Idan Artikel 02.02.2011

Håndboldklubbernes krise er forværret

Flere håndboldklubber har forsøgt at tilpasse sig finanskrisen ved at reducere udgifterne, men underskuddene sætter alligevel nye rekorder. Det er sidste chance, hvis dansk professionel klubhåndbold ikke skal bryde sammen.

Dansk klubhåndbold står på kanten af et økonomisk kollaps. Mange klubber har overhørt alle advarsler, og de økonomiske vanskeligheder kun er blevet større, viser Idans analyse af det seneste års økonomiske udvikling i de to topligaer. Sæsonen 2009/2010 bød på et farvel med et af dansk håndbold absolutte flagskibe, GOG TGI Svendborg A/S, ligesom en række andre klubber har været tæt på kollaps. Mange klubber overlever kun, fordi velvillige kreditorer og sponsorer holder hånden under dem. Driftsmæssigt hænger økonomien overhovedet ikke sammen. Som det fremgår af nedenstående graf faldt omsætningen igen i 2009/2010 sæsonen efter et mindre fald i foregående sæson. Forud for de to dårlige år er gået ubrudt fremgang i ligaklubbernes omsætning siden 1993/1994. I dag omsætter den gennemsnitlige håndboldligaklub i dame- eller herreligaen for 11,3 mio. kr. Da håndbolden toppede i 2007/08, var niveauet 16,5 mio. kr.Selvom klubberne har omkostningstilpasset, fortsætter driftsunderskuddene med at stige. I 2007/08 endte det gennemsnitlige underskud på minus 1,9 mio. kr., i 2008/09 nåede det 2,5 mio. kr., og i den netop overståede regnskabsperiode, 2009/10, ender det gennemsnitlige underskud efter skat på minus 2,8 mio. kr. Ud af de i alt 20 klubregnskaber, det har været muligt at fremskaffe til årets opgørelse, fremviser 16 underskud. 

Gennemsnitlig omsætning og resultat i håndboldligaernes klubber

Oversigten viser gennemsnitligt omsætning og driftsresultat i kroner for ligaklubberne i såvel herre- som damehåndbold. Det har ikke været muligt at få  regnskabsoplysninger fra enkelte klubber (se metodenoten nederst).

Overskud og vækst i Randers, Skjern og Bjerringbro-Silkeborg

De dårlige nyheder til trods er der enkelte positive elementer. Et af dem er Randers HK, der trods finanskrisen kommer ud med et overskud på en halv million kr. efter skat. Omsætningen sted fra 14,5 mio. kr. i 2009 til næsten 18 mio. kr. i 2010. Glæden i klubbens årsregnskabsmeddelelse er da også stor, om end det også må noteres, at gælden i virksomheden samtidig er øget. 

Skjern fremstår ligeledes velfungerende og som altid som en af dansk håndbolds økonomiske dukse. På trods af det generelle finansielle uvejr i samfundsøkonomien kommer Skjern ud med et positivt årsresultat på 35.000 kr. efter skat. Således er sidste års omsætning steget med knap en halv million kr., fra 17,9 mio. kr. i 2008/2009 til 18,4 mio. kr. i 2009/2010. Udviklingen harmonerer med billedet de seneste mange år, hvor løbende omsætningsfremgang og tilpasning af udgifterne har sikret Skjern en voksende egenkapital hvert år. Også Bjerringbro-Silkeborg har i et økonomisk svært miljø formået at hæve omsætningen på trods af frafald af en række sponsorer. Ifølge årsberetningen har klubben indgået større sponsorater med fire virksomheder, hvilket mere end kompenserer for frafaldet økonomisk. Klubbens omsætning er steget fra godt 24 mio. kr. til over 27 mio. kr. i det seneste regnskabsår, mens resultatet er et plus på 1,2 mio. kr. efter skat. Sportsligt er Bjerringbro-Silkeborg et bud på et absolut tophold med det nødvendige økonomiske fundament for de sportslige ambitioner. Set i forhold til, at Bjerringbro-Silkeborg kun opererer med ét ligahold, overgås klubbens økonomiske fundament nu kun af opkomlingene fra AG København.

Massive problemer i Kolding

Men her holder fremgangen også op. Storklubben Kolding IF står som én af de mest økonomisk plagede klubber i dansk håndbold. Årsregnskabet udviser et underskud på 17,8 mio. kr. efter skat, hvilket blandt andet forklares ved faldende sponsorindtægter, tab på andre forretningsområder end håndbold samt stigende udgifter. Siden 2009 er nettoomsætningen i klubben faldet med 11 mio. kr. 

Da personaleomkostningerne samtidig er stabile kan tilbagegangen mærkes på bundlinjen. Kolding IF er uden tvivl i alvorlige vanskeligheder, og der skal en meget stram plan til for at få klubben rettet op rent økonomisk.

Slankning i Viborg

Også den normalt velsmurte maskine, Viborg HK, har mærket finanskrisen. 

Oven på en omsætningsmæssig nedtur er koncernen blevet trimmet, og man har sagt farvel til i alt 19 ansatte. Baggrunden er blandt andet et omsætningsfald – det første i mere end ti år – fra 48,3 mio. kr. i 2008/2009 til 41,4 mio. i seneste regnskabsår samt et underskud på næsten 12 mio. kr. efter skat. Det dårlige resultat har desuden medført, at egenkapitalen er svundet ind for andet år i træk siden Viborg HK gennemførte en stor aktieudvidelse i 2007/2008, der skulle have medvirket til at sætte gang i et multiarena-projekt byen. Dette projekt er skrinlagt indtil videre, og klubbens herrehold er truet af lukning, hvis det ikke lykkes at finde en fusionspartner i lokalområdet.

FCM Håndbold i rødt

Massivt underskud har også forfulgt FC Midtjyllands håndboldsatsning, FCM Håndbold. Ganske vist har klubben slanket organisationen og forbedret resultatet siden sidste år, men alligevel ender underskuddet på dameligaholdet på minus syv mio. kr. efter skat. Omsætningen ligger på knap 11 millioner kr. Dertil kommer, at der er indskudt kapital i regnskabsåret, og der vil blive indskudt yderligere midler senere. 

I Århus GF – nu Århus Håndbold – har året også budt på problemer efter skilsmissen fra Århus Elite. Som følge af massive tab for moderselskabet Århus Elite i perioden blev håndboldaktiviteterne udskilt, og selvom den nye sæson har budt på store sportslige opture, har der fortsat været problemer med at få balance i bøgerne. Underskuddet ender på over 3,5 mio. kr. efter skat, hvilket blandt andet skyldes nedgang i omsætningen. Egenkapitalen er positiv igen, men det skyldes et massivt tilskud fra det tidligere moderselskab, Århus Elite, på lidt over 9 mio. kr. Der ligger store økonomiske udfordringer og venter i det århusianske.

Fyn i minus

I lyset af den generelle finanskrise og GOG’s konkurs står det heller ikke godt til den nyere odenseanske satsning, HC Odense. 

Selskabet har på trods af en aktieudvidelse i regnskabsåret på 3,8 mio. kr. stadig negativ egenkapital. Desuden er der efter årsregnskabets afslutning yderligere foretaget en kapitaludvidelse på 1,8 mio. kr. Det fremgår af regnskabet, at der er optaget lån for 900.000 kr. i perioden. Økonomien er med andre ord særdeles presset, og det realiserede underskud efter skat ligger da også på næsten 3,8 mio. kr. for de fynske håndbolddamer. Fredericia har i forhold til sidste årsregnskabsperiode styrket sin økonomi betydeligt, men det sker alene på grund af gældseftergivelse på 2,4 mio. kr., der er indtægtsført i regnskabet. På bundlinjen giver det sig udslag i et betydeligt overskud på 2,3 mio. kr. efter skat. Dette rykker imidlertid ikke ved, at klubben har været i alvorlige økonomiske problemer i flere år og formentlig ikke er i land endnu. Fratrækkes den eftergivede gæld, har Fredericia en drift, der slet ikke hænger sammen.

SK Århus på afgrundens rand

Fuldstændig samme situation er gældende i SK Århus, der måtte igennem en betalingsstandsning i sæsonen. Sensationelt blev klubben imidlertid reddet af en gældseftergivelse på i alt 9,1 mio. kr. fra kreditorerne. Dette er indtægtsført i regnskabet, der derfor ender med et resultat på plus 5,2 mio. kr. efter skat. 

Det regnskabsførte overskud er naturligvis helt misvisende i forhold til klubbens reelle økonomiske situation, der endte med et reelt driftsunderskud på 3,9 mio. kr. Derudover render klubben rundt med en anden byrde i form af ansvarlig lånekapital på 5,25 mio. kr. Det bliver meget vanskeligt at få rettet den skude op. Aalborg DH kommer ligeledes ud med et negativt resultat efter skat på minus 2,3 mio. kr. på trods af besparelser på omkostningssiden. Sønderjydske kommer reelt også ud med underskud på driften, da det regnskabsmæssige overskud på godt 600.000 kr. kun er kommet i stand som følge af gældseftergivelse på 1,2 mio. Ellers ender driften i et minus på 600.000 kr. efter skat ud af en omsætning på 4,6 mio. kr..

Problemer i Esbjerg og Horsens

Også i Esbjerg er den gal. Klubben er selv inde på de alvorlige problemer i sin ledelsesberetning, ligesom revisor tager forbehold for regnskabet ved at påpege den usikre fremtidige situation. 

Resultatmæssigt ender klubben med et underskud på 1,2 mio. kr. på baggrund af en nedadgående omsætning. Egenkapitalen er også negativ, og der er tilført ansvarlig lånekapital i regnskabsperioden.

I Horsens fortsætter modvinden. Efter udskilning af eliteaktiviteterne i et A/S sidste år og økonomisk hjælp fra Horsens Kommune, fortsætter klubben alligevel med at tabe penge. Samlet ender Horsens med et underskud på 3,3 mio. kr. efter skat. Driften af klubben er kun sikret via en akkordordning med kreditorer samt ved, at selskabets hovedaktionær indskyder yderligere kapital. Klubben rykkede ned fra ligaen i regnskabsperioden, men der skal utvetydigt styr på økonomien, hvis ikke det skal ende med økonomisk kollaps.

En alvorlig situation

Ovenstående gennemgang tegner et dystert billede af dansk ligahåndbolds økonomiske udvikling, 

Dansk Håndbold Forbund (DHF) fik for kort tid siden fik halet en hæderlig tv-aftale i land, som sikrer klubberne den livsvigtige tv-eksponering, men som reducerer rettighedsbetalingen til klubberne. Tv-billederne fra de danske håndboldhaller vil næppe nå det samme antal husstande som tidligere, og eksponeringen vil sandsynligvis også blive koncentreret på færre klubber. Det gør det selvsagt ikke lettere for mange af ligaklubberne at tiltrække sponsorer og annoncører i en krisetid. Ligaklubbernes generelle krise kan forekomme paradoksal i en tid, da AG København har gjort en bemærkelsesværdig entré i dansk klubhåndbold med rekordstore tilskuertal og sponsoraftaler. Samtidig viste kvindelandsholdets optræden for fulde huse ved EM i december og herrelandsholdets store succes ved det netop overståede VM i Sverige, at der sportsligt og publikumsmæssigt er masser at glæde sig over i dansk håndbold, men der skal styr på klubfinanserne nu, hvis ikke potentialet skal tabes på gulvet. Dansk håndboldøkonomi har formentlig ikke set sin sidste betalingsstandsning, og kommer der ikke bedre stabilitet og omkostningstilpasning i branchen, end den der udvist de sidste mange år, er det ganske enkelt pinligt for en sport, der gerne vil opfattes som professionel.