Kan sport gøre danskerne mere stolte?

Spørgsmålet om de økonomiske effekter af at afholde store idrætsbegivenheder som de olympiske lege (OL), EM eller VM i fodbold har været studeret intensivt i de senere år.

Generelt viser forskningen, at de såkaldte håndgribelige effekter, fx økonomisk vækst, jobskabelse eller øget turisme, ofte mere end opvejes af de udgifter, der er forbundet med at afholde eventen. Nettoeffekterne er marginale, fraværende og i nogle tilfælde endda negative.

Til gengæld er der studier, der tyder på, at der kan være andre typer af såkaldte ’ikke-håndgribelige effekter’ når en nation afholder store internationale sportsevents eller klarer sig godt ved et internationalt mesterskab.

Udenlandske forskere har således gennemført analyser af, hvorvidt afholdelse af events og opnåelse af gode internationale sportsresultater kan have en målbar effekt på oplevelsen af ’feel-good-følelse’, lykke og national stolthed, og i hvilken grad befolkninger derfor er villige til at betale for disse events.

I et nyt studie følger Rasmus K. Storm fra Idan og Tor Georg Jakobsen fra Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet (NTNU) nu op på denne forskning ved at se nærmere på spørgsmålet om, hvorvidt store sportsevents og succes i internationale turneringer bidrager til national stolthed og derved påvirker borgerne positivt i de lande, der er værter for events, eller blot klarer sig godt.  

Studiet udvider mængden af data i forhold til tidligere forskning og er dermed den hidtil mest omfattende analyse af spørgsmålet. Formålet er at undersøge, om resultaterne fra tidligere forskning kan generaliseres.

Analysen kontrollerer for en række faktorer, der kan virke ind på graden af national stolthed som graden af demokrati i landene eller deres velstand (se boksen). Formålet er at kunne isolere den eventuelle effekt af et værtskab eller sportslig succes, når man renser for andre faktorer, der kan påvirke stolthed.

Resultaterne viser, at der ikke kan påvises en bred og generel effekt på national stolthed af hverken værtskab eller gode internationale resultater. På samme måde, som man ikke kan tale om en automatik mellem gode internationale sportslige resultater og øget idrætsdeltagelse, dokumenterer studiet med andre ord, at man typisk ikke kan regne med, at uhåndgribelige effekter materialiserer sig, bare fordi man afholder en event, eller at et lands atleter klarer sig godt.

Vi ved kun lidt om mere lokale effekter

Det kan virke lidt kontraintuitivt, at man ikke generelt kan tale om generelle ’stolthedseffekter’ – fx virkede mange danskere ganske stolte over at vinde VM i håndbold i 2019. Studiet kan da heller ikke udelukke, at der ikke kan være effekter for bestemte befolkningsgrupper eller for specifikke nationer. Faktisk viser andre publicerede studier, der kigger mere snævert på data, sådanne mere begrænsede eller lokale effekter.

Derfor kan studiet heller ikke svare specifikt på, om fx danskerne er påvirkede af sportsevents eller gode internationale resultater i forhold til selvoplevet national stolthed. Det vil kræve et fokuseret studie af spørgsmålet i forhold til den danske befolkning.

Forskerne bag undersøgelsen anbefaler på den baggrund at gennemføre mere afgrænsede studier, fx i givne lande eller blandt særlige befolkningsgrupper. Det vil medvirke til at skabe større klarhed over forholdet mellem national stolthed, event værtskaber og international sportslig succes. Herunder, hvorfor uhåndgribelige effekter kan findes i nogle lande, men ikke i andre.