EU vil forbyde kunstgræsbaner med gummigranulat af miljøhensyn, men et nyt forskningsprojekt viser, at det måske ikke er nødvendigt

’Kunstgræsbaner skyder miljøet til hjørne’, ’Organisationer giver rødt kort til kunstgræsbaner’ og ’Eksperter vil nedlægge "totalforbud" mod bildæk-gummi i kunstgræs’. Debatten om kunstgræsbaner og det famøse gummigranulat, der bliver lavet af gamle bildæk, er igen blusset op.

På den ene side står kommuner og fodboldklubber, der i stor stil anlægger og bruger kunstgræsbanerne, og på den anden side står miljøorganisationer som Plastic Change og EU-Kommissionen, der vil have et forbud mod salg af det gummigranulat, der bruges som fyldmateriale i kunstgræsbanerne.

I DBU peger man på, at kunstgræsbanerne er vigtige for at fastholde aktivitetstilbuddet i Danmark. Det er både godt for fodbolden og godt for samfundet, og derfor skal EU’s forslag både tage højde for motion, fællesskab og miljø, siger Anders Kjær, der er seniorkonsulent for Innovation og bæredygtighed hos DBU.

I organisationen Plastic Change støtter man til gengæld EU-Kommissionens forslag om et forbud og opfordrer desuden politikerne til at tænke i alternativer til kunstgræsbaner, når der skal lægges budget for etablering af nye faciliteter.

Nu må alle parter imidlertid væbne sig med tålmodighed. Forslaget fra EU-Kommissionen, der lægger op til, at gummigranulatet skal udfases fra europæiske fodboldbaner over de kommende seks år, og som skulle have været til afstemning i EU 1. marts 2023, er nemlig blevet udskudt.

En ny opgørelse fra Facilitetsdatabasen, som Idrættens Analyseinstitut (Idan) har lavet, viser, at der i 2022 var knap 400 kunstgræsbaner i Danmark (397). Det er en stigning på 143 pct. på ti år.

Figur 1: Udviklingen i antallet af 11-mands kunstgræsbaner fra 1992 til 2022

Kilde: Facilitetsdatabasen og 'Boom i kunstgræsbaner har ændret idrætslandskabet'

Fordelene ved kunstgræsbanerne er, at de er mere slidstærke, kan tåle både ekstreme regnmængder og tørkeperioder og er lettere at vedligeholde end baner af naturligt græs. De kan desuden anlægges på steder, hvor det er vanskeligt at få græs til at gro. Dernæst kan kunstgræsbaner bruges stort set døgnet rundt 365 dage om året, hvilket forlænger fodboldsæsonen og frigiver mere banetid.

Fra 2017 til 2022 er der blevet anlagt 61 nye 11-mandskunstgræsbaner, mens der er 125 færre grus- og naturgræsbaner nu, end der var i 2017 (se figur 2). Men et skøn fra DBU viser, at der kan spilles 3-4 gange så meget fodbold i løbet af et år på en veldrevet kunstgræsbane som på en traditionel græsbane.

Figur 2: Udviklingen i antallet af 11-mands naturgræsbaner, grusbaner og kunstgræsbaner 2017-2022

Kilde: Facilitetsdatabasen

I Silkeborg vil man gå forrest i kampen for at reducere spredningen

Ulempen ved kunstgræsbanerne er imidlertid, at det omtalte gummigranulat havner uden for de hvide streger, når det hænger fast i fodboldstøvler, strømper og lommer. Forskellige studier har peget på, at der forsvinder et sted mellem 290-690 kilo gummigranulat fra banen og ud i det omkringliggende nabolag, som er til gene for miljøet.

Det vil man gerne gøre op med i Silkeborg. Derfor anlagde Silkeborg Kommune og DBU i 2021 to nye kunstgræsbaner, som skal fungere som udviklings- og demonstrationsanlæg, der kan vise vejen for fremtidens kunstgræsbaner - både i Danmark og i resten af Europa.

Projektet har fået navnet ’Silkeborgbanen’ og åbnede for fodboldspil i juni 2022. Siden da har eksperter fra Teknologisk Institut og Sweco analyseret, hvor meget gummigranulat der forsvinder fra banen, årsagerne til spredningen, og ikke mindst hvor gummigranulatet forsvinder hen.

”Målet med projektet er at vise, hvordan vi indretter, vedligeholder og bruger kunstgræsbaner, så de belaster miljøet mindst muligt,” forklarer Anders Kjær.

Han håber, at projektet kan være med til at demonstrere løsninger og derigennem nuancere den debat, der har været omkring kunstgræsbaner.

”Med 360.000 aktive og blot 400 baner i vinterhalvåret er vi i Danmark 100 pct. afhængige af funktionelle kunstgræsbaner for at opretholde aktiviteten blandt en ny generation af fodboldglade børn og unge. Derfor bliver vi nødt til at få noget bedre viden og evidens for at finde ud af, hvad der er op og ned,” siger Anders Kjær, der følger projektet tæt.

Der er heldigvis sket meget med forståelsen af omfanget af problemet, og hvordan problemet skal håndteres i de senere år.

Kunstgræsbanerne skal med tiden have nyt fyldmateriale for blandt andet at gøre banen blødere og sørge for, at fodboldstøvlerne står fast. Tidligere troede man, at det antal kilo gummigranulat, som blev tilført en bane, svarede til det antal kilo gummigranulat, som var forsvundet fra banen.

”Man fandt så ud af, at det er fordi, gummigranulatet i stedet sætter sig i banen og bliver i græstæppet,” forklarer Anders Kjær, der glæder sig over, at de nu har reelle data, de løbende kan forholde sig til i forhold til granulatinddæmning og granulatflugt.

Silkeborgbanen udgør en begrænset miljøpåvirkning

Siden projektets opstart har forskerne fra Teknologisk Institut blandt andet gennemført analyser af, hvor meget gummigranulat fodboldspillere utilsigtet tager med ud af banen via tøj og fodboldstøvler, og hvor meget granulat der spredes ud gennem hegnet og over de bander, der fungerer som granulatværn.

”De foreløbige data, vi har, viser, at hvis vi anlægger, drifter og benytter kunstgræsbanerne korrekt, så udgør gummigranulat en meget begrænset miljøpåvirkning,” siger Jacob Ask Hansen, der er centerchef i Teknologisk Institut.

På Silkeborgbanen har man blandt andet eksperimenteret med forskellige bandehøjder for at se, hvilken betydning det har for spredningen af granulatet. Resultaterne viser, at en bandehøjde på 20 centimeter ikke er nok for at stoppe spredningen, men at der først ses en effekt ved bander på 40-50 centimeter, som svarer til de europæiske standarder. Ved bander på 60 centimeter er der stor set ingen spredning.

”Vores første analyse af bander som granulatværn er meget opløftende og har vist en migration af mikroplast, der ligger væsentligt under de mængder, som EU-Kommissionen lægger til grund for deres forslag om et forbud mod gummigranulat som infill på kunstgræsbaner,” siger Jacob Ask Hansen.

En del af granulatværnet på Silkeborgbanen består af en særlig udgangssluse med riste, som spillere og trænere skal bruge, når de skal forlade banen. En af analyserne går derfor på, hvor meget gummigranulat fodboldspillere og trænere utilsigtet tager med ud af banen på tøjet og i fodboldstøvlerne, hvis de benytter slusen.

”Resultaterne viser, at spillerne og trænere, inklusiv deres udstyr som bolde og kegler, kun bringer meget små mængder gummigranulat ud af banen – samlet set under fem kg på et helt år, hvilket ligger langt under det niveau på 50 kg om året, som tidligere studier har indikeret,” forklarer Jacob Ask Hansen.

Fortsat skepsis fra dansk miljøorganisation

Trods resultaterne er Anne Aittomaki, der er strategisk direktør i Plastic Change, fortsat tilhænger af et forbud. Hun henviser til den seneste vurderingsrapport fra 2021 lavet af risikovurderingskomiteen (RAC), der er et af EU’s ekspertorganer.

Heri konkluderes, at man med de rette foranstaltninger lignende dem i Silkeborg kan mindske udledningen af mikroplast med 90 pct. I samme vurdering anbefaler komitéen dog alligevel et forbud, da det på længere sigt vil være mere effektivt end andre foranstaltninger.

”RAC godkender ikke 50 kg pr. bane pr. år som et acceptabelt niveau, da det i sig selv betyder, at der er en væsentlig udledning til miljøet på en vedvarende basis på tværs af EU. Derudover mangler RAC bevis for at kunne konkludere, om risikostyringsforanstaltningerne er i stand til at mindske udledningen til de 50 kg om året pr. bane,” står der i vurderingsrapporten.

Anne Aittomaki deler de synspunkter:

”Selvom erfaringerne fra Silkeborg og deres bane kan komme ned på et tab af cirka 5 kg gummigranulat mikroplastik per år, så skal det hvert år stadig ganges med de knap 400 baner, der på nuværende tidspunkt er i Danmark – og læg dertil alle baner i EU,” siger hun.

Dertil kommer ifølge Anne Aittomaki, at mikroplasten i miljøet gradvist nedbrydes, men ikke forsvinder helt, hvilket bidrager til en ophobning, som vi endnu ikke kender konsekvenserne af.

Hun henviser desuden til en inspektion, som det norske miljødirektorat foretog i 2022, efter at regeringen i 2019 vedtog forskellige krav til foranstaltninger i forbindelse med anlæggelse og drift af kunstgræsbaner, som trådte i kraft i 2021, herunder barrierer på mindst 20 cm og informationspligt til brugerne af banen.

Resultaterne fra inspektionsrapporten er ikke statistisk repræsentative, men kan give en indikation af, om de nye krav bliver fulgt – og det gør de i de fleste tilfælde ikke, viser rapporten.

Det handler i de fleste tilfælde om manglende tiltag for at hindre, at brugerne af banerne spreder gummigranulatet. Over 70 pct. af de kontrollerede kommuner og idrætsanlæg har for eksempel mangelfuld information til brugerne af banen om risikoen for spredning og tiltag for at hindre spredning, viser inspektionen.

”Det er vigtigt, at tiltagene for at hindre spredning fra brugere er gennemført, for at informationspligten skal have en effekt. Det hjælper ikke noget at informere om, hvad brugerne skal gøre, for eksempel børste gummigranulatet af tøjet, hvis der ikke findes udstyr eller områder, hvor dette kan gøres,” skriver Miljødirektoratet.

Desuden viser rapporten, at det kun er halvdelen af de kontrollerede kommuner og idrætsanlæg, som følger de fastsatte regler for et granulatværn, der skal hindre spredningen. Til gengæld har de fleste anlæg styr på, hvordan gummigranulatet opbevares og kasseres forsvarligt.

”Vores erfaring er, at mange har startet arbejdet med tiltag for at opfylde kravene, men eftersom lovkravene er nye og tiltagene kan have store økonomiske omkostninger, er nogle af tiltagene endnu ikke blevet fuldført. Det forventes dog, at kommuner og idrætsanlæg retter op på de lovbrud, der blev fundet under aktionen,” skriver Miljødirektoratet.

Udlandet holder også øje med, hvad der sker i Silkeborg

Tilbage i Silkeborg har Teknologisk Institut netop færdiggjort analyser af drænvandet fra Silkeborgbanen. Resultaterne viser, at der ikke er fundet forurening, der overskrider de danske miljømål for danske ferskvandsmiljøer, og værdierne ligger under de danske krav for drikkevand.

”Vi har heller ikke fundet mikrogummi – det vil sige gummigranulat eller rester fra gummigranulat – i drænvandet, siger Jonas Aagaard, der er ingeniør i Sweco.

Forskerne har også undersøgt regn- og drænvandet for det svært nedbrydelige stof PFAS.

”Her finder vi også PFAS-værdier, som ligger under de danske grænser for vandmiljøer og omkring eller under de danske krav for drikkevand. Og sammenligner vi prøverne fra regnvand og drænvand fra henholdsvis en kunstgræsbane med gummigranulat og sand som infill, så er der intet i vores undersøgelse, der peger på, at gummigranulat som infill skulle være en betydende kilde til PFAS-forurening,” siger Jonas Aagaard.

For at kunne konkludere noget endeligt skal der laves flere analyser og tages flere prøver, men projektet vidner om, at der er noget at hente i forhold til at mindske spredningen af gummigranulatet, hvis man arbejder efter nogle bestemte standarder, konkluderer Anders Kjær fra DBU.

Projektet har været genstand for stor interesse fra både forskere, fodboldklubber, miljøorganisationer og politikere i Danmark og resten af EU.

”Vi er allerede blevet kontaktet af Football Foundation UK, der er Englands største velgørenhedsorganisation inden for sportens verden, som arbejder med facilitetsudvikling. De vil gerne lære af vores projekt og har planer om at lave en lignende forsøgsbane i England, der ikke vil være omfattet af en ny EU-lovgivning,” siger Anders Kjær.

I mellemtiden må han og resten af Europas fodboldentusiaster holde vejret, mens de venter på en afgørelse fra EU.