SAS Liga-klubberne udvider forretningen

Samtidig med, at verdens mest populære fodboldliga, den engelske Premier League, drøner af sted på imponerende vækstrater, er flere af de danske ligaklubber i fuld gang med udvide porteføljen med indtægtsgivende sideaktiviteter. Nye oplevelsesøkonomiske domæner dyrkes op for at styrke fodboldforretningen. Bredt set påvirkes klubbernes omsætninger da også positivt, men der er endnu lang vej til den store profit. Spørgsmålet er, om sideaktiviteterne er et plus for alle? Denne artikel er bragt første gang i Politiken d. 19. juli 2007.

Vækst over hele linien

Nationalt såvel som internationalt ser det godt ud, når man betragter de bedste fodboldklubbers vækstrater målt på omsætning. Den internationalt set uhyre populære Premier League kunne ifølge Deloittes årlige fodboldrapport igen notere sig vækst. Med en omsætning på 1,3 milliarder pund i sæsonen 2005-2006 er den bedste engelske række klart førende i Europa. Nye lukrative tv-aftaler forventes at få indtægterne til at vokse yderligere fra næste sæson.

Herhjemme er der også pæn vækst at spore. Fra 2005 til 2006 er omsætningen i de bedste danske klubber steget fra lige over én mia. kroner til nu næsten 1,4 mia. kr. Men det skyldes ikke nye tv-aftaler. I stedet tegner nye sideaktiviteter og samspil med andre elitesportsgrene i SAS Ligaklubberne sig for nye indtægtskilder. Selvom udviklingen allerede har været i gang noget tid – med især FC København (FCK) som forbillede – er flere klubber begyndt at udvide porteføljen. Den nyligt gennemførte fusion mellem Odense Boldklub A/S (OB) og Odense Congress Center A/S i Odense Sport og Event A/S har eksempelvis betydet en betydelig udvidelse af fodboldklubbens aktiviteter. Isoleret set lå den nye koncernkonstruktions omsætning på næsten 110 mio. kr. efter de første otte måneder, mens OB i årsregnskabet for 2005 alene omsatte for 44 mio. kr. Fusionen har indtil videre vendt et underskud på otte mio. til et lille overskud på én mio. kr.Også i nordjyske AaB har nye sideaktiviteter fået betydning det sportslige flagskibs økonomi. Selvom ingen af de sportslige aktiviteter (håndbold, fodbold og ishockey) gav overskud, kunne koncernen alligevel præsentere et overskud før skat i 2006 på 6,6 millioner kroner. Årsagen skal findes i klubbens spekulation i fast ejendom, i omegnen af 20,5 mio. kr. blev hentet på den konto.Udover disse klubber har FC Nordsjælland noget tid haft drift af dagsinstitutioner som en del af klubbens aktiviteter sammen med forskellige former for arrangementsvirksomhed. I Esbjerg søger man at skabe synergieffekter mellem fodbold og ishockey efter samme model som i eliteoverbygningen Sønderjyske Elitesport (fodbold, håndbold, ishockey og golf), der måtte forlade den bedste række efter kun ét år. AGF, der efter et år ude nu er tilbage i den bedste række, har længe, gennem Århus Elite A/S, søgt at styrke driften på baggrund af oplevelsesøkonomiske sideaktiviteter - blandt andet driften af Atletion - samt håndbold og basket. Blandt de mere dugfriske initiativer står Randers, der netop har åbnet et fitnesscenter, ’Randers FC Fitness’, og i Viborg har klubben inden for det sidste halve år styrket organisationen med henblik på nye kerneområder. En tredjedel af omsætningen skal inden for en årrække komme fra andre aktiviteter end fodbold. Endelig er stiftelsen af et holdingselskab i Vejle Boldklub et første skridt på vejen til at gå ind i andre dele af oplevelsesøkonomien end fodbolden alene.

Et nyt guldæg?

Spørgsmålet er imidlertid om de nye oplevelsesøkonomiske eventyr vil give pote? Indtil videre er det nemlig stadig BIF og FCK’s økonomiske soliditet, der trækker SAS Ligaen økonomisk op i niveau. Med et rekordoverskud i Brøndby på næsten 55 mio. kr. og et tilsvarende overskud på 33 mio. kr. i FCK står disse to klubber alene for 88 mio. kr. af det overskud på 96 mio. kr. efter skat som SAS Ligaens samlede drift udviser i den seneste afsluttede regnskabsperiode.

Lægges hertil, at Sønderjyskes overskud på godt 2,5 mio. kr. alene kom i stand på baggrund af en navnerettighedsoverdragelse til en långiver for 7 mio. kr. samt eftergivelse af gæld på 12 mio. kr. fra samme part, fremstår det ellers umiddelbart positive billede af en SAS Liga med overskud anderledes moderat. Samspillet med andre idrætsgrene og nye sideaktiviteter mangler således endnu at vise sit potentiale på bundlinjen. På trods af, at BIF er godt med økonomisk, har vestegnsklubbens ikke kunnet gøre FCK’s tværgående forretningskunst efter. Et mislykket bankeventyr med købet af InterBank i starten af 1990’erne pletter billedet, ligesom de store investeringer i eget stadion endnu ikke for alvor har betalt sig. Selvom BIF forventer et overskud i 2007 på i omegnen af 30 mio. kr. før transfer, skat og finansielle poster kom størstedelen af seneste års overskud i stand som følge af et plus på transferbalancen i omegnen af 70 mio. kr. Heller ikke i Aarhus Elite har erfaringerne med driften af Atletion endnu givet pote. Trods stor optimisme blandt aktionærerne har Århusianerne fortsat ikke formået at vende driften til plus, og klubben har netop bebudet et underskud på driften af Atletion trods højtprofilerede arrangementer med Bill Clinton og Kofi Annan samt to koncerter med George Michael.FC Midtjyllands (FCM) kapitaludvidelse og salg af Kristian Bak til hollandske Heerenveen vidner samtidig om, at nogle klubber primært har fået driften til at køre med udgangspunkt i kerneaktiviteten. I det midtjyske bakker erhvervslivet så massivt op sponsormæssigt, at man indtil videre holder sig til sin fodboldmæssige læst med satsning på et ambitiøst fodboldakademi og samarbejde med en nigeriansk klub.Det betyder på den anden side ikke, at de nye sideaktiviteter ikke kan udgøre en større del af ligaklubbernes forretningsgrundlag i fremtiden, men det kræver rettidig omhu. Indtil videre er det udelukkende FCK, der over en længere periode har gjort en mærkbar succes af flerstrengede aktiviteter. Lalandia, Lalandia Billund, fitnesskæden fitness dk, og en ny multiarena ved Parken m.m. bidrager til at lægge afstand til feltet, mens andre endnu er ved at betale lærepenge. På trods af, at de danske ligaklubber i stigende grad prøver sig selv af i oplevelsesøkonomien er erfaringerne altså brogede. Ganske vist er der vækst på indkomstsiden, men spørgsmålet er om klubberne i fremtiden kan omveksle dette til plusser på bundlinien, eller om de som FCM hellere skal holde sig til kerneaktiviteten. De kommende år vil vise, om fodboldklubberne for alvor bliver fyrtårne i den nye oplevelsesøkonomi.