere årstal.
Sådan skal du forstå dataformaterne
Du kan i værktøjet vælge mellem tre forskellige dataformater. Hvert dataformat giver forskellige muligheder, men har også forskellige begrænsninger.
Det er vigtigt, at du sætter dig ind i, hvad de tre dataformater er, og hvad de kan og ikke kan bruges til.
Forholdstallet beskriver 'Antal indbyggere pr. facilitet'. Det giver et billede af, hvor mange borgere der i gennemsnit 'deler' en facilitet i en given facilitetskategori. Forholdstallet er beregnet med udgangspunkt i antallet af borgere i kommunen i de respektive år.
Denne datatype egner sig bedst, hvis man ønsker at kigge på enkelte eller meget sammenlignelige facilitetskategorier (eksempelvis kunst- og naturgræsbaner), men formatet er ikke egnet til at kigge på tværs af flere forskellige facilitetskategorier, da gennemsnittet beregnes som et simpelt gennemsnit.
Forholdstallene for de forskellige facilitetskategorier er blevet inverteret og normaliseret mellem værdierne 0 og 1. Findes den givne facilitetskategori ikke i en kommune, tildeles værdien -0,2.
På den måde vises kommunens relative placering i hver facilitetskategori i forhold til det laveste og højeste forholdstal. Det vil også sige, at hvis det højeste eller laveste forholdstal i en given facilitetskategori ændrer sig, vil det forskyde de relative placeringer for alle kommuner i den givne facilitetskategori.
Denne datatype egner sig, hvis man ønsker at sige noget om en kommunes gennemsnitlige placering på tværs af flere forskellige facilitetstyper.
Selvom det at ’normalisere forholdstallene’ kan lyde kompliceret, er det faktisk en mere intuitiv måde at forstå dataene på. Det kan beskrives med følgende lille historie:
Forestil dig, at seks venner stiller sig op på række efter højde. Benny står først, så kommer Bjarne, Sigurd, Katinka, Sofus og til sidst Lotte. Rækkefølgen gør det klart, hvem der er højere end hvem, men siger ikke noget om, hvor store forskellene egentlig er.
Når de måles, viser det sig, at Benny er 200 cm, Bjarne 199 cm, Sigurd 162 cm, Katinka 161 cm, Sofus 160 cm og Lotte 120 cm. Pludselig bliver forskellene tydelige: Benny og Bjarne er næsten lige høje, mens der er et markant spring ned til midtergruppen og endnu længere ned til Lotte.
Hvis vi normaliserer deres højder, får den højeste, Benny, værdien 1, mens den laveste, Lotte, får værdien 0. Bjarne får næsten 1, nemlig 0,9999, da han er næsten lige så høj som Benny. Sigurd, Katinka og Sofus får værdier omkring 0,5, da deres højder ligger cirka midt mellem Bennys og Lottes.
Normaliseringen gør det altså muligt både at se rækkefølgen, og hvor markante forskellene er mellem vennernes højde.
Det at normalisere er særligt relevant i forbindelse med facilitetsdækning, for inden for en given facilitetskategori kan der være meget små forskelle mellem nogle af kommunernes forholdstal, mens der kan være store forskelle på andres. Og denne nuance forsvinder, hvis man rangerer kommunerne fra 1 til 98 med samme afstand mellem hver placering.
Forholdstallet er omregnet til placeringspoint, så det er muligt at se kommunernes rangering i forhold til hinanden. Rangeringen siger dog ikke noget om, hvor store eller små forskellene er.
Kommunen med det laveste antal indbyggere pr. facilitet i en given kategori får 98 point, den med det højeste får 1 point, og hvis facilitetskategorien ikke findes i kommunen, tildeles 0 point. Gennemsnittet beregnes som et simpelt gennemsnit.
Denne datatype er velegnet, hvis man ønsker at inddrage data fra Facilitetsdatabasen i andre projekter, hvor der arbejdes med ordinale data (data, der fortæller os, i hvilken rækkefølge tingene ligger, men ikke hvor stor afstanden mellem dem er).
Forbehold
Det er vigtigt at understrege, at tallene i værktøjet udelukkende siger noget om antallet af faciliteter, men ikke noget om de aspekter, der også betyder noget, såsom faciliteternes kvalitet, størrelse eller benyttelse, og hvilke konkrete forhold der gør sig gældende i de givne kommuner.
Facilitetsdatabasen rummer næsten 25.000 faciliteter og er den mest præcise optegnelse over danske idrætsfaciliteter.
Der kan dog stadig forekomme fejl i registreringerne, og enkelte faciliteter kan være overset.
Idan validerer data manuelt for de enkelte facilitetskategorier hvert eller hvert andet år, og det betyder, at der kan opstå forsinkelser mellem, hvad der er registreret i databasen, og de faktiske forhold, hvor faciliteter løbende bliver nedlagt eller opført.
Du er altid velkommen til at kontakte Idan, hvis du har kendskab til faciliteter, der ikke er registreret på www.facilitetsdatabasen.dk.
Vi arbejder løbende med at tilføje nye facilitetskategorier og med at få bedre og mere retvisende specifikationer for de enkelte faciliteter.
Alle data er trukket 12. september 2025.