Idan Artikel 12.10.2021

Tavshedens pris med Olav Skaaning Andersen

I dette afsnit af Tillægstid har Stanis Elsborg inviteret journalist Olav Skaaning Andersen i studiet til en snak om dokumentarfilmen 'Tavshedens pris', der rystede den internationale cykelsport med afsløringerne af et omfattende dopingproblem. Det er tredje afsnit i serien 'Journalistik i sportens skygge'.

 

Lyt til afsnittet i Spotify

Lyt til afsnittet i Pocket Casts

Lyt til afsnittet i Apple Podcast

I 1999 udkommer dokumentarfilmen 'Tavshedens pris', der bryder tavshedens lov og dokumenterer med ikke tidligere sete optagelser, at der eksisterer et langt større dopingproblem i international cykling end først antaget.

Fire år forinden har de to danske journalister Niels Christian Jung og Olav Skaaning Andersen i al hemmelighed lavet en aftale om, at de vil undersøge brugen af doping i cykelsporten. Ingen må vide det - ikke engang deres chefer på DR.

Tilblivelsen og dokumentarfilmens afsløringer er omdrejningspunktet i dette afsnit, hvor Stanis Elsborg har Olav Skaaning Andersen i studiet til at fortælle om deres arbejde med at afsløre cykelsportens omfangsrige dopingmisbrug – mange år før Bjarne Riis lagde kortene på bordet.

Hør bl.a. om, hvordan Olav Skaaning Andersen og Niels Christian Jung i timevis ventede ude foran cykelholdenes hotelværelser for senere at undersøge affaldsspande for dopingpræparater, når holdene forlod hotellerne. De skaffede også lægejournaler, som viste alt for høje hæmatokritværdier. Og så fik de til deres egen store overraskelse to afgørende interviews i stand med henholdsvis Bjarne Riis og hans massør.

Vært: Stanis ElsborgGæst: Olav Skaaning Andersen

Lyt til andre afsnit i serien 'Journalistik i sportens skygge' 

 

Lyt til de seneste afsnit

Putin og Infantino
Idan Podcast 20.05.2022
International idrætspolitik med DIF's formand Hans Natorp
Julie Leth og Amalie Dideriksen vinder OL-sølv
Idan Podcast 27.04.2022
Trivsel blandt eliteatleter - med sportspsykologiske briller
Kvindelandsholdet i håndbold omfavner hinanden
Idan Podcast 25.04.2022
Team Danmark - når trivsel og elitesport skal forenes
Demonstranter med maske med det det kinesiske flag
Idan Podcast 27.01.2022
Beijing, boykot og brud på menneskerettigheder
Xi Jinping Kina
Idan Podcast 18.01.2022
OL i Beijing 2022: Et indblik i Kina og Xi Jinping med Lene Winther
DBU talerstol
Idan Podcast 22.12.2021
DBU's afskedsgave med Christian Heide-Jørgensen
Pige cykler på motionscykel
Idan Podcast 13.12.2021
Unge og kropsidealer - spørg de unge
Dreng bænker med en vægtstang
Idan Podcast 02.12.2021
Unge og kropsidealer - spørg branchedirektøren