Idan undersøger borgernes tilfredshed med idrætsanlæg og kulturfaciliteter i Gentofte Kommune

I Gentofte Kommune vil man gerne blive klogere på, hvor meget borgerne kender til idrætsanlæg og kulturinstitutioner, hvor ofte de bruger udvalgte kommunale faciliteter og institutioner, og hvor tilfredse de er med dem.

Det skal samtidig give Gentofte Kommune en idé om, hvad der afholder borgerne fra at bruge faciliteter og institutioner, og hvor kommunen kan sætte ind, hvis de gerne vil øge tilfredsheden og have endnu flere borgere til at benytte sig af tilbuddene i kommunen.

”Vi er jo en kommune, som helst være noget for alle vores borgere. Så vi er generelt meget interesseret i, hvordan vi kan udvikle og styrke vores tilbud, så de er bedst mulige for borgerne,” siger Stine Wilms Høyer, der er kultur- og ungechef i Gentofte Kommune.

”Derfor er det naturligt at spørge borgerne, hvad de mener og synes om vores tilbud, så vi kan være så relevante og attraktive for så mange som muligt,” fortsætter hun.

Det skal Idrættens Analyseinstitut (Idan) og Kulturens Analyseinstitut (KUAN) nu se nærmere på, når de i samarbejde med Gentofte Kommune skal lave en kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse blandt borgerne i kommunen. 

Undersøgelsen kommer til at fokusere på syv udvalgte faciliteter: to idrætsanlæg og fem kulturinstitutioner som biblioteker, et museum og teater. Fælles for de udvalgte anlæg og institutioner er, at en stor del af brugerne benytter dem på egen hånd.

Fokus på årsager og barrierer

Undersøgelsen bliver lavet som spørgeskemaundersøgelser i to omgange, hvor den første del fungerer som en overbliksundersøgelse, der skal give svar på, hvor stor en del af borgerne i Gentofte Kommune der har kendskab til og bruger de syv udvalgte idrætsanlæg og kulturinstitutioner.

De borgere, der bruger idrætsanlæggene og kulturinstitutionerne, vil blive spurgt til, hvor tilfredse de er med faciliteterne, mens de borgere, der ikke er brugere, vil blive spurgt til årsager til det, og hvilke barrierer de oplever i forhold til at bruge faciliteterne.

”Vi er ikke kun optaget af vores brugere. Vi er mindst lige så optaget af, hvad ikke-brugerne svarer i den her undersøgelse, og hvis vi ikke har et attraktivt tilbud, så er vi nysgerrige på at finde ud af, hvad der skal til,” siger Stine Wilms Høyer.

Der skelnes i undersøgelsen mellem årsager og barrierer. Årsager i denne kontekst forstås som grunde til ikke at bruge et idrætsanlæg eller kulturinstitution, som den pågældende facilitet ikke umiddelbart kan gøre noget ved. Det kunne f.eks. være mangel på tid i hverdagen eller manglende interesse for at svømme eller gå i teatret.

Barrierer forstås derimod som noget, som idrætsanlægget eller kulturinstitutionen kan handle på. Barrierer kunne for eksempel være, at der er for mange mennesker i svømmebassinet, at der er beskidt, at billetprisen er for høj, eller at åbningstiderne er ufleksible. 

Denne del af undersøgelsen skal også give et overordnet billede af, om der er et mønster i forhold til, om man for eksempel er mere tilbøjelig til at bruge biblioteket, hvis man også går til teater.

Brugerne af specifikke faciliterer og institutioner bliver spurgt

Den anden del af undersøgelsen kommer til at fokusere specifikt på hver af de syv forskellige faciliteter. Her skal brugerne svare på, hvordan og hvor ofte de bruger faciliteten, hvor tilfredse de er med den samt deres oplevelse af tilgængeligheden og serviceniveauet. De bliver også spurgt til, om de har nogle ønsker til forbedringer af faciliteten.

Mens den første del af undersøgelsen vil foregå som en spørgeskemaundersøgelse blandt et tilfældigt udsnit af kommunens borgere, vil den anden del af undersøgelsen i stedet henvende sig til de brugere, som kommer i idrætsanlægget eller kulturfaciliteten. Disse brugere rekrutteres via billetsalg, nyhedsbreve, opslag på Facebook samt QR-postkort i faciliteten. Det betyder også, at brugere, som ikke nødvendigvis bor i kommunen, vil få mulighed for at give deres input til undersøgelsen.