Ny rapport: En ud af tre voksne ønsker adgang til flere idrætsgrene gennem ét medlemskab
Selvom hver tredje voksne foretrækker adgang til flere idrætsgrene gennem ét medlemskab, er multisport fortsat undtagelsen snarere end reglen i foreningsidrætten. En ny analyse fra Idrættens Analyseinstitut viser, at 22 pct. af de voksne, der dyrker foreningsidræt, har et multimedlemskab.
Håndboldtræning om mandagen, svømning om onsdagen og gymnastik om torsdagen – eller noget helt fjerde. I et scenarie som dette, hvor man gerne vil kombinere forskellige foreningsaktiviteter, kan det hurtigt blive både dyrt og besværligt, fordi det ofte kræver medlemskaber og kontingenter hos flere forskellige foreninger eller centre.
Alligevel viser en ny analyse fra Idrættens Analyseinstitut (Idan), der bygger på ’Danskernes motions- og sportsvaner 2024’, at det for danske børn indtil teenagealderen faktisk er mere normalt at dyrke mindst to aktiviteter i foreningsregi frem for én. Den tendens ændrer sig dog kraftigt frem mod voksenalderen, og blandt unge i 20’erne er det blot 12 pct., der har et medlemskab til mere end én foreningsaktivitet.
Samtidig viser rapporten ’Multisport og alsidig idrætsdeltagelse’ , at omkring hver tredje voksne faktisk foretrækker et medlemskab, der giver adgang til flere forskellige foreningsaktiviteter frem for én enkelt.
Ifølge Maja Pilgaard, der er chefanalytiker i Idan og medforfatter til analysen, er det derfor interessant at overveje, om der er et uudnyttet potentiale i multimedlemskaber, som kan tilbyde en anden indgang til idrætten, hvor man kan være med i et fællesskab, prøve forskellige aktiviteter og dyrke motion uden at binde sig til én bestemt sportsgren.
"Som det er nu, stiger træningsmængden og ambitionsniveauet ofte med alderen, hvilket kan gøre det sværere at fastholde flere idrætsaktiviteter på én gang, og for nogle betyder det, at de må vælge én idrætsgren til og andre fra," siger Maja Pilgaard.
Men multisport kan også være særligt attraktivt for motionister, nybegyndere, voksne, der ønsker at genoptage tidligere interesser eller såkaldte senstartere, som vil prøve nye idrætsgrene, de ikke stiftede bekendtskab med som barn, vurderer Maja Pilgaard.
Hun understreger, at pointen ikke nødvendigvis er at få alle danskere til at dyrke multisport, men at det snarere handler om at skabe attraktive og tilgængelige alternativer til den eksisterende monokultur i foreningsidrætten.
Idéen er god, men sværere at løse i praksis
Der er heller ikke grundlag for at konkludere, at multimedlemskaber i sig selv kan holde flere i idrætten, men at det kan være et meningsfuldt alternativ for nogle grupper, forklarer Thorbjørn Gaarskjær Brandt, der er junioranalytiker i Idan og medforfatter til analysen.
"Analysens resultater peger på, at et mindretal af dem, der foretrækker et multimedlemskab, rent faktisk realiserer det ønske lige nu. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at de ville ændre vaner, hvis et multimedlemskab kom inden for rækkevidde. Men det er værd at være nysgerrig på realiseringspotentialet," forklarer han.
Det er samtidig hans vurdering, at multisport kan udgøre et konkurrerende tilbud til etablerede idrætsforeninger, som tilbyder én idrætsaktivitet, hvis de tilbyder de samme aktiviteter.
”Derfor kunne det måske især give mening, hvis multisportstilbuddene tilbyder mindre, nicheprægede aktiviteter, eller hvis de etableres i geografisk tyndt befolkede områder, hvor foreningerne i forvejen kan have svært ved at rekruttere nok børn til håndbold- eller fodboldholdet,” tilføjer han.
Derudover peger analysens forfattere på, at der er strukturelle udfordringer for især at etablere multimedlemskaber for børn i foreningsidrætten.
Foreninger og afdelinger er nemlig typisk organiseret omkring én bestemt idrætsgren, og der gives ofte tilskud til børn og unge med udgangspunkt i den enkelte afdeling. Derfor kan der være økonomiske incitamenter til at holde aktiviteterne adskilt frem for at samle dem under ét medlemskab.
Analysen er første spadestik og kan derfor ikke sige noget om udviklingen eller forudsige, hvor udbredt multisport som medlemskabstype og koncept vil blive.
”Men vi ser tendenser til, at flere danskere allerede sammensætter deres idrætsliv på tværs af flere aktiviteter, samtidig med at en betydelig andel efterspørger mere alsidige medlemskaber,” siger Maja Pilgaard.
”Derfor er vi også er nysgerrige på at følge udviklingen videre og undersøge, hvordan multisportstankegangen spiller sammen med de forpligtende fællesskaber og den frivillighed, der kendetegner store dele af dansk foreningsidræt.”