Forældres idrætsvaner har stor betydning for børns møde med fritidslivet
Et nyt notat fra Idrættens Analyseinstitut viser, at næsten hvert tredje barn ikke går til nogen idrætsaktiviteter, hvis deres forældre ikke selv dyrker sport og motion. Det kan være med til at reproducere ulighed allerede før skolealderen.
Hvilken betydning har forældres idrætsdeltagelse for børns aktivitetsniveau?
Det har Idrættens Analyseinstitut (Idan) undersøgt i et nyt notat om de 3-6-åriges deltagelse i fritidstilbud i 2024. Det er anden gang, at denne aldersgruppe undersøges, og konklusionen peger på en meget tydelig sammenhæng.
Mens 86 pct. af de børn, der selv har aktive forældre, dyrker sport og motion, gælder det kun for 70 pct. af de børn, hvor forældrene ikke er aktive.
Figur 1: Forældre og børns status som aktiv vs. ikke-aktiv i sport eller motion (pct.)
Figuren viser svarfordelingen blandt forældre, som har angivet, hvorvidt deres barn er aktivt eller ej, i forbindelse med spørgsmålet ’Har dit barn i alderen 3-6 år været tilmeldt ét eller flere aktivitetstilbud i fritiden i løbet af det seneste år?’ fordelt på forældres aktivitetsniveau (n=325).
”Børn med forældre, som ikke dyrker sport og motion, bliver mere aktive med alderen, men de indhenter ikke helt niveauet hos den øvrige gruppe af børn. Børn med aktive forældre får altså et tidligt forspring i mødet med fritidsaktiviteter og den kropslige og sociale læring, der følger med,” siger chefanalytiker Maja Pilgaard, der har skrevet notatet sammen med junioranalytiker Cecilie Rohde Andersen
Ændret formulering giver nye resultater
Resultaterne adskiller sig tydeligt fra undersøgelsen af samme aldersgruppe i 2020, hvor, konklusionen var, at forældrenes egen idrætsdeltagelse og sociale baggrund ikke påvirkede børnenes idrætsdeltagelse.
Det kan der være en god forklaring på, mener Maja Pilgaard. Hun forklarer, at formuleringen er blevet præciseret denne gang.
”Vi spørger i denne omgang, om man har været tilmeldt et fritidstilbud. I 2020 spurgte vi til, om barnet havde dyrket nogle af følgende aktiviteter de seneste 12 måneder, og den formulering er ikke så præcis, særligt ikke for de yngste børn” forklarer Maja Pilgaard.
Til gengæld er der ligesom i 2020 en sammenhæng mellem foreningsaktive forældre og tilbøjeligheden til at sende sine børn til foreningsidræt, hvilket også er tilfældet for de 7-15-årige.
Lav indgangsbarriere til populære aktiviteter
Forældre, der selv deltager i sport eller motion, har størst tilbøjelighed til at sende deres børn til en fritidsaktivitet, men der er også forskel på, hvilke aktiviteter børnene sendes til.
De 3-6-årige børn med aktive forældre dyrker især mere svømning, fodbold, håndbold, dans og musik, mens forældrenes egen deltagelsesstatus er mindre afgørende, når det kommer til gymnastik og spejder.
”Det er interessant, hvorvidt nogle aktiviteter er mere synlige i hverdagen eller bliver opfattet som havende en lavere indgangsbarriere end andre aktiviteter, og derfor er lettere for ikke-aktive forældre at melde sine børn til,” spekulerer Maja Pilgaard.
Notatet viser også, at de mest populære aktiviteter blandt de 3-6-årige, ligesom i 2020, er boldspil, gymnastik og svømning.
Tilslutningen til de fleste aktiviteter stiger med alderen, hvilket hænger sammen med, at en større andel begynder at gå til en aktivitet. Dermed falder andelen, der ikke går til nogen aktiviteter fra en tredjedel af de 3-årige børn til godt hvert tiende barn i 6-års-alderen.
Et kort vindue til foreningsfællesskab
Notatet viser i det hele taget, at foreningen er det naturlige samlingspunkt for de små børn. I 2024 er flere 3-6-årige således en del af foreningslivet end i 2020, mens færre dyrker deres aktiviteter i kommercielle rammer.
Dette mønster modsvarer tendensen for både de 7-15-årige og de voksnes idrætsvaner, som vist i den seneste undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner fra 2024. Samtidig viser data fra undersøgelsen, at andelen af deltagere i en foreningsaktivitet topper i 7-års alderen, hvor 88 pct. er tilmeldt en forening.
”Resultatet peger, sammen med en meget koncentreret tilslutning til de centrale aktiviteter som gymnastik, svømning og fodbold, på, at der eksisterer et relativt kort og koncentreret vindue, hvor flertallet af danske børn møder foreningsidrætten, og hvor fundamentet for fremtidig deltagelse lægges,” siger Maja Pilgaard.
Figur 2: Tilslutningen til de tre organiseringsformer på tværs af alder (pct.)
Figuren viser svarfordelingen på spørgsmålet ’I hvilken sammenhæng har dit barn i alderen 3-6 år været tilmeldt aktiviteter?’ fordelt på organisatorisk sammenhæng og alder (3-6 år n=325, 7-15 år n=3.303).
Det er dog ikke alle, der har lige nemt ved at melde sit barn ind i en forening.
For selvom forældrene til de 3-6-årige børn generelt vurderer, at de nemt kan overskue at tilmelde deres barn til et fritidstilbud, er det alligevel sværere for de forældre, som ikke dyrker sport og motion. De er i højere grad uenige i, at det er nemt at tilmelde sig et fritidstilbud og samtidig mere uenige i, at det er nemt at overskue, hvordan man tilmelder sit barn til et fritidstilbud.
”Derfor er det interessant at arbejde bevidst for at undgå, at fritidslivet foregår i et ’lukket system’, som reproducerer sig selv ved at aktive voksne viderefører tradition og kultur til sine børn, og hvor det er vanskeligt for ’udenforstående’ at få en fod inden for,” påpeger Maja Pilgaard.
