Idan Artikel 07.07.2023

Nyt studie: Hvad var Tour de France-afholdelsen i 2022 værd for danskerne?

I 2022 afholdte Danmark de tre indledende etaper af Tour de France, og værtskabet blev efterfølgende udråbt som en stor succes. Et nyt studie har set nærmere på, hvilken værdi værtskabet har skabt for den danske befolkning.

Skrevet af: Redaktionen

Det er et år siden, at verdens mest prestigefyldte cykelløb, Tour de France, slog et smut forbi Danmark. Mens fortalere for afholdelse af store sportsbegivenheder typisk slår på, at sådanne events booster den lokale eller nationale økonomi, er der blandt forskere bred enighed om, at afholdelsen af de store sportsevents sjældent er gavnlige for økonomien, fordi de typisk flytter ressourcer fra mere produktive samfundsaktiviteter.

Selvom sportsevents ikke normalt producerer positive, håndgribelige økonomiske effekter, kan de dog stadig være en kilde til ’nytte’ blandt borgerne. Dels skaber det værdi for de borgere, der benytter sig af muligheden for at besøge en eller flere af de danske Tour de France-etaper. Dels har alle borgere mulighed for at nyde de eventuelle uhåndgribelige effekter som glæde, sammenhold, identitet og/eller prestige, som sportsevents også kan skabe.

Nyt studie estimerer betalingsviljen for den danske Tour de France-start i 2022

I et nyt studie har Christian Gjersing Nielsen, senioranalytiker ved Idrættens Analyseinstitut og ph.d.-studerende ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi ved SDU, sammen med Arne Feddersen, professor ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi ved SDU, undersøgt værdien af Tour de France-værtskabet 2022 for den danske befolkning udtrykt i betalingsvilje. Studiet er netop publiceret i tidsskriftet Sports Economics Review.

I studiet benyttes spørgeskemateknikken ’betinget værdisætning’, hvor respondenterne bliver bedt om at træffe købsbeslutninger i et hypotetisk marked: Deltagerne er blevet stillet over for et scenarie, hvor de skulle forestille sig, at der på grund af prisstigninger forårsaget af coronapandemien og udskydelsen af den danske Tour de France-afholdelse fra 2021 til 2022 var opstået et hul i budgettet for den danske Tour de France-afholdelse.

De fik dernæst at vide, at den eneste måde at finansiere de ekstra omkostninger på var ved at indføre en ekstra engangsskat for alle danske husstande, og at de danske etaper i stedet ville blive flyttet til nye destinationer i Frankrig, hvis der ikke var nok opbakning til at indføre den ekstra skat.

Herefter blev deltagerne præsenteret for ét af fem beløb (ved tilfældig udvælgelse), som det ville koste deres husstand, hvis Danmark fortsat skulle være vært for Tour de France 2022, og bedt om at stemme for eller imod afholdelsen.

Spørgsmålet, som deltagerne skulle forholde sig til i undersøgelsen, var således, om de var villige til at betale det præsenterede beløb for fortsat at kunne afholde Tour de France i Danmark.

Den danske Tour de France-start var mellem 95 mio. og 194 mio. kroner værd

Baseret på svarene i spørgeskemaet, estimeres det, at de knap 2,8 millioner danske husstande kollektivt var villige til at betale mellem 95-194 millioner kroner for afholdelsen af Tour de France 2022 i Danmark afhængigt af en række antagelser. Studiet vurderer, at det mest retvisende estimat er en betalingsvilje på 110 millioner kroner, hvilket svarer til godt 39 kr. pr. husstand i Danmark.

På den baggrund er konklusionen, at det ikke kan udelukkes, at afholdelse af denne type events – hvor udgifterne er ’relativt’ beskedne – kan være gavnlige, selv hvis de håndgribelige økonomiske gevinster også er små, men at det kræver en egentlig cost-benefit-analyse for reelt at kunne vurdere det.

Betalingsviljen påvirkes af mange faktorer

Når danskerne spørges ind til deres betalingsvilje, er der flere faktorer, som spiller ind på deres svar. Betalingsviljen bliver således både påvirket af det direkte forbrug – om man forventer at besøge en eller flere etaper – og det indirekte forbrug af Tour de France på TV. Dernæst viser studiet, at længere afstand til eventen har en negativ indvirkning på sandsynligheden for at stemme for den ekstra skat, hvilket delvist kan tilskrives de højere rejseomkostninger for de danskere, der bor langt fra ruten.

Måske lidt overraskende har det at bo i en af værtskommunerne (starten eller slutningen på en etape) en negativ effekt på betalingsviljen. Det kan sandsynligvis tilskrives en række gener, som afholdelsen medfører f.eks. i form af nedlukninger, trafikale udfordringer, ringere tilgængelighed til andre ting på grund af cykelløbet, trængsel og en oplevelse af, at der er for mange turister. Det skal dog bemærkes, at der ingen signifikante forskelle er mellem værts- og ikke-værtskommuner, hvis man undlader at kontrollere for afstanden til eventen. Det ser altså ud til, at det positive aspekt ved de lavere rejseomkostninger for befolkningen i værtskommunerne udligner de negative aspekter.

Undersøgelsens (vigtige) forbehold

I forbindelse med undersøgelsen er der nogle forbehold, som er vigtige at fremhæve.

Det vigtigste er undersøgelsens manglende consequentiality. En undersøgelse er consequential, hvis respondenter oplever, at de har mulighed for at påvirke den politiske beslutning gennem deres svar, og at de kan komme til at betale det skattebeløb, de bliver præsenteret for, hvis politikken ender med at blive gennemført. Hvis deres svar omvendt ikke har konsekvenser, er det ikke nødvendigvis en nyttemaksimerende strategi at svare sandfærdigt på betalingsviljespørgsmålet, og så opstår der risiko for, at respondenter protesterer eller er strategiske i deres svar og for eksempel under- eller overdriver deres egentlige betalingsvilje.

Selvom undersøgelsen indeholder en række kontrolspørgsmål, der netop har til formål at identificere ’protestbud’ og strategiske bud, kan timingen – altså det, at undersøgelsen er blevet gennemført efter, at det blev afgjort, at Danmark skulle afholde Tour de France – påvirke resultaternes validitet.

Derfor argumenteres der i artiklen for, at fremtidige studier bør forsøge at estimere betalingsviljen for specifikke sportsevents, inden der afgives et bud, da det vil sikre en høj grad af consequentiality og dermed en højere grad af validitet.

Da sportsevents er ’oplevelsesgoder’, skal det også bemærkes, at der kan være en diskrepans mellem den forventede nytte før afholdelsen og den reelle oplevede nytte efter eventen.

Et tredje forbehold er, at undersøgelsen ikke tager højde for, at nogle danskere oplever en negativ velfærdspåvirkning (disnytte) ved den danske Tour de France-afholdelse og ville have være bedre stillet, hvis løbet slet ikke var blevet afholdt. Hvis der i studiet også var blevet taget højde for negative velfærdsændringer, ville det reducere (netto)betalingsviljeestimaterne.

Læs lignende nyheder

Håndboldkvinder fejrer sejr
Idan Kommentar 27.11.2023
Hvilke store sportsevents er de ‘rigtige’? Fem anbefalinger til det danske arbejde med store internationale sportsbegivenheder
Pogacar foran den lille havfrue
Idan Kommentar 22.08.2023
Regeringen ønsker flere sportsevents til Danmark, men de skal vælge 'de rigtige'
Doha i Qatar
Idan Artikel 24.05.2023
DIF efter Qatar: Sådan bør dansk idræt håndtere uønskede værtskaber
Idan Podcast 09.05.2023
I hælene på FIFA og Qatar med Jan Jensen
ROC atleter til vinter-OL
Idan Kommentar 06.03.2023
En olympisk fred – på Ruslands betingelser?
FIFA-præsident Gianni Infantino og emir, Sheikh Tamim bin Hamad Al Thani overrækker VM-trofæet til Messi efter, at Argentina har vundet VM-finalen 2022.
Idan Kommentar 21.12.2022
Kampen om idrættens værdier går i forlænget spilletid
Beckham og Al Thani
Idan Kommentar 21.11.2022
Beckham er Qatars trumfkort, men Nadim og Schmeichel er også med
Lindstrøm i hopla
Idan Artikel 13.10.2022
Diversitets-indeks: Nye klubber kan kun drømme om Champions League