Hvad er en superligalicens værd? Så meget vil borgerne betale for at få et stadion, der opfylder superligakravene
Et nyt studie fra Idrættens Analyseinstitut og Syddansk Universitet har undersøgt værdien for kommunens borgere af at opgradere Helsingørs 1. divisionsstadion til superligastandard.
Fra sæsonen 2028/29 stiller Divisionsforeningen skærpede krav til de stadions, som kampe i Superligaen skal spilles på. Derfor står flere kommuner overfor et dilemma: Enten skal de opgradere kommunens stadion, eller også må den lokale fodboldklub flytte sine hjemmekampe til et stadion i en anden kommune, hvis den rykker op i Superligaen.
I Helsingør Kommune blev diskussionen om at opgradere det lokale stadion til superligastandard aktuel, da FC Helsingør havde direkte kurs mod oprykning i 2021/22-sæsonen.
Her betalte Helsingør Kommune arkitekt- og ingeniørvirksomheden Sweco for at gennemføre en forundersøgelse af mulige stadionløsninger. FC Helsingør rykkede ikke op, men forundersøgelsen lå klar i september 2022, og fra april til juni i 2023 var et forslag til en ny lokalplan i offentlig høring, som blandt andet skulle gøre det muligt at opgradere Helsingør Stadion.
Men hvad er værdien egentlig af at af opgradere et 1. divisionsstadion, så det opfylder superligakravene?
Det spørgsmål kan man undersøge ved hjælp af ’betinget værdisætning’. Metoden tager udgangspunkt i økonomisk teori og forsøger at udlede befolkningens præferencer for goder, som ikke handles – eller kun delvist handles – på et marked.
Jeg har ved brug af netop denne metode estimeret værdien af at opgradere Helsingør Stadion til superligastandard for kommunens borgere.
Studiet er accepteret i tidsskriftet ’International Journal of Sport Finance’ og er et eksempel på en tilgang, danske kommuner kan overveje at bruge, når de skal beslutte sig for, om de vil opgradere deres stadions.
Oprykning til Superligaen: Brugs- og ikke-brugsværdier
’Betinget værdisætning’ er baseret på spørgeskemaer, hvor deltagerne bliver bedt om at træffe hypotetiske købsbeslutninger med det formål at estimere, hvor meget de er villige til at betale for et specifikt gode som for eksempel et superligastadion.
Hvor meget man er villig til at betale, skal forstås som den mængde penge – og dermed andre forbrugsmuligheder – som en person er villig til at give afkald på for at få godet.
Betalingsviljen afspejler den værdi, individet tillægger det pågældende gode, og ved at lægge værdierne sammen for alle de berørte borgere i kommunen opnår man et mål for den samlede værdi – eller velfærdsændring, som det typisk omtales som i økonomisk videnskab.
Mens den eksisterende forskning overordnet peger på, at et lokalområde ikke oplever nogen umiddelbare økonomiske fordele af at være hjemsted for en succesfuld sportsklub, skaber sportslig succes værdi på andre måder.
Jo mere sportslig succes, jo mere attraktivt er det at overvære kampe som tilskuer eller tv-seer. Med et økonomisk begreb hedder det sig, at brugsværdierne stiger for dem, der ønsker at se fodboldkampene. En oprykning til Superligaen betyder desuden, at man møder mere attraktive modstandere. Opgørelser fra Superstats.dk for perioden 2001 til 2024 viser således også, at tilskuertallet i gennemsnit er steget med 69 pct. i den første superligasæson efter oprykning.
Sportslig succes fører også til en stigning i en række ikke-brugsværdier, f.eks. i form af øget begejstring, stolthed, værdi ved at være fan og/eller følge klubben. Ikke-brugsværdier kan dermed principielt komme alle borgere til gavn.
Klubber har mulighed for at indfange størstedelen af de øgede brugsværdier, f.eks. ved at tilpasse priserne på billetter og forplejning, mens de omvendt ikke har mulighed for at kapitalisere på ikke-brugsværdierne, der er frit tilgængelige for alle borgere uafhængigt af deres forbrug af kampe.
Klubberne er typisk fokuserede på de direkte økonomiske gevinster ved at spille i Superligaen, som udspringer af brugsværdierne. Det betyder, at de udelukkende har et incitament til at investere i opgradere et stadion i det omfang, de kan tjene pengene hjem, og for rigtig mange af de klubber, som vil have svært ved at etablere sig i Superligaen, vil det være mere lønsomt at flytte deres kampe til et stadion uden for kommunen end selv at betale for at opgradere deres faciliteter.
Ud fra et kommunalt perspektiv vil en klubs beslutning om at flytte kampe ud af kommunen føre til et velfærdstab for borgerne. Således kan kommunerne retfærdiggøre at give offentlig støtte til at opgradere stadions i det omfang, de samlede ikke-brugsværdier ved at opfylde kravene overstiger de samlede offentlige omkostninger ved en opgradering.
Det hypotetiske marked
I det konkrete studie fik tilfældigt udvalgte borgere fra Helsingør Kommune præsenteret en række oplysninger om Divisionsforeningens stadionkrav, den igangværende høring og baggrunden for planen om at opgradere Helsingør Stadion.
De blev ligeledes bedt om at besvare en række spørgsmål relateret til emnet, inden de blev præsenteret for det hypotetiske marked og værdisætningsspørgsmålet. Her blev deltagerne oplyst om, at Helsingør Kommune tidligere havde afvist at finansiere en ombygning på grund af stramme anlægsbudgetter, ligesom de fik at vide, at det virkede usandsynligt, at private investorer ville finansiere opgraderingen af stadion, da der var begrænsede muligheder for at tjene penge på projektet.
De blev derfor bedt om at forestille sig, at en midlertidig skattestigning var den eneste realistiske mulighed for at finansiere udgifterne til at ombygge Helsingør Stadion.
Efterfølgende blev de præsenteret for ét af fem tilfældigt udvalgte (hypotetiske) skattebeløb, som det ville koste deres husstand i ti år, hvis det blev besluttet at opgradere Helsingør Stadion, hvorefter de blev bedt om at stemme for eller imod opgraderingen (se det hypotetiske scenarie i boksen).
Det hypotetiske scenarie
”Forestil dig, at du nu har mulighed for at stemme for eller imod forslaget om at ombygge Helsingør Stadion, og at afstemningen har til formål at rådgive Byrådet i Helsingør Kommune, der skal træffe beslutningen.
Forestil dig også, at Helsingør Stadion vil stå færdigt i foråret 2025, hvis forslaget bliver vedtaget. Herefter vil stadionet være en lukket konstruktion med 6.000 overdækkede tilskuerpladser (heraf 4.000 siddepladser), og det vil opfylde superligakravene. FC Helsingør vil kunne fortsætte med at spille sine hjemmekampe i 1. division på stadionet under ombygningen.
Hvis Helsingør Stadion ikke bliver ombygget, vil det betyde, at FC Helsingør vil være nødt til at flytte sine hjemmekampe til et stadion uden for Helsingør Kommune, hvis klubben rykker op i Superligaen.
Den eneste realistiske mulighed for at finansiere ombygningen af stadion er at hæve kommuneskatten. Baseret på din husstandsindkomst vil det koste din husstand ekstra X kr. [Her blev respondenterne præsenteret for et af de fem følgende tilfældigt udvalgte beløb: 70 kr.; 310 kr.; 640 kr.; 1.240 kr.; 2.040 kr.] årligt i 10 år, hvis Helsingør Stadion bliver ombygget. Efter de 10 år bortfalder skatten.
Husk, at du på grund af den ekstra skattebetaling vil have X kr. [70 kr.; 310 kr.; 640 kr.; 1.240 kr.; 2.040 kr.] mindre til andre udgifter årligt i 10 år. Tænk derfor venligst over, om det er pengene værd for dig og din husstand, inden du stemmer.
Stemmer du for eller imod en ombygning af Helsingør Stadion?”
Spørgsmålet, som deltagerne skulle forholde sig til i undersøgelsen, var således, om de var villige til at betale det præsenterede beløb årligt i ti år for at opgradere Helsingør Stadion, så det opfylder superligakravene.
Ikke-brugsværdier for mellem 43 og 87 millioner kroner
Svarene på undersøgelsen er brugt som basis for at beregne betalingsviljen og isolere ikke-brugsværdierne. Estimaterne varierer baseret på forskellige antagelser i analysen, men overordnet beløber de estimerede ikke-brugsværdier sig til mellem 43 og 87 millioner kroner for de 30.176 husstande i Helsingør Kommune. Til sammenligning estimeres brugsværdierne til at udgøre 25-45 millioner kroner.
Swecos forundersøgelse fra 2022 budgetterede med, at udgifterne til at opgradere Helsingør Stadion ville ligge et sted 72 eller 76,5 millioner kroner afhængigt af materialevalg.
Det vil sige, at de estimerede ikke-brugsværdier udgør 56-121 pct. af de budgetterede udgifter til at opgradere anlægget.
Stadionprojekter går dog typisk over budget, og hvis man antager en (realistisk) budgetoverskridelse på 40 pct., udgør ikke-brugsværdierne i stedet 40-86 pct. af de samlede omkostninger.
Konklusionen er, at selvom ikke-brugsværdierne næppe kan forsvare en fuldt offentligt finansieret opgradering af Helsingør Stadion, retfærdiggør de en betydelig offentlig støtte på mindst 43 millioner kroner.
Det skal bemærkes, at langt størstedelen af værdien – både brugs- og ikke-brugsværdierne – kan forklares med, at borgerne ifølge undersøgelsen vil undgå, at FC Helsingør flytter fra kommunen, hvis holdet rykker op i Superligaen. Det er således primært stadionlicensen, som de er villige til at betale for, mens værdien af et forbedret stadion udgør en mindre andel af den samlede værdi.
Divisionsforeningens stadionkrav skaber dermed en kunstig efterspørgsel på bedre og større stadions, der med al sandsynlighed resulterer i et samfundsmæssigt ressourcespild.
Lokale forhold og nedrykning til 2. division
Mens studiet bidrager med indsigt i præferencerne blandt Helsingør Kommunes borgere for en stadionlicens til Superligaen, kan resultaterne ikke nødvendigvis overføres direkte til andre kommuner.
Både brugs- og ikke-brugsværdier hænger naturligt sammen med klubbernes historie, nuværende sportslige niveau og fremtidsudsigter. Siden denne undersøgelse blev gennemført medio 2023, er FC Helsingør rykket ned i 2. division og har haft driftsmæssige problemer, der blandt andet har betydet, at klubben midlertidigt fik frataget retten til at indgå kontrakter. Desuden var klubben tæt på at rykke ned i 3. division i den netop overståede 2024/25-sæson. På grund af de ændrede forhold må værdien af en stadionopgradering også forventes at være noget lavere i dag end på tidspunktet for undersøgelsen.