Idan Artikel 19.08.2010

Dansk håndboldøkonomi slået hjem

De danske håndboldligaklubber er ude i den absolut værste krise til dato. Meget tyder på, at fodboldklubbernes indtog i dansk håndbold var med til at trække klubberne længere ned i hængedyndet.

Dansk håndbold har mistet sin finansielle uskyld. Der er ikke meget at glæde sig over i ligaklubbernes regnskaber, og forude venter et stort oprydningsarbejde, der passende kan lade sig inspirere af regeringens ’genopretningsplan’. Kun meget få danske ligaklubber kommer fornuftigt gennem finanskrisen. Problemerne viser sig blandt andet ved, at det gennemsnitlige underskud i de danske klubber er steget fra 1,9 mio. kr. i 2008 til 2,7 mio. kr. i 2009, hvilket fremgår af figuren nederst. Omsætningen i klubberne er ligeledes stagneret efter en årrække med ubrudt vækst.

Manglende økonomisk tilpasning

I særdeleshed er det bemærkelsesværdigt, at klubberne på trods af det historisk høje gennemsnitlige underskud i sæsonen 2007/2008 ikke formåede at tilpasse omkostningerne. Tværtimod øgede nogle af klubberne deres udgifter betydeligt i en situation, hvor finanskrisen trak bunden ud af sponsormarkedet, og hvor sidste års økonomiske problemer burde have fået klubberne til at træde på bremsen. 

Kombinationen af stigende udgifter og faldende indtægter har fået alvorlige konsekvenser for klubberne. Det mest iøjnefaldende eksempel er selvsagt GOG Svendborg TGI – en af de største institutioner i dansk håndboldkultur – der nu er fjernet fra klubligalandkortet efter et økonomisk katastrofeår. Hos andre af landets store og traditionsrige klubber skranter økonomien også med alvorlige problemer til følge. Det gælder bl.a. klubber som KIF Kolding og Viborg HK, hvor sidstnævnte gennem årene oftest har leveret regnskaber uden røde tal på bundlinjen. I det hele taget tegner der sig et billede af dansk håndbold i problemer. Størstedelen af de danske klubber kæmper med underskud. Der er kun nogle få lyspunkter i et billede præget af røde tal. I det midt- og vestjyske har de tre klubber Team Tvis Holstebro, Bjerringbro-Silkeborg og Skjern Håndbold formået at øge omsætningen, lige som de kommer ud med overskud.

Hvad gik galt

Men hvorfor gik det galt? Der er flere forklaringer, men det synes oplagt at antage, at fodboldklubbernes indtog i dansk håndbold har haft en ganske klar indvirkning på de økonomiske forhold forstået på den måde, at fodboldklubberne har været med til at forstærke tendensen til overinvesteringer i håndboldøkonomien. 

Alle fodboldligaklubber med tilhørende håndboldhold har sponsoreret deres håndboldsatsninger med penge hentet fra andre dele af koncernen. Det er sket i FCM, AaB, Parken og Århus Elite, der alle har haft betydelige tab på håndboldaktiviteterne pga. investeringer i store og kvalitativt stærke spillertrupper. Fodboldklubbernes investeringsvillighed har presset de traditionelle håndboldklubber til at følge efter, hvilket har skabt en stor efterspørgsel på spillere med lønpres til følge. GOG’s konkurs kan ses på den baggrund, hvor finanskrisen kun gjorde ondt værre. De mandlige udfordrere fra FCK og AaB har rykket afgørende ved klubber som GOG og KIF Koldings tidligere sportslige dominans. Bjerringbro-Silkeborgs voldsomme oprustning skal dog også med i betragtning, men her har forretningsgrundlaget tilsyneladende været større.

Fremtiden

Dette bringer os til spørgsmålet om fremtiden. Der er behov for at styrke balancen i dansk håndbold. Først og fremmest skal klubberne i større udstrækning sætte tæring efter næring. Dansk Håndbold Forbund og Divisionsforeningen bør overveje sanktioner over for de klubber, der vedblivende er i økonomisk uføre. 

Da formanden for Danmarks Idræts-Forbund, Niels Nygaard, holdt sin tale ved organisationens årsmøde i maj, sendte han eksplicit en hilsen til de danske eliteklubber og bad dem tage bedre bestik af situationen. Det er lige præcis, hvad de skal. Allerede næste år skal der strammes op, medmindre håndbolden skal være vidne til flere klubkonkurser.

Underskuddet i dansk ligahåndbold er steget markant i 2009

Kilde: Ligaklubbernes årsregnskaber i perioden.

Læs mere

 
 
Artiklen er bragt i Idans nyhedsbrev 33