Kommunale chefer ser stort potentiale i at bruge fritidsdata til sundhedsfremme, men peger også på udfordringer

Gode og helst lokale data om danskernes fritidsliv kan bruges til mange ting, når kommunerne skal lave projekter om sundhedsfremme og forebyggelse gennem fritidslivet. Det viser en ny undersøgelse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan), hvor 138 kommunale chefer på tværs af fritids- og sundhedsforvaltninger gennem en spørgeskemaundersøgelse har fortalt om deres arbejde med fritidsdata og de muligheder og barrierer, der ligger i det.

Cheferne peger på, at data kan bruges til at udvikle nye indsatser, overvåge området, identificere konkrete målgrupper og bruges som grundlag for dialog mellem politikere, forvaltninger og borgere.

Undersøgelsen er en del af et projekt, som Idan laver for Sundhedsstyrelsen, med det formål at gøre det nemmere for kommuner at inddrage fritidsdata i arbejdet med sundhedsfremme og forebyggelse gennem fritidslivet. 

Her er det vigtigt også at få et indblik i, hvilke udfordringer kommunerne oplever i forhold til at arbejde systematisk med fritidsdata for at kunne afhjælpe problemerne - især fordi den kommende folkesundhedslov forventes at stille krav til kommunerne om at arbejde mere systematisk med data på tværs af forvaltningerne.

Det er ikke en 'skal-opgave' at skabe data på fritidsområdet

Den barriere, som de fleste chefer nævner i undersøgelsen, er mangel på tid og ressourcer.

"På fritidsområdet er man især presset af, at dataarbejde ikke er en 'skal-opgave' på samme måde, som det er på sundhedsområdet. Vi ser, at kommunerne arbejder med data i forskellig grad, men cheferne peger på, at der mangler ressourcer og politisk opbakning, hvis de skal arbejde mere systematisk med det," fortæller analytiker i Idan, Rasmus Bang Borup, som har lavet undersøgelsen.

Undersøgelsen viser også, at cheferne mangler kendskab til relevante data, og at mange kommunale chefer på sundhedsområdet har begrænset viden om, hvilke data der findes på fritidsområdet.

"Måske skal vi, der leverer fritidsdata, have større fokus på, hvordan vi får formidlet resultaterne mere bredt, og det kan også være, at man internt i kommunerne ikke får prioriteret at vidensdele på tværs af forvaltninger i tilstrækkelig grad," funderer Rasmus Bang Borup.

En tredje barriere handler om medarbejdernes kompetencer til at arbejde med data og datakulturen i kommunen.

"Vi kan se, at jo mindre kommunen er, jo dårligere vurderer cheferne datakulturen og kompetencerne i forvaltninger til at arbejde med data. I mindre kommuner består fritidsforvaltningen ofte af færre medarbejdere, som varetager mange forskellige opgaver, så der ikke altid er tid til at arbejde med data. Og små kommuner kan også være mere sårbare, hvis en medarbejder med datakompetencer skifter job," fortæller Rasmus Bang Borup.

Lokale data er svære at finde, men har den bedste kvalitet

I undersøgelsen peger cheferne også på, at det kan være svært at få fat i data af den rigtige kvalitet. Kommuner skal ofte lave forebyggende sundhedsarbejde sammen med aktører i et lokalsamfund, og derfor vil de gerne have data, der er afgrænset til mindre geografiske enheder inden for kommunen, og ikke nationale undersøgelser eller stikprøver med begrænsede data.

"Der kan ofte være betydelige forskelle på både sundhedsrelaterede forhold og deltagelse i fritidsaktiviteter mellem forskellige dele af en kommune, og jo mere man kan bryde data ned på lokalt niveau, jo nemmere er det at bruge dem til at finde relevante målgrupper og få et mere præcist grundlag for at målrette konkrete indsatser," forklarer Rasmus Bang Borup, 

Flere chefer peger også på, at kvantitative data ikke altid er nok, fordi de ikke kan forklare, hvorfor borgerne vælger at deltage i fritidsaktiviteter eller ikke gør.

"Kvalitative data, der er samlet ind gennem f.eks. interviews, kan give indsigt i borgernes oplevelser, behov og muligheder for at deltage i aktiviteter. Ved at inddrage den type af data er det muligt at udvikle indsatser, der i højere grad er tilpasset borgernes behov og dermed også mere bæredygtige i praksis," siger Rasmus Bang Borup.

Fritidsdata bliver bedre, når de kobles med andre typer af data

En anden pointe fra undersøgelsen er, at fritidsdata er gode, men fritidsdata koblet med andre typer af data er bedre - især når det gælder projekter inden for sundhedsfremme og forebyggelse.

"Når forskellige datakilder sættes sammen, får man et mere sammenhængende og nuanceret billede af borgernes sundhed og fritidsvaner. Fritidsdata består ofte af målinger lavet på et bestemt tidspunkt, og det gør det svært at bruge dem til sundhedsfremme. Man kan nå længere med registerdata på cpr-niveau, fordi det vil give mulighed for at følge borgerne over tid og sætte data om fritidsvaner i relation til andre parametre som for eksempel socioøkonomi,"  fortæller Rasmus Bang Borup.

Derfor er der behov for, at forvaltningerne i en kommune arbejder sammen og deler deres data og viden på tværs. Her viser undersøgelsen, at den organisatoriske opdeling i et sundheds- og et fritidsområde nogle gange gør det ret komplekst at inddrage data fra fritidsområdet, hvis de relevante kompetencer ikke er placeret der, hvor de politiske sager forberedes og behandles.

Cheferne peger også på, at strenge GDPR-regler gør, at det kan være svært at dele sundhedsdata med fritidsforvaltningerne.