Viborg er gået fra at have en idrætspolitik til at kunne tænke idræt ind i alting

I Viborg Kommune har man ikke længere en idrætspolitik. Den blev skrottet i 2018 sammen med 60 andre kommunale strategier og politikker til fordel for en såkaldt sammenhængsmodel med fem hovedtemaer, som overhovedet ikke nævner ordet idræt. 

Det kan lyde som et paradoks, at det skulle være et bud på god fremtidig forvaltning af idrætsområdet i kommunerne, men det var ikke desto mindre det, som Lars Stentoft, direktør for Kultur & Udvikling i Viborg Kommune, var blevet bedt om at forklare på Idrætsmødet i Aalborg.

Lars Stentoft var inviteret på scenen af Idrættens Analyseinstitut (Idan) og IFFD, der som interesseorganisation arbejder politisk med drift og udvikling af idrættens rum og rammer. Hen over tre sessioner på Idrætsmødet satte de to organisationer fokus på kommunernes forvaltning af fritids- og idrætsområdet, hvor Lars Stentofts rolle var at fortælle om en ny og utraditionel måde at gribe den opgave an på, som måske kan være en ledetråd for fremtiden.

Sammenhængsmodellen gør det muligt at tænke idræt ind i alt

Den sammenhængsmodel, der nu styrer arbejdet i Viborg Kommune, består af fem temaer: læring og uddannelse; oplevelser og fællesskaber; bæredygtighed; vækst og socialt ansvar; og sundhed. Alle temaerne er suppleret med nogle konkrete målsætninger som for eksempel, at mindst 85 pct. af alle borgere i kommunen er fysisk aktive i 2025. 

Idræt er ikke fremhævet nogen steder, men Lars Stentoft påpegede, at styrken i modellen er, at den giver mulighed for at tænke idræt ind i alting.

"Hvis vi tænker idræt bredt nok, så kan vi faktisk tænke det ind i alle de kommunale velfærdsområder. Det betyder, at i stedet for, at vi måske har 100 mio. kr. på området, så har vi fire milliarder. Men idrætten skal forstå, at hvis man virkelig vil ind og have del i de fire milliarder, så skal man arbejde på en anden måde," sagde han med adresse til både DIF, DGI, KL og de lokale idrætsorganisationer og idrætsfaciliteter.

Nye aktører kan få støtte til idrætsfaciliteter

Lars Stentoft kom med flere eksempler på, hvordan den nye virkelighed ser ud i forhold til, hvordan man i Viborg Kommune arbejder med forskellige aktører fra idrætsverdenen.

Lokalt har man tidligere lavet idrætspolitik ved at spørge idrætsrådet og foreningslivet om, hvad de kunne forestille sig. 

"Så har vi fået nogle gode gennemarbejdede forslag, men de har altid taget udgangspunkt i, hvad vil foreningsidrætten gerne. Men hvis jeg tager udgangspunkt i vores sammenhængsmodel og målet om at få flest mulige i bevægelse, så er det ikke sikkert, at det rigtige er at lave en hal ekstra eller renovere en nuværende hal. Det kunne godt ske, at det var vigtigere, at vi lavede en lille multibane ved alle de steder, hvor der er boligforeninger," sagde Lars Stentoft.

Den tankegang kan være svær at vænne sig til, og der var for eksempel modstand i kommunens idrætsråd på et forslag om, at også boligforeninger skal have tilskud til faciliteter.

"Her snakkede vi procentsats, og forslaget var, at det må da være 0 pct. Nej, det kan godt være, at de ikke skal have 60 pct., men vi skal øve os i at tænke andre måder at investere i idrætsfaciliteter end gennem foreningslivet og idrætsanlæg," sagde Lars Stentoft.

DIF og DGI skal finde nye veje ind i kommunen

For organisationer som DIF og DGI, der ønsker at indgå samarbejdsaftaler og partnerskaber med Viborg Kommune, er det vigtigt at forstå, at de nu ikke længere skal gå ind gennem kultur- og fritidsområdet, men gennem andre områder, påpegede Lars Stentoft.

"Hvis idrætten skal være med til at løfte de her opgaver, så skal der være nogen inden for det specialiserede socialområde eller skoleområde, der kan se, at idrætten kommer med nogle ydelser, der er gode og vigtige."

Lars Stentoft efterlyste også, at DIF og DGI gør mere for at sikre, at lokale foreningsledere forstår, at idrætten spiller ind i en bredere dagsorden omkring velfærd.

"Det allerbedste vil være, hvis vi kan få en sektor til at indse, at der er en ny samfundsopgave. Idrætten er så stor og rig og mangfoldig, at den burde godt kunne løfte den, men den skal udfordres på det," sagde han og gjorde opmærksom på, at det ville være naivt at forestille sig, at hele foreningslivet skulle arbejde gratis med at løse samfundsproblemer, mens alle andre får løn for deres arbejde.

Behov for bedre støtte fra KL

Sammenhængsmodellen har ændret synet på idrætten i Viborg Kommune, men Lars Stentoft påpegede, at erkendelsen af, hvordan idræt kan integreres i alle politikker, også burde få støtte fra Kommunernes Landsforening, KL.

"Hvis der var sådan en snak inden for socialområdet eller undervisningsområdet, så ville KL være med, have en masse konsulenter og et politisk udvalg. Men hvornår har I sidst hørt KL udtale sig inden for kultur- og idrætsområdet," spurgte Lars Stentoft og mente, at det handler om, at KL ikke beskæftiger sig med områder, hvor staten giver tilskud, der er mindre end en milliard kr. om året.

"Men kommunerne bruger 5-6 milliarder alene på idrætsområdet hvert år, og hvis man ser på, hvad det i øvrigt har af betydning, så burde KL engagere sig i det her og italesætte overfor regeringen, at her er faktisk et instrument til at løfte opgaven omkring trivsel eller overvægt eller vægring mod at gå i skole. Det er så store og vilde problemer, vi står med, og her kunne vi godt som idrætsverden komme med et bud, men KL burde også understøtte os der," sagde Lars Stentoft.

Han opsummerede til sidst sine tanker om god kommunal forvaltning på idrætsområdet i de næste 5-10 år sådan:

"At vi som kommuner kan gå ud og facilitere på en anden måde, hvis vi ønsker at efterspørge noget andet. Så er der nogle landsorganisationer, der skal tage det her seriøst, og vi skal ændre på vores tilskudspolitikker både i forhold til anlæg og i forhold til medlemstilskud."

Se hele Lars Stentofts oplæg på Idrætsmødet i Aalborg