Ny rapport: Idræts- og fritidsliv går hånd i hånd

Danskernes fritidsliv består sjældent af én aktivitet alene. For de flest hænger idræts- og andre fritidsaktiviteter tæt sammen og indgår som parallelle måder at være aktiv, engageret og en del af et fællesskab på. Samtidig viser nye tal, at fritidsaktiviteter uden for idrætten kan spille en særlig rolle for dem, der ikke finder sig til rette i idrætsfællesskaberne.

Det fremgår af Idrættens Analyseinstituts nye undersøgelse ’Danskernes Fritidsvaner 2024’, som giver et samlet indblik i børn, unges og voksnes deltagelse i fritidsaktiviteter uden for idrætten. Undersøgelsen er gennemført som en del af Danskernes motions- og sportsvaner 2024, hvilket gør det muligt at sammenligne fritids- og idrætsaktiviteter på tværs af alder, køn og livsfaser.

Overordnet set viser rapporten, at 46 pct. af børnene (7-15 år) og 49 pct. af de voksne (16+) har dyrket mindst én fritidsaktivitet det seneste år. For langt de fleste sker det dog i kombination med idræt.

Således deltager 44 pct. af børn og unge både i idræts- og fritidsaktiviteter, mens det samme gælder for 47 pct. af de voksne. Til gengæld er det kun 1 pct. af børnene og 2 pct. af de voksne, der udelukkende dyrker fritidsaktiviteter uden for idrætten.

Fritidsaktiviteter dyrkes på egen hånd

De mest populære fritidsaktiviteter blandt børn er kreative aktiviteter samt teater, sang og musik – ligesom det var tilfældet, da fritidsvanerne sidst blev undersøgt i 2020. Disse aktiviteter er populære blandt både drenge og piger, men markant mere udbredte blandt piger.

Her angiver henholdsvis 32 pct. og 23 pct. af pigerne, at de deltager i kreative aktiviteter og teater, sang og musik, mens det for drengene er 11 pct. for begge aktivitetstyper. Drenge deltager til gengæld oftere end piger i fiskeri og tankesport.

Undersøgelsen viser samtidig, at der er sket en udvikling i, hvordan fritidsaktiviteter organiseres. Selvom tilslutningen til de fleste organiseringsformer er steget siden 2020, står én tendens særligt tydeligt i 2024: Aktiviteter på egen hånd er blevet den mest udbredte måde for børn og unge at dyrke fritidsaktiviteter på. Hvor 20 pct. af børnene i 2020 dyrkede fritidsaktiviteter på egen hånd, er andelen i 2024 steget til 25 pct.

Figur 1: Tilslutningen til forskellige organiseringsformer over tid (pct.) 

Hos de voksne ligner mønstret børnenes. De fleste organiserer deres fritidsaktiviteter på egen hånd, særligt inden for aktiviteter som fiskeri, tankesport og kreative aktiviteter samt madlavning og gastronomi. Eksempelvis angiver hele 95 pct. af dem, der fisker, at aktiviteten foregår på egen hånd.

”Det er en udvikling, der afspejler en bredere samfundstendens, hvor fleksibilitet spiller en stadig større rolle. Det er et tegn på, at mange ønsker at fastholde et aktivt fritidsliv, men på mere selvvalgte og fleksible vilkår,” siger Mette Eske, senioranalytiker i Idrættens Analyseinstitut.

Der er også blandt de voksne tydelige kønsforskelle i valget af fritidsaktiviteter. Flere mænd end kvinder deltager i jagt, fiskeri og tankesport, mens kvinder i højere grad dyrker kreative aktiviteter som tegning og keramik samt øvrige kulturelle aktiviteter som kor og instrumentalundervisning.

Fritidsaktiviteter og idrætsaktiviteter prioriteres forskelligt over livet

Til forskel fra den seneste undersøgelse i 2020 har Danskernes fritidsvaner 2024 haft et særligt fokus på at sammenligne fritidsaktiviteter og idrætsaktiviteter. Sammenligningen viser, at de to aktivitetsformer ofte prioriteres forskelligt gennem livet.

Blandt børn kombinerer piger generelt oftere idræts- og fritidsaktiviteter end drenge, mens drenge i højere grad koncentrerer sig om idrætten. For både drenge og piger gælder det dog, at deltagelsen i fritidsaktiviteter uden for idrætten falder med alderen. Hvor 54 pct. af de 7-9-årige deltager i fritidsaktiviteter, gælder det 47 pct. af de 10-12-årige og 37 pct. af de 13-15-årige.

Et lignende mønster ses blandt de voksne. Mens deltagelsen i idrætsaktiviteter falder relativt svagt med alderen, varierer deltagelsen i fritidsaktiviteter uden for idrætten markant på tværs af livsfaser. Særligt blandt de 40-59-årige er der mange, som udelukkende dyrker idræt, mens andre fritidsaktiviteter fravælges, når hverdagen bliver mere tidskrævende.

”Resultaterne viser, at de voksnes idrætsliv er præget af kontinuitet, hvor man tilpasser eller udskifter sin aktivitet i takt med livets forandringer. Det øvrige fritidsliv bliver i højere grad fravalgt, hvilket tyder på, at idrætten prioriteres som en fast del af hverdagen i modsætning til andre fritidsaktiviteter,” siger Mette Eske.

Når forpligtelserne aftager, vender fritidslivet dog ofte tilbage. I seniorårene stiger deltagelsen i fritidsaktiviteter igen, og blandt de 60-69-årige og 70+ dyrker et flertal fritidsaktiviteter – ofte i kombination med idrætsaktiviteter.

Tabel 1: Andelen, der dyrker idræts- og/eller fritidsaktiviteter (pct.).

Tabellen viser, hvor stor en andel af voksne der henholdsvis 1) både dyrker idræts- og fritidsaktiviteter, 2) kun dyrker fritidsaktiviteter, 3) kun dyrker idrætsaktiviteter eller 4) hverken dyrker idræts- eller fritidsaktiviteter. Resultaterne præsenteret for alle (n=6.778), samt på tværs af køn (mænd: n=3.154, kvinder: n=3.624) og alder (16-19 år: n=251, 20-29 år: n=568, 30-39 år: n=552, 40-49 år: n=809, 50-59 år: n=1.181, 60-69 år: n=1.276, 70+ år: n=2.141).

Fritidslivet som en alternativ arena

Idrætsaktiviteter er ikke kun gode for det fysiske velvære, de kan også styrke det mentale. Undersøgelsen har nemlig gennem livstilfredshed som udtryk for trivsel undersøgt, hvilken rolle fritids- og idrætsaktiviteter kan spille i denne sammenhæng.

Her viser resultaterne, at der er en tydelig sammenhæng mellem både børn, unge og voksnes deltagelse i idrætsaktiviteter og deres oplevede livstilfredshed. Resultaterne peger dermed på, at dem, der dyrker mindst én idrætsaktivitet, generelt trives bedre end dem, der ikke gør det.

For børn og unge kan man også se, at fritids- og idrætsaktiviteter når forskellige grupper. Deltagelsen i fritidsaktiviteter er højest blandt dem, der rapporterer lav trivsel, mens idrætsdeltagelsen er højest blandt dem, der trives godt.

Samtidig viser resultaterne også, at deltagelsen i fritidsaktiviteter stiger gradvist blandt børn med udenlandsk baggrund, og er højest blandt børn, hvor begge forældre er født uden for Europa. Det bryder med det mønster, der kan ses i idrætten – særligt foreningsidrætten - hvor deltagelsen er størst blandt børn med dansk baggrund.

”Det kan betyde, at fritidslivet uden for idrætten fungerer som en alternativ arena for fællesskab, kreativ udfoldelse og social støtte for børn og unge, som ikke nødvendigvis føler sig hjemme i idrætsfællesskaberne. Dermed spiller fritidsaktiviteter en vigtig rolle i arbejdet med trivsel og inklusion, fordi de kan nå børn, som idrætten ikke når,” siger Mette Eske.

Der er også fundet en sammenhæng i fritidslivet mellem trivsel og det regi, aktiviteten bliver dyrket i, som skiller sig ud fra de mønstre, man kan se på idrætsområdet. Undersøgelsen viser en tendens til, at børn og unge, der vurderer deres trivsel som lav i højere grad deltager i fritidsaktiviteter i foreningsregi og på egen hånd end dem med høj trivsel.

Selvom resultaterne kan pege på sammenhænge mellem trivsel og deltagelse i idræts- og fritidsaktiviteter, skal man være påpasselig med at konkludere for meget ud fra det. Det understreger Mette Eske, der forklarer, at undersøgelsen ikke kan sige noget sikkert om årsagssammenhængene.

”Resultaterne kan både betyde, at idræt kan have en positiv betydning for børn og unges trivsel. Men resultaterne kan også betyde, at idræt tiltrækker de børn og unge, som allerede trives godt, mens fritidsaktiviteter er i stand til at nå ud til børn og unge, der trives mindre godt,” siger hun.