Idan Kommentar 20.09.2010

AG mod rovet

Den nye storsatsning, AG København, ser ud til at give dansk herrehåndbold stor opmærksomhed. I en tid med pengenød og forhandlinger om en kommende tv-aftale, er det guf. Men den nyrige aktør øger også risikoen for, at ligaen brækker midt over.

Den har stået på absolut topklassehåndbold i de første runder af den nye herrehåndboldsæson. I de første kampe har de nye mesterskabsfavoriter, oprykkerne fra AG Håndbold, slået navnet på dansk håndbolds nye stærke mand, Jespers Nielsen - med tilnavnet 'Kasi Jesper' - fast med uigenkaldelig skarphed. Sejren over en af dansk håndbolds grundpiller, Kolding IF, samt det uafgjorte resultat mod Skjern giver et forvarsel om, hvilken høj kvalitet toppen af dansk herrehåndbold i dag kan fremvise.

Men det er ikke bare rent spillemæssigt, håndbolden har fået et løft. De mange hjemvendte profiler på topholdene synes at skærpe interessen for håndboldproduktet på samme måde, som de kvindelige landsholdsstjerner gjorde dameligaen interessant i Ulrik Wilbeks kvindelige landsholdstrænerperiode. Aldrig nogensinde har tilskuerne strømmet så massivt til i Københavnsområdet som nu, ligesom det kommende kamparrangement til november i Herning med deltagelse af Skjern, Bjerringbro-Silkeborg, AG København og AaB synes at trække endnu flere tilskuere af sofaen.

Nye forskelle

Men AG’s entré er ikke kun gode nyheder for dansk håndbold. Selv om klubben vil styrke interessen, er der også en massiv risiko for, at ligaen brækker midt over såvel sportsligt som økonomisk. Øget polarisering er som regel ikke befordrende for økonomisk stabilitet, da de konsoliderede klubber som regel vil gøre alt for bibeholde deres tilkæmpede plads i hierarkiet, mens klubber med ambitioner om at nå til tops som regel tager økonomiske chancer for at nå den sjove ende af tabellen, hvor medieopmærksomheden og sponsorkronerne er koncentreret.

Set i lyset af, at håndboldens uundværlige tv-partnere i fremtiden kan forventes at satse endnu mere på de mest interessante kampe, dvs. dem mellem storholdene, bliver det endnu vanskeligere for de mindre klubber at gøre sig gældende. Med mindre de mindst velbeslåede klubber slår sig til tåls med placeringer i midten eller bunden, tyder al erfaring på, at tiden med økonomiske vanskeligheder for ligahåndbolden ikke er forbi.

Dansk Håndbold Forbund (DHF) i den seneste tid sendt signaler om opstramninger i form af reguleringer, der allerede efter årsskiftet skal være på plads. Det er visionært og nødvendigt – især hvis sidste års historisk dårlige driftsresultater for klubberne skal rettes op. 

De fantastiske fire

Imens man søger at stabilisere den økonomiske situation, vil følgende billede af styrkeforholdene formentlig udkrystallisere sig: Økonomisk uden for nummer er AG København, der med dansk håndbolds svar på engelsk fodbolds Roman Abramovitj, Jesper Nielsen, i ryggen både har en kæmpe pengetank og sponsorer, der gerne vil lege med om det nye projekt. AG vil utvivlsomt blive dominerende, og har formentlig adgang til ressourcer, der kun kan modsvares af flere af de andre klubber – tilsammen.

AG vil dog få kamp til stregen af Kolding IF, der ganske vist har fået en dårlig start på sæsonen, men som traditionsrig storklub har købt profiler som Lars Christiansen og Lars Krogh-Jeppesen og også har Bo Spellerberg på lønningslisten. Til Koldings ulempe tæller imidlertid spørgsmålet om den økonomiske soliditet. Eftersom revisorerne tog forbehold for det seneste årsregnskab, og der er forlydender om kraftige likviditetsmæssige problemer i trekantområdet, kan meget blive afgjort af om Kolding igen skal i banken – eller til kommunalpolitikerne – og bede om hjælp.I Bjerringbro-Silkeborg synes økonomien at være rigtig god. Sidste år omsatte klubben for 25 millioner kroner, hvilket kun er lidt mindre end Kolding, der vel at mærke – i modsætning til Bjerrringbro-Silkeborg – også har et damehold på budgettet. Bjerringbro-Silkeborg bør – med den økonomi og spillertrup - ende i top fire. Afhængigt af formen til foråret kan Bjerringbro-Silkeborg dog blande sig om guldet. Med sejren over Kolding i det første interne sæsonopgør er grunden lagt.

De forsvarende mestre fra AaB Håndbold vil også ligge i top i år. Problemet er dog her – som i Kolding – den økonomiske dimension. Fodboldklubben, der ejer håndboldklubben, er i massive økonomiske problemer, og afhængig af en forestående aktieudvidelse – og andre betydende knaster – for at kunne overleve.

AaB-truppen, der gennem de sidste mange år har haft endog meget høj kvalitet, er under slankning og kan ikke længere forvente samme opbakning fra AaB-koncernens pengekasse. Måske vil der endog opstå finansielle spørgsmål i løbet af sæsonen, der vil få indflydelse på håndboldens muligheder for at komme helt til tops. Men holder budgetterne vil AaB formentlig blande sig i toppen.

Og jokeren?

Set i lyset af, at i hvert fald to af de formodede tophold kan komme i økonomiske vanskeligheder i løbet af sæsonen, bør man holde øje med Skjern, der altid har haft en kernesund økonomi. Det kan blive udslagsgivende i det lange løb, og betragter man det fra den rent økonomiske side, fortjener Skjern faktisk et mesterskab. Siden klubben vandt det danske mesterskab i 1999 har der været plus på bundlinjen og stigende egenkapital – kun undtaget 2006, hvor det blev til et mindre underskud. Skjern er den økonomiske duks i ligaen. Selvom klubben tabte til netop AaB i det første sæsonopgør, kan det blive udslagsgivende, at der er ro på den økonomiske bagsmæk.

Rent sportsligt kan et talentfuldt mandskab i Nordsjælland, under ledelse af Henrik Kronborg dog også overraske – selvom økonomien er ikke stor. Det er den heller ikke i Århus, men til gengæld er man kommet rigtig godt fra start. I Team Tvis Holstebro, har man stærke traditioner, og kan måske også blande sig.

Rovet

Derudover er de resterende klubber uden stor indflydelse. I Viborg står ganske vist en økonomisk stærk organisation i ryggen, men dameholdet er i fokus, og der er blevet slanket på herrerne.

I HC Midtjylland, Fredericia, Mors-Thy, Lemvig og på Frederiksberg er de økonomiske midler nærmest fraværende, og det bliver det svært at følge med topholdene. Selvom man rent sportsligt er kommet godt fra land på Frederiksberg, mangler FIF allerede mange penge, og konkursen lurer. Det ligner desværre en gentagelse af tidligere tiders vanskeligheder med at skaffe sponsoropbakning. En eventuel fusion med Ajax eller andre københavnske klubber er formentlig den eneste vej, hvis København skal lave et bæredygtigt alternativ til millionsatsningen i AG.

Det er dog heller ikke givet, at der ikke kan blive vendt op og ned på det ovenstående billede i løbet af sæsonen. Den sportslige dimension spiller en rolle, og fight og drive kan gøre en forskel. Ikke desto mindre plejer pengene at være den afgørende forskel på top og bund. Derfor bør man holde øje med de økonomisk stærkeste klubber i årets herreliga.