Forskere: Tre forslag til mere aktivitet i ledig tid i skolehaller
Mange idrætsfaciliteter benyttes mindre i dagtimerne, hvor de står til rådighed for skoler, end efter kl. 16, hvor foreningslivet rykker ind. Men med koordinering og åbne oversigter over benyttelsen kan faciliteterne bruges af flere, påpeger to facilitetsforskere.
Idrætsfaciliteter, også skolehaller og gymnastiksale, er mange steder reserveret til skolerne i dagtimerne, og først efter kl. 16 kan foreningslivet rykke ind.
Men selv om faciliteterne står til rådighed for lærere og skolebørn, betyder det ikke, at de bliver brugt. En række undersøgelser viser, at faciliteterne står tomme i en stor del af dagtimerne.
For eksempel viser en opgørelse fra Lejre Kommune, at de almindelige haller kun benyttes i 43 pct. af tiden i dagtimerne (kl. 8-16), mens de benyttes i 70 pct. af tiden i aftentimerne (kl. 16-22).
Det beskriver facilitetsforskerne Jens Høyer-Kruse og Evald Bundgaard Iversen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC), Syddansk Universitet, i en artikel i e-magasinet MOV:E: ’Er der plads til mere? Fysisk aktivitet i skolens idrætsfaciliteter’.
I artiklen giver forskerne tre forslag til, hvordan kommunerne kan åbne for mere aktivitet i faciliteterne i dagtimerne:
1. Bedre koordinering på tværs af forvaltninger, f.eks. skole- og dagtilbudsforvaltninger
2. Tilgængelig oversigt over ledig haltid i dagtimerne
Mange steder findes der ikke en offentlig tilgængelig oversigt over, hvornår skolen bruger faciliteterne, og hvornår den ikke gør. Det betyder, at foreninger og andre udbydere af aktiviteter ikke har mulighed for at se, hvornår faciliteten er ledig. Det er heller ikke givet, at der findes en sådan oversigt internt på skolen, så en oversigt ville også hjælpe lærere til i højere grad at bruge idrætsfaciliteterne, når de er ledige.
3. Brug lærere som ’implementeringsagenter’
En strammere tilgang til, at lærerne booker idrætsfaciliteten, når de skal bruge den, i stedet for at faciliteten blot står til rådighed mellem kl. 8 og 16, vil betyde, at lærerne selv skal implementere de nye tiltag.
Desuden foreslår forskerne, at der indføres incitamenter for at hæve benyttelsen af idrætsfaciliteterne. Som det er nu, fører mere aktivitet mange steder blot til øgede udgifter til rengøring og vedligehold, da man opererer med rammebudgetter. Øget aktivitet udløser ikke mere i tilskud.
Jens Høyer-Kruse og Evald Bundgaard Iversen er også blandt de bærende kræfter i forskningsprojektet ’Fremtidens idrætsfaciliteter - organisering, styring og ledelse’, som Idrættens Analyseinstitut og CISC står bag.
E-magasinet MOV:E udgives af FIIBL (Forsknings- og Innovationscenter for Idræt, Bevægelse og Læring), UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole og Syddansk Universitet.
