Nyt studie: Idrætsfaciliteter overser individuelle brugere trods politisk fokus

Selvom der både politisk og samfundsmæssigt er fokus på at give plads til individuelle brugere af idrætsfaciliteter, fortsætter lederne af de danske idrætsfaciliteter med primært at skabe rammer for foreningsaktiviteter. 

Det er konklusionen i en ny artikel, der er publiceret i World Leisure Journal, og som er skrevet af forskere fra Idrættens Analyseinstitut (Idan) og Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Syddansk Universitet (CISC).

Ifølge forskerne kan det manglede fokus på individuelle brugere medføre, at faciliteterne overser muligheder både økonomisk og socialt og i forhold til bæredygtighed.

Foreningerne fylder stadig mest

Studiet ’Will stability prevail? How do managers of sports facilities dominated by sports clubs respond to an increased focus on individual users?’ er baseret på dybdegående undersøgelser af otte danske idrætsfaciliteter. Her er lederne af faciliteterne blevet interviewet, og det samme er medlemmer af bestyrelsen i selvejende faciliteter eller ansatte i kommunerne med tilsvarende opgaver for kommunalt ejede faciliteter.

Fokus i undersøgelsen har været på at finde ud af, hvilke grupper ledelsen i faciliteterne mener, de skal skabe værdi for. Lederne svarer, at de helt overvejende er optagede af at servicere de lokale idrætsforeninger, mens de har begrænset eller ingen fokus på individuelle brugere. 

Det sker, selv om der i de senere år har været stigende politisk og samfundsmæssig opmærksomhed på de mange borgere, der dyrker motion uden for foreningslivet - f.eks. i fitnesscentre, på egen hånd eller i løse fællesskaber.

Det samfundsmæssige pres for at få større fokus på individuelle brugere registreres ikke for alvor af lederne. Kun en enkelt leder har forsøgt at inddrage individuelle brugere, og selvom der i flere anlæg er strategiske dokumenter og ønsker fra det øvre politiske niveau om at gøre plads til andre brugere end foreningerne, realiseres det ikke for alvor. 

Lederne i de otte faciliteter havde adgang til en brugerundersøgelse blandt anlæggets brugere, som kunne understøtte deres fokus på forskellige målgrupper. Imidlertid har lederne ikke brugt indsigter fra brugerundersøgelsen, og generelt viser interviews til denne undersøgelse, at lederne mangler metoder og kompetencer til at gå i dialog med de individuelle brugere.  

I stedet søger de at imødekomme foreningernes ønsker og behov gennem uformelle samtaler, møder og løbende dialog med foreningernes repræsentanter.

Uudnyttet kapacitet og nye brugergrupper

Der er gode grunde til, at ledere i idrætsfaciliteter bør have et bredere fokus end blot foreninger. 

For det første er det veldokumenteret, at mange idrætsfaciliteter ikke benyttes i det omfang, de bookes, og at der ofte er ledige tider også i de mest attraktive tidsrum på hverdage. De tider kunne åbnes op for individuelle brugere.

For det andet viser undersøgelser af danskernes motions- og sportsvaner, at særligt voksne vælger at være fysisk aktive uden for foreningslivet.

Der findes dermed et potentiale for, at idrætsfaciliteter kan tiltrække nye brugergrupper, som kan bidrage til, at de eksisterende faciliteter bliver udnyttet bedre, og at faciliteterne styrkes økonomisk. 

Et øget fokus på individuelle brugere kan også være med til at støtte op om bæredygtighed i det omfang, at bedre udnyttelse af eksisterende faciliteter kan mindske behovet for at bygge nyt.

Tradition og manglende uddannelse bremser udviklingen

Der kan være flere grunde til, at fokusset på individuelle brugere ikke er slået igennem i idrætsfaciliteter, selv om det har gjort det mange andre steder i samfundet.

For det første har mange ledere en faglig baggrund som håndværkere eller teknisk personale, og kun få har fået en efteruddannelse i ledelse. Ledernes baggrund viser sig som en barriere i forhold til at tage nye styringsværktøjer i brug og tænke i bredere brugergrupper.

For det andet er der en stærk historisk tradition i Danmark for, at idrætsfaciliteter primært er til for foreningerne. Det er også forankret i lovgivningen, hvor kommunerne er forpligtet til at stille faciliteter til rådighed for foreninger – ofte gratis eller til lav pris. 

Denne stærke tradition fører til, at lederne forstår det sådan, at deres primære opgave er at varetage foreningernes interesser, og de er derfor ikke opmærksomme på – eller interesseret i – individuelle brugere.

På baggrund af artiklen kommer forfatterne med en række bud på, hvordan faciliteter – blandt andet med støtte fra kommuner - kan arbejde med at sikre en mere inkluderende og bæredygtig brug af idrætsfaciliteterne og inddrage flere forskellige brugere.

• Styrk kompetencerne hos ledere ved at give dem efteruddannelse i brugerinddragelse, dataanalyse og strategisk ledelse.
• Kommunikér tydeligt om de politiske mål om større fokus på brugerne og følg op med konkrete forventninger og støtte.
• Brug data aktivt – f.eks. resultater fra brugertilfredshedsundersøgelser – som grundlag for dialog og udvikling.
• Skab incitamenter for at tiltrække individuelle brugere, f.eks.  gennem fleksibel adgang, åbne aktiviteter eller partnerskaber med civilsamfundet.