Børn har en større oplevelse af fællesskab i foreninger end i kommercielle tilbud
Et nyt notat fra Idan viser, at børn og unge, der dyrker idræt i foreninger, oftere hænger ud før og efter selve træningen, og i højere grad føler sig som en del af et fællesskab sammenlignet med børn og unge, der dyrker kommerciel idræt.
Føler børn og unge sig i højere grad en del af et fællesskab, hvis de dyrker idræt i en idrætsforening fremfor i et kommercielt fitnesscenter eller privat dansestudie?
Det har Idan undersøgt i notatet 'Oplevelsen af at deltage i idræt i foreninger vs. kommercielle tilbud' ved hjælp af data fra undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner 2024.
Overordnet set tyder resultaterne på, at der tilbydes idrætsaktiviteter af høj kvalitet i både foreninger og i kommercielt regi, hvor mange oplever fællesskab, sjov, glæder sig og har en træner, der er opmærksom på alle (se figur 1).
Figur 1: Holdninger til fire udsagn om oplevelsen af at deltage i henholdsvis forening og kommercielt regi (pct.)
Figuren viser svarfordelingen på fire udsagn ud fra det overordnede spørgsmål: ”Hvordan passer følgende udsagn om din deltagelse i den aktivitet, du har gået til i idrætsforening/sportsklub eller i et kommercielt tilbud?” (meget uenig, uenig, midt imellem, enig eller meget enig). (* = p < 0,05). (n; forening=2.797, kommerciel=506).
Men der er forskel på foreninger og kommercielle tilbud i forhold til, om børn og unge oplever, at de er med i et fællesskab. I undersøgelsen svarede 88 pct. af de børn og unge, der dyrker aktiviteter i foreningsregi, at de er en del af et fællesskab, mens det kun gælder for 68 pct. af dem, der dyrker det i kommercielt regi.
Det kommer ikke som en overraskelse, at resultaterne ser sådan ud, mener chefanalytiker i Idan, Maja Pilgaard.
”Det er et ret positivt, men egentlig også forventeligt resultat, at den sociale tilknytning er højere i foreningerne, og det ville have været meget opsigtsvækkende, hvis vi forestillede os det omvendte scenarie. Man skal huske på, at de kommercielle udbydere ikke nødvendigvis har fællesskab øverst på dagsordenen, selvom der alligevel er mange, der oplever at få det,” siger hun.
Fitness i forening scorer højt på fællesskab
Undersøgelsen ser også nærmere på, om der er forskel på, hvordan børn og unge oplever at dyrke forskellige typer af aktiviteter, afhængig af om det foregår i en forening eller et kommercielt center.
Som vist i figur 2, oplever børn og unge, der er medlem af en forening, en højere grad af fællesskab, når de dyrker fitness eller holdboldspil, end de børn og unge, der deltager i vandaktiviteter eller individuelle boldspil.
Ser man i stedet på aktiviteter i kommercielt regi, er det særligt de æstetiske idrætter som f.eks. dans, der scorer højt på de forskellige parametre som at være en del af et fællesskab (81 pct.), og at det er sjovt (86 pct.).
Figur 2: Oplevelsen af at deltage – fordelt på aktiviteter i henholdsvis forening og kommercielt regi (pct.)
Figuren viser andelen, der svarer enig/meget enig til de fire udsagn ud fra det overordnede spørgsmål: ’Hvordan passer følgende udsagn om din deltagelse i den aktivitet, du har gået til i idrætsforening/sportsklub eller i et kommercielt tilbud?’ (meget uenig, uenig, midt imellem, enig eller meget enig) (n; forening=2.797, kommerciel=506). Holdbolspil og streetaktiviteter vises ikke for 'kommerciel', da datagrundlaget er for lille.
”Forskellene på tværs af de forskellige aktiviteter kan skyldes, at man i nogle idrætter som for eksempel svømning har mere fokus på at udvikle færdigheder,” siger Maja Pilgaard.
I forhold til fitness viser undersøgelsen, at organiseringsform også har betydning. Mens hele 93 pct. af børn og unge, der dyrker fitness i en forening, oplever at være en del af et fællesskab, gælder det kun 47 pct. af de børn og unge, der dyrker fitness i kommercielt regi.
”Noget af forklaringen kan være, at fitness og styrketræning i foreninger ofte er et supplement til den egentlige aktivitet, man går til. Og måske er tallene udtryk for, at fællesskabet virkelig bliver stærkt, når man kombinerer en aktivitet som f.eks. håndbold med også at bruge tid i styrketræningslokalet,” siger Maja Pilgaard.
Og når fællesskabsfølelsen er noget lavere i kommercielt regi, kan det ifølge Maja Pilgaard skyldes, at unge ikke nødvendigvis går i et fitnesscenter for fællesskabets skyld. Undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner viser for eksempel, at det at have det sjovt og være en del af et fællesskab i mindre grad motiverer unge, mens det at holde sig sund og i god form i stedet dominerer.
”Det er særligt interessant, fordi vi ved, at fitness og styrketræning er blandt de unges klart foretrukne idrætsaktiviteter. Derfor giver det måske også god mening, at det ikke er fællesskabsfølelsen, der fylder mest i den henseende, fordi det ikke er det, de motiveres af i den alder,” siger Maja Pilgaard.
Flere ’hænger ud’ efter træning i en idrætsforening
Maja Pilgaard peger på, at oplevelsen af at være med i et fællesskab også kan hænge sammen med, at man i højere grad har tendens til at hænge ud før og efter træning, når man er medlem af en idrætsforening frem for i kommercielt regi.
Undersøgelsen viser, at 59 pct. af de børn og unge, der dyrker idræt i en forening, ofte eller nogle gange kommer før eller bliver efter træning, mens det gælder for 42 pct. af dem, der dyrker aktiviteter i kommercielt regi.
Tendensen til at hænge ud efter træningen stiger desuden i takt med alderen i foreningsregi, mens det ikke gør sig gældende i kommercielt regi.
Figur 2: Tidsforbrug uden for selve træningen – fordelt på organiseringsform (pct.)
Figuren viser svarfordeling af spørgsmålet 'Jeg kommer før/bliver efter træningen for at være sammen med de andre' (ofte, nogle gange, sjældent eller aldrig) for børn og unge, der dyrker aktiviteter i kommercielt regi (n; forening=2.797, kommerciel=506).
”Derfor giver det mening at sætte ind på det sociale, hvis man vil styrke fællesskabet, i stedet for kun at tænke det ind i træningen. Det handler om at få skabt og understøttet en kultur, hvor fællesskabet er i fokus,” siger Maja Pilgaard.
Hun påpeger, at denne undersøgelse bekræfter resultaterne fra andre undersøgelser om blandt andet sammenhængskraft, hvor det at have rammer til socialt samvær som f.eks. hyggekroge spiller positivt sammen med oplevelsen af fællesskab.
”Det taler også ind i det fokus, som blandt andre DIF og fonde som Nordea-fonden, Lokale og Anlægsfonden og Realdania har i forhold til sociale mødesteder, og at miljøet og kulturen faktisk kan understøttes via rammerne,” siger Maja Pilgaard.
