SDU lancerer stor database med resultater fra 'Danmark i Bevægelse'

Syddansk Universitet stiller nu et nyt redskab til rådighed for alle, der er interesserede i at vide mere om, hvordan danskerne er fysisk aktive. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC) har lanceret en database med svarene fra de 163.000 danskere på +15 år, der i efteråret 2020 deltog i universitetets store undersøgelse Danmark i Bevægelse.

Databasen henvender sig til idrætskonsulenter, kommunalpolitikere, sagsbehandlere, byplanlæggere, medarbejdere i idræts- og patientorganisationer og andre, der arbejder med at fremme bevægelse. De kan her finde tal om danskernes bevægelsesvaner opdelt på kommuner og fire domæner: Bevægelse i hjemmet, bevægelse på arbejde eller uddannelse, bevægelse som transport og bevægelse i fritiden.

Danmark i Bevægelse er den eneste undersøgelse, der giver et præcist billede af danskernes bevægelsesvaner opdelt på kommuner, og faktisk er der overraskende stor forskel på, hvor meget og hvordan indbyggerne bevæger sig i landets kommuner. Ifølge undersøgelsen er andelen af borgere, der løber, dyrker holdboldspil eller går til gymnastik, tre gange større i nogle kommuner end i andre. 

Databasen hedder ’Data om Bevægelse’ og kan tilgås fra Danmark i Bevægelses hjemmeside. Den er åben for alle, og det er gratis at bruge den. Man kan blandt eksportere data til Excel og downloade grafer som billeder.

Databasen skal udvides med svar fra 2025-undersøgelse

Lige nu rummer databasen kun tal fra undersøgelsen i 2020, men det er planen at gentage i undersøgelsen i 2025, hvor der bliver sendt spørgeskemaer ud i via e-Boks til ca. 450.000 voksne og ca. 300.000 børn og unge via deres forældre. 

Resultaterne fra den nye undersøgelse af bevægelsesvanerne bliver også lagt ind i databasen, så man kan få et fingerpeg om udviklingen fra 2020 til 2025 hos voksne. Desuden vil der indgå data om børn og unges bevægelsesvaner.

Projektleder Jens Høyer-Kruse forklarer, at de mange data giver potentiale for at skabe en forandring. 

”Håbet er, at vi kan give nyttig og brugbar viden til organisationer og kommuner, der arbejder med bevægelsesfremme, så de i højere grad kan skabe et Danmark i bevægelse,” siger han. 

Han fortæller også, at databasen med tiden vil blive udviklet til at give svar på, hvorfor der er så store forskelle i bevægelsesvaner blandt danskerne og på tværs af kommunerne. Generelt er alder, uddannelse og socioøkonomisk baggrund afgørende, mens antallet af idrætsfaciliteter og foreninger har mindre betydning.