Ny kortlægning: Kommuner trækker mere på sundhedsdata end fritidsdata i sager om sundhedsfremme gennem fritidslivet

Analytikere fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) har trawlet sig igennem referater fra møder i alle de kommunale udvalg, der beskæftiger sig med enten sundhed eller kultur og fritid, for at se, hvilke typer af data udvalgene trækker på, når de arbejder med sager om sundhedsfremme og forebyggelse gennem fritidslivet.

Det er sket som del af et større projekt, som i sidste ende skal gøre det nemmere for kommunerne at arbejde med data, når den kommende folkesundhedslov forventes at gøre det til et krav, at kommunerne arbejder systematisk med at fremme folkesundheden på tværs af forskellige velfærdsområder.

Projektet om brug af data er støttet af Sundhedsstyrelsen og handler blandt andet om at finde ud af, hvordan de relativt mange data, der bliver produceret af forskellige aktører om fritid og bevægelse, kan bruges bedre til at understøtte kommunernes arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse af sundhedsproblemer.

"Mange af de problemer, vi kæmper med i samfundet, er vilde i deres karakter og kræver indsatser, der går på tværs af forvaltninger, og derfor er det vigtigt også at bruge data om fritid og bevægelse, fordi de kan hjælpe kommunerne med at identificere konkrete udfordringer," fortæller Peter Forsberg, der er chefanalytiker i Idan og ansvarlig for projektet.

Sundhedsudvalg trækker på flere data end fritidsudvalg

Kortlægningen er foregået i alle landets kommuner i perioden 2021-2024 og har fokus på, hvordan data understøtter sundhedsfremme og forebyggelse gennem fritidslivet. Den viser, at sundhedsudvalgene langt oftere bruger data end fritidsudvalgene, og at de mest brugte data er data om sundhed og ikke data om fritid og bevægelse.

Helt konkret blev der registreret 515 sager i undersøgelsen, hvor 301 af dem (58 pct.) hørte ind under et sundhedsudvalg, mens 176 sager (34 pct.) lå under et fritidsudvalg. Resten hørte under et af de udvalg, der kombinerer fritid og sundhed.

Som det fremgår af figur 1, behandler politikerne oftest data i sager, hvor de bliver orienteret om ny viden, og i sager der handler om at udvikle nye politikker eller strategier om at udvikle politiske rammer eller strategier. Der var færre sager, hvor kommunerne brugte data til konkrete projekter eller til samarbejds- og netværksaktiviteter.

Figur 1: Antal sager inden for specifikke sagsområder

Figuren viser antallet af registrerede sager, hvor data har været anvendt til at understøtte sundhedsfremme og forebyggelse gennem fritidslivet.

Sundhedsdata bliver brugt mere end fritidsdata

Den systematiske indsamling af informationer om, hvilke datakilder kommunerne trækker på, når de arbejder med sundhedsfremme og forebyggelse gennem fritidslivet, viser også, at data om fritid og bevægelse slet ikke bliver brugt i samme omfang som data om sundhed. 

Hele 421 ud af de 515 sager (82 pct.) i kortlægningen trak på sundhedsdata, mens der kun blev inddraget fritidsdata i 136 sager (26 pct.). I nogle tilfælde trak sagerne både på sundheds- og fritidsdata, hvorfor procentsatsen summerer til mere end 100.

Som det fremgår af figur 2, er Sundhedsprofilen den primære kilde til data og blev brugt på den ene eller anden vis i 280 af de 515 sager. 

På en ret klar andenplads kom Ungeprofilundersøgelsen, der ligesom Sundhedsprofilen er kategoriseret som sundhedsdata.

Den tredjemest anvendte datakilde var undersøgelser i regi af Bevæg dig for livet, som i undersøgelsen var kategoriseret som fritidsdata. 

Figur 2: Brug af specifikke datakilder opdelt på fritids- og sundhedsdata (antal sager)

"Sundhedsprofilen er et omdrejningspunkt for sundhedsudvalgene, og der findes ikke nogen pendant på idræts- og fritidsområdet, selv om det tyder på, at Bevæg dig for livet har skabt noget for de deltagende kommuner i forhold til samarbejde på tværs," fortæller Peter Forsberg.

Han fremhæver, at undersøgelsen viser, at kommunerne faktisk selv producerer en del data og viden.

"Her er vi nysgerrige på, om kommunerne gør det, fordi de ikke kender til eller ikke kan bruge de nationale undersøgelser på området, eller om disse undersøgelser simpelthen ikke er relevante nok," siger Peter Forsberg.

Idans undersøgelse viser i hvert fald, at når politikerne skal bruge data om sundhed og fritid til konkrete indsatser og projekter, er de mest populære kilder dem, som rummer data om lokale forhold. På fritidsområdet er det kommunernes egne undersøgelser og Bevæg dig for livet og på sundhedsområdet er det kilder som Sundhedsprofilen og Ungeprofilen, som rummer information på kommuneniveau.

Forskel på datakultur på sundheds- og fritidsområderne

Forklaringen på, at kommunerne bruger flere sundhedsdata end data om fritid og bevægelse, kan være, at der er en anden kultur omkring data på sundhedsområdet end på fritidsområdet. 

"Der er et større udbud af data på sundhedsområdet, hvor man har pligt til at arbejde databaseret og blandt andet bruger CPR-numre som et fælles udgangspunkt for at registrere data. Der er også afsat langt flere ressourcer til sundhedssystemet end til fritidslivet," siger Peter Forsberg.

Når sundhedsudvalget bruger flere data end fritidsudvalgene, kan det også handle om, hvilke aktører der er i kontakt med borgerne, og hvad deres arbejdsopgaver består af. 

"F.eks. er det de professionelle i kommunerne, som har kontakt til borgerne, når det drejer sig om sundhed, og de kan i den forbindelse indsamle og registrere data om borgerne. Når det kommer til fritid og idræt er det primært de frivillige, der har kontakt til borgerne." siger Peter Forsberg.

Næste fase i projektet om at gøre det nemmere for kommunerne at bruge data om fritid og bevægelse er et spørgeskema, som sendes til centrale personer på idræts-, fritids- og sundhedsområdet i alle landets kommuner.

Her skal de svare på, hvordan de opfatter deres egen kommunes indsats i forhold til at arbejde med data, og hvilke potentialer og barrierer de oplever i forhold til at integrere data fra fritids- og sundhedsområdet i konkrete indsatser.

Desuden vil der blive indsamlet en stribe forskellige cases, der viser, hvordan udvalgte kommuner har arbejdet systematisk med sundhedsfremme blandt deres borgere og i den forbindelse brugt data om fritid eller bevægelse.