Idan Kommentar 10.10.2023

Idans råd til Trivselskommissionen: Hent inspiration nye steder fra

Direktør for Idrættens Analyseinstitut, Troels Rasmussen, opridser en række analyseresultater om sammenhængen mellem idræts- og fritidsaktiviteter og unges trivsel og opfordrer kommissionen til at lade sig inspirere af nye måder at organisere aktiviteter på.

Skrevet af: Troels Rasmussen
Nøgleord: Børn og unge

Regeringen har nedsat en trivselskommission med den meget vigtige og alvorlige opgave, at de med afsæt i eksisterende viden skal formulere anbefalinger til at fremme trivsel blandt børn og unge. Det er glædeligt, at ikke bare idrætten har fået plads i kommissionen med DIF og GAME, men at det brede folkeoplysningsarbejde også er repræsenteret i form af de frie skoler og DUF. 

Koblingen mellem idræt, fritidsliv og trivsel forekommer fuldstændig logisk og selvfølgelig her på bagkant af corona-pandemien. Men set i et bare lidt længere perspektiv, så er det faktisk et markant skifte at se idræt som et rum for unges trivsel og mentale sundhed. Da Breddeidrætsudvalget i 2009 kom med i alt 42 anbefalinger til at motivere flere til aktiv idrætsdeltagelse, handlede hele 20 af anbefalingerne om børn og unge med afsæt i ”glæden ved idræt” og et krav om ”7 timers idræt og fysisk aktivitet om ugen". Der var ikke et eneste ord om trivsel. 

I 2023 er trivsel blevet en helt central begrundelse for at deltage i idræt, hvilket er blevet beskrevet i Idrætsmonitor igen og igen af bl.a. gadeidrætten, fitnesssektoren, skoleidrætten, firmaidrætten, DGI og DIF.  

Udøverne ser lidt anderledes på det. Undersøgelserne af danskernes motions- og sportsvaner har løbende spurgt deltagerne om deres motiver for at deltage i idræt, og her kan vi se, at børn og unge typisk motiveres mest af det sociale, det lystbetonede, at dygtiggøre sig og holde sig i form.  

Faktisk har det først i 2020 været relevant og naturligt at tilføje nye muligheder til spørgeskemaet som svar på spørgsmålet om, hvorfor man dyrker idræt, såsom for at ”forbedre mit psykiske helbred” og ”stresse af/få et pusterum”. Unge har disse trivselsorienterede motiver som nummer 6 og 11 på motivlisten, så det er ikke kun samfundet og idrættens aktører, som ser potentiale for trivslen i at deltage i idræt. De gør unge faktisk også, men det er dog stadig ikke det primære motiv.

Høne eller æg

Der er masser af belæg for, at børn og unge med høj trivsel er mere idrætsaktive end børn og unge med lav trivsel. Undersøgelsen af danskernes motions- og sportsvaner viste således i 2020, at 84% af de børn og unge (7-15 år) som oplever højest livstilfredshed og dermed høj trivsel, dyrker idræt, mens kun 57% af de børn og unge med lavest trivsel er idrætsaktive.  

Præcis samme tendens gør sig gældende, når vi kigger på indikatorer for selvværd, ensomhed og sociale relationer. Jo bedre selvværd, jo mindre ensomhed, og jo flere sociale relationer børn og unge har, jo større er sandsynligheden for, at de dyrker idræt. 

Imidlertid er det ikke muligt ud fra et tværsnitsstudium at afgøre, om det er høj trivsel, der fører til højere idrætsdeltagelse, eller om det er idrætsdeltagelse, der fører til høj trivsel, eller om begge forhold er gældende. Andre studier fra bl.a. SDU og KU har imidlertid vist, at sammenhængen kan gå begge veje.

Potentiale i og udenfor idrætsforeningerne

Et kig på børns og unges idrætsvaner viser, at børn og unge med høj trivsel er mere tilbøjelige til at være medlem af en idrætsforening, mens børn og unge med lav trivsel omvendt er mindre tilbøjelige til at være medlem af en idrætsforening. Der er også større sandsynlighed for, at børn og unge er idrætsaktive i holdsport, herunder særligt fodbold, hvis de oplever høj trivsel.  

Disse tendenser er grundlæggende forventelige og den direkte begrundelse for, at den organiserede idræt er repræsenteret i Trivselskommissionen.   

Idræt på egen hånd eller i selvorganiseret regi er vokset konstant i de sidste årtier, men i vores undersøgelser er der ikke tydelige sammenhænge mellem trivsel og det at være aktiv på egen hånd. Til gengæld er der en tydelig tendens til, at børn og unge med høj trivsel i højere grad deltager i gadeidrætsaktiviteter og streetsport end børn og unge med lav trivsel.   

Anderledes ser det ud for de børn og unge, som dyrker idræt i privat regi, hvilket primært vil sige i fitnesscentrene. Her er tendensen omvendt! Her er det en højere andel af børn og unge med lav trivsel, der dyrker fitness, end børn og unge med høj trivsel. 

Det er interessant og rejser spørgsmålet om, hvorvidt fitness og private centre har et særligt potentiale i forhold til børn og unge med lav trivsel? Eller om andre aktører kan lære af private centre og fitnessaktiviteterne? I den sammenhæng vil den danske fitnesssektor nok ærgre sig over ikke at have fået plads i Trivselskommissionen, men ikke desto mindre er der grund til at afsøge potentialerne i fitnesscentrene og fitnessaktiviteter. 

Potentiale i fritidslivet i øvrigt

Når det er relevant at kigge lidt bredere på børn og unges fritidsaktiviteter end de idrætslige, så er det fordi der også her viser sig interessante sammenhænge vedrørende trivsel.  

Også uden for idrætten er der sammenhænge mellem aktiviteter og trivsel. En fritidsundersøgelse fra Videncenter for Folkeoplysning viser, at en større andel af børn og unge med lav trivsel deltager i spejder & FDF, sang & musik samt andre kreative aktiviteter end børn og unge med høj trivsel.  

Det er heller ikke helt som forventet, så igen vækker det nysgerrighed: Hvad er det, som gør sådanne fritidsaktiviteter mere tilgængelige for børn og unge med lav trivsel? Også her er det glædeligt, at DUF og de frie skolers perspektiv er tænkt ind i Trivselskommissionen.  

God arbejdslyst

Det bliver spændende at følge Trivselskommissionens arbejde. Det er vigtigt og glædeligt, at idrætten og folkeoplysningen har fået plads i kommissionen, men det lige så vigtigt, at kommissionen hæver blikket fra de klassiske aktiviteter, som har tabt terræn i børne- og ungegrupperne, og henter inspiration nye steder fra. Det kan være inspiration fra nye foreningsformer med mere fleksible og multiidrætslige tilgange, og det kan være inspiration fra gadeidrætten, fitnesssektoren og andre folkeoplysnings- og fritidsområder. 
 
Og husk, at børn og unge fortsat ikke går til idræt primært for at opnå bedre trivsel - de vil have det sjovt, de vil være sammen med gode venner, de vil dygtiggøre sig, og de vil holde sig i form. Men alt det til sammen giver gode forudsætninger for god trivsel! 

 

Dette debatindlæg blev første gang bragt på idrætsmonitor.dk torsdag 5. oktober 2023.

Læs flere nyheder fra Idan

Mand på bibliotek
Idan Vifo Artikel 29.02.2024
Idan undersøger borgernes tilfredshed med idrætsanlæg og kulturfaciliteter i Gentofte Kommune
Jonas Vingegaard bliver hyldet
Idan Artikel 20.02.2024
Dansk elitesport er tilbage på sporet, og udsigter til medaljer ved OL i Paris er positive
Jens Sejer Andersen og Lars Jørgensen
Idan Artikel 05.02.2024
Doping, korruption og atleters rettigheder: Jubilæumsbog fra Play the Game genbesøger 25 års debatter i international sportspolitik
Mand i fitness
Idan Artikel 25.01.2024
Ny undersøgelse skal afdække omfanget af fitnessdoping i Danmark
Deltagere på aftenskolehold
Idan Vifo Artikel 22.01.2024
Aftenskolerne tiltrækker nogle af de grupper, som er mindst idrætsaktive
Play the Game 2022
Idan PtG Artikel 16.01.2024
Play the Game 2024 sætter spot på Paris 2024 og russisk og belarusisk deltagelse
Kajakker i København
Idan Artikel 04.01.2024
Nyt partnerskab vil give kommunerne data, som kan styrke deres arbejde på idræts- og fritidsområdet
Drenge jubler til fodbold
Idan Artikel 19.12.2023
Litteraturstudie skal skabe fælles forståelse for, hvad der skaber trivsel for børn og unge i foreningsidrætten