Idan Artikel 17.03.2017

Ingen klar slutspilseffekt i håndbold

Mens finalekampene i de danske håndboldligaer overordnet tiltrækker flere tilskuere end de identiske opgør i grundspillet, er der ikke en entydig positiv effekt af slutspillet. Det viser resultaterne fra Idans nye rapport om tilskuerefterspørgslen i dansk håndbold.

Et af de kommercielle formål med at benytte sig af slut- og finalespil er at øge antallet af ’knald eller fald’ kampe med den forventning, at det fører til en øget interesse blandt tilskuere og tv-seere. Samtidig kan det være en måde at øge antallet af kampe mellem de mest attraktive hold.

Der kommer da også i gennemsnit flere tilskuere til finale- og slutspilskampe i den danske dame- og herreliga, end der gør til den gennemsnitlige grundspilskamp. Men sammenstiller man finale- og slutspilskampene med de samme opgør i grundspillet (samme hjemme- og udehold) tyder meget på, at det kun er til kampe i finalespillet, at der en øget tilskuerefterspørgsel. (Se også boksen om turneringsstrukturen).

Slutspilskampene er således ikke mere søgte end grundspillets kampe, viser Idans nye analyse af faktorer bag tilskuersøgningen til dansk håndbold, ’Hvad bringer tilskuerne i hallen?’.

Finalekampene øger efterspørgslen

For dameligaen gælder det, at finalekampene i 76 pct. af tilfældene har trukket flere tilskuere end det identiske grundspilsopgør, mens det gælder for 70 pct. af finalekampene i herreligaen (se figur 1 herunder). Der er i perioden blevet spillet henholdsvis 42 og 30 finalekampe i dame- og herreligaen.

Figur 1: Finaleopgørene tiltrækker flere tilskuere

Figuren er en opgørelse over andelen af henholdsvis finale-/ grundspilskampe med flest tilskuere sammenlignet med det identiske opgør i grundspillet/finalekampene i samme sæson.

Finaleopgørene har ligeledes et højere gennemsnitligt tilskuertal. I dameligaen er finalekampene gennemsnitligt blevet overværet af 2.038 tilskuere mod 1.567 til de identiske grundspilsopgør. For herrerne har der gennemsnitligt været 3.712 tilskuere til finalekampene, mens der har været 3.083 til de samme grundspilskampe.

Færre tilskuere til slutspilskampe

Dameligaen skrottede slutspillet fra sæsonen 2013/14, men i de foregående sæsoner, havde de afviklet i alt 24 slutspilskampe. Som det fremgår af figur 2 herunder, er det mindre end halvdelen af kampene, hvor slutspilsudgaven har tiltrukket flere tilskuere end den identiske grundspilskamp (42 mod 50 pct.). Ligeledes har de identiske grundspilsopgør gennemsnitligt haft flere tilskuere end slutspilskampene (1.395 mod 1.294).

Figur 2: Uklart hvorvidt slutspilskampe generelt øger interessen

Figuren er en opgørelse over andelen af henholdsvis slut-/grundspilskampe med flest tilskuere sammenlignet med det identiske opgør i grund-/slutspillet i samme sæson.

I herreligaen er der i alt blevet spillet 120 slutspilskampe over de fem sæsoner, og billedet er tilnærmelsesvist det samme som for dameligaen. Det er kun knap halvdelen af slutspilskampene, som har tiltrukket flere tilskuere end grundspilsudgaven af opgøret (48 mod 40 pct.). Ligesom for dameligaen har der gennemsnitligt været færre tilskuere til slutspilskampene (2.522) end til de identiske grundspilsopgør (2.704).

Manglende slutspilseffekt

Selvom delanalysen ikke tager højde for andre forhold, der kan forventes at påvirke tilskuerefterspørgslen, bidrager den med nogle interessante perspektiver.

Mens slutspillet formår at øge antallet af opgør blandt ligaernes mest attraktive hold, kan det ikke påvises, at slutspillet i sig selv har en positiv effekt på efterspørgslen, når der tages højde for de enkelte opgør. Mens nogle kampe oplever højere tilskuertal i slutspillet, falder tilskuerinteressen hurtigt, hvis et hold udspiller sin rolle i forhold til videre avancement. Der synes altså ikke umiddelbart at være en entydig ’slutspilseffekt’.

I forhold til den fortsatte udvikling af håndboldligaerne og de rationaler, som ligger til grund for strukturen, er det relevant at inddrage disse perspektiver fremadrettet.

Undersøgelsen har imidlertid ikke beskæftiget sig med ligaformater og har derfor ingen konkrete forslag hertil, men påpeger vigtigheden af, at aktørerne tager højde for den komplekse dynamik, der eksisterer mellem forskellige turneringsfaser i forhold til tilskuernes og tv-seernes opfattelse af kampenes sportslige betydning. 

Læs mere

 
 
Hent rapporten ’Hvad bringer tilskuerne i hallen?' i Idans vidensbank