Idan Artikel 02.09.2019

Kun få udsving i antallet af faciliteter – med enkelte undtagelser

Nye tal fra Facilitetsdatabasen.dk efter den første komplette opdatering af databasen viser, at der er stor stabilitet i det samlede antal idrætsfaciliteter i Danmark. Kun én facilitetstype og én underkategori stikker markant ud.

Skrevet af: Steffen Rask

I oktober 2017 åbnede Facilitetsdatabasen.dk med en oversigt over landet idrætsfaciliteter og med relevante nøgletal for området. Den første analyse fra 2017 gav det første komplette overblik over idrætsfaciliteternes antal og placering i Danmark og understregede bl.a. de store forskelle i facilitetsdækningen mellem land- og bykommuner.

Nu viser den første samlede opgørelse over idrætsfaciliteter i Danmark efter et 360 graders eftersyn af databasen, at der pr. 1. juli 2019 var registreret 10.933 idrætsanlæg fordelt på facilitetsdatabasens indtil videre 15 hovedkategorier. Det er en lille stigning på 205 anlæg fra de 10.728 i oktober 2017. Stigningen svar til cirka 1,9 pct.

Tabel 1 viser antallet af anlæg og antallet af baner, bassiner og golfhuller inden for relevante anlægstyper inden for de 15 hovedkategorier. Databasen opdateres løbende med aktuelle data, og der vil derfor løbende ske forskydninger i antallet af faciliteter.

Tabel 1: Antal anlæg og baner på landsplan

Facilitetstype

Antal anlæg

Antal baner, bassiner, golfhuller mv.

Atletikanlæg

321

-

Badmintonhaller

62

335 (badmintonbaner)

Curlinghaller

4

15 (curlingbaner)

Fitnesscentre

1422

-

Fodboldanlæg

1853

4567 (11-mandsbaner)

Golfanlæg

197

3573 (huller)

Store idrætshaller (>800 m²)

1650

1598 (håndboldbaner)

Små idrætshaller (300-799 m²)

638

-

Idrætslokaler/sale (<300 m²)

2294

-

Rideanlæg

564

-

Skydeanlæg

776

-

Skøjteanlæg

30

27 (ishockeybaner)

Svømmeanlæg

386

767 (bassiner)

Tennisanlæg, udendørs

654

2118 (tennisbaner)

Tennishaller

82

192 (tennisbaner)

I alt

10933

 

Tabellen viser antallet af anlæg og evt. baner inden for 15 facilitetskategorier. Kilde: Facilitetsdatabasen. Badminton- og tennishaller omfatter alene dedikerede haller til henholdsvis badminton og tennis. Idrætslokaler/sale er kun registreret, hvis de ligger i tilknytning til skoler/uddannelsesinstitutioner og større haller. Besøg Facilitetsdatabasen for nærmere information om kriterier for facilitetskategorierne

Små udsving på landsplan

I forhold til den første analyse af idrætsfaciliteterne i Danmark, der blev foretaget i forbindelse med lanceringen af Facilitetsdatabasen i oktober 2017, er de overordnede forskydninger på landsplan minimale.

Facilitetsbyggeri og udvikling af faciliteter er en bekostelig og relativt langsommelig affære, og det er derfor også naturligt, at forskellene over en periode på lige under to år er begrænsede.

Samlet set er der registreret 205 anlæg i perioden fra oktober 2017 til juli 2019, hvoraf størstedelen (86) er nye fitnesscentre og mindre idrætslokaler og -sale (76). Omvendt viser et nærmere kig på antallet af baner inden for de enkelte kategorier, at der er registreret 79 færre 11-mands-fodboldbaner og 34 færre tennisbaner i samme periode.

Tabel 2: Lille udvikling i antallet af idrætsanlæg på landsplan

Facilitetstype

Antal anlæg 2017

Antal anlæg 2019

Udvikling

Atletikanlæg

332

321

-11

Badmintonhaller

62

62

0

Curlinghaller

4

4

0

Fitnesscentre

1.336

1.422

86

Fodboldanlæg

1.856

1.853

-3

Golfanlæg

197

197

0

Store idrætshaller (>800 m²)

1.620

1.650

30

Små idrætshaller (300-799 m²)

614

638

24

Idrætslokaler/sale (<300 m²)

2.218

2.294

76

Rideanlæg

579

564

-15

Skydeanlæg

761

776

15

Skøjteanlæg

29

30

1

Svømmeanlæg

378

386

8

Tennisanlæg, udendørs

664

654

-10

Tennishaller

78

82

4

I alt

10.728

10.933

205

Tabellen viser antallet af anlæg inden for 15 facilitetskategorier i oktober 2017 og juli 2019. Kilde: Facilitetsdatabasen. 

Det er her vigtigt at bemærke, at nogle ændringer skyldes rettelser til de originale data frem for faktiske nedlagte eller nyanlagte faciliteter. Det er blandt andet tilfældet med stor del af de nyregistrerede idrætslokaler og -sale, som er blevet tilføjet i løbet af den løbende datavalidering. Samtidig viser databasen ikke eventuelle kvalitetsmæssige forbedringer af eksisterende faciliteter.

Desuden er den manglende udvikling i det samlede antal anlæg ikke ensbetydende med, at der ikke sker udvikling af og investering i idrætsfaciliteterne i de enkelte kommuner.

Vækst i fitnesscentre og kunstgræsbaner

På trods af, at der overordnet set ikke er sket de store forskydninger på landsplan, er der alligevel sket en udvikling inden for enkelte subkategorier.

Den mest markante udvikling finder man i antallet af fitnesscentre, som stadig er i vækst på trods af en kontinuerlig stigning over de seneste 10-15 år. Den største udvikling sker inden for de private centre, hvor LOOP og Fitness World fortsat udvider med flere centre, men også antallet af foreningsdrevne fitnesscentre er stigende.

Tabel 3: Store forskelle mellem dækning af kunstgræs- naturgræsfodboldbaner mellem regioner

 

Naturgræs

Kunstgræs

Region

Antal baner

Borgere pr. bane

Antal baner

Borgere pr. bane

Hovedstaden

644

2850,3

116

15823,8

Midtjylland

1196

1104,2

84

15722,4

Nordjylland

572

1031

31

19024,4

Sjælland

612

1367,2

55

15213,4

Syddanmark

1108

1104,1

72

16990,9

Tabellen viser antallet af 11-mands-fodboldbaner borgere pr. bane fordelt på regioner og græstype. Kilde: Facilitetsdatabasen

Derudover har udviklingen inden for kunstgræsfodboldbaner de senere år været kraftig, selv om det er taget lidt af efter det første boom. Fra 2013 til 2017 steg antallet af kunstgræsfodboldbaner (kun 11-mandsbaner er registeret) fra 159 til 331 baner – altså mere end en fordobling på fire år. Siden 2017 er antallet af baner steget til 385 baner fordelt på 299 anlæg – en stigning i antallet af baner på 16 pct. De fleste kunstgræsfodboldbaner findes i Region Hovedstaden med 81 baner, der omvendt har det laveste antal naturgræsfodboldbaner.

Sammenholdes antallet af fodboldbaner til indbyggertallet i regionerne er der i 2019 faktisk en nogenlunde lige fordeling af antallet af indbyggere pr. kunstgræsfodboldbane på tværs af regionerne, mens antallet af borgere om hver enkelt naturgræsfodboldbane er ca. 2,5 gange højere i Hovedstaden sammenlignet med landets fire andre regioner.

Læs lignende nyheder

Fjerbold på gulvet.
Idan Artikel 02.09.2019
Facilitetsindeks rangerer kommuner i forhold til hinanden
Mand på bibliotek
Idan Vifo Artikel 29.02.2024
Idan undersøger borgernes tilfredshed med idrætsanlæg og kulturfaciliteter i Gentofte Kommune
Kajakker i København
Idan Artikel 04.01.2024
Nyt partnerskab vil give kommunerne data, som kan styrke deres arbejde på idræts- og fritidsområdet
Dreng sparker fodbold på frossen bane
Idan Artikel 15.12.2023
Forenings- og selvejende faciliteter er skyld i de jyske kommuners høje placering på Idans Facilitetsindeks 2023
Topmøde i Køge
Idan Artikel 05.12.2023
Flere og flere kommuner baserer arbejdet med fremtidens idrætsfaciliteter på viden og borgerinddragelse
Søndermarken
Idan Artikel 30.11.2023
LOA: Bedre viden om brugernes behov kan give socialt bæredygtige faciliteter
Padelspiller med træner
Idan Artikel 31.10.2023
Facilitetsindeks 2023: Ny metode betyder, at nogle kommuner står bedre i indekset end tidligere
Piger spiller fodbold
Idan Kommentar 22.05.2023
Kommuner går glip af mange gevinster, når de undlader at arbejde strategisk med faciliteter