Idan Vifo Artikel 22.06.2022

Deltagelsen i fysisk aktivitet i fritiden falder med graden af funktionshæmning

En ny rapport fra Idrættens Analyseinstitut og Parasport Danmark giver et indblik i de barrierer, som personer med funktionsnedsættelser oplever i forbindelse med at deltage i idræt og fysisk aktivitet. Mange vil gerne være mere aktive, men har brug for hjælp til at finde de rigtige tilbud.

Skrevet af: Cecilie Hedegaard Bak
Nøgleord: Parasport Udsatte

Mens over halvdelen af den voksne befolkning dyrker sport og motion, er personer med funktionsnedsættelser mindre repræsenteret i idrætten end den øvrige befolkning. Det viser en ny rapport fra Idrættens Analyseinstitut (Idan), som i samarbejde med Parasport Danmark har skabt et overblik over den eksisterende viden om, hvilke barrierer og potentialer personer med funktionsnedsættelse kan opleve i forbindelse med at deltage i idræt.

Rapporten ’Idræt for mennesker med funktionsnedsættelser i Danmark’ indeholder desuden en analyse fra Syddansk Universitet (SDU), der med udgangspunkt i undersøgelsen ’Danmark i bevægelse’ ser nærmere på bevægelsesvaner og barrierer på tværs af forskellige typer af funktionsnedsættelser og graden af funktionshæmning.

Analysen viser, at personer med en funktionsnedsættelse generelt bevæger sig mindre end personer uden en funktionsnedsættelse, og at deltagelsen i fysisk aktivitet i fritiden desuden falder med graden af den hæmning, som personerne oplever i forbindelse med deres funktionsnedsættelse. Det gælder uanset om aktiviteterne foregår i foreninger, kommercielt regi eller er selvorganiserede.

Personer med fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse føler sig mest hæmmet

I SDU’s undersøgelse ’Danmark i bevægelse’ har 41 pct. af respondenterne angivet, at de har en større eller mindre funktionsnedsættelse. Flest angiver, at de har en kronisk sygdom (19,2 pct.), psykisk lidelse (8 pct.), fysisk funktionsnedsættelse (7 pct.) eller et andet længerevarende helbredsproblem eller handicap (12,6 pct). Der er dog stor forskel på, i hvor høj grad de oplever, at deres funktionsnedsættelse hæmmer dem i forhold til at være fysisk aktive i fritiden.

Næsten 40 pct. vurderer, at de slet ikke eller i mindre grad er hæmmet af deres funktionsnedsættelse. Omvendt er der dog næsten lige så mange (37 pct.), der angiver, at de i høj grad eller i meget høj grad oplever at være hæmmet som følge af deres funktionsnedsættelse. Det gælder særligt for personer med en fysisk funktionsnedsættelse (47,3 pct) og kognitiv funktionsnedsættelse (46,8 pct.), mens kun hver fjerde med eksempelvis hørehandicap i høj grad eller i meget høj grad føler sig hæmmet i forhold til at være fysisk aktive.  

Figur 1: Den oplevede grad af hæmning i forhold til at være fysisk aktiv i fritiden blandt personer med funktionsnedsættelse

(n=62.713)

Organiseringsformerne appellerer til forskellige målgrupper

Typen af funktionsnedsættelse kan desuden have betydning for, hvor man vælger at dyrke sin aktivitet. For eksempel er der 29,1 pct. af personer med hørehandicap, der er aktive i en forening, mens det kun gælder for 18,8 pct. af personer med en psykisk lidelse. Til gengæld er de mest repræsenteret i de kommercielle centre (19,1 pct.), mens personer med hørehandicap er mindst repræsenteret her (13,1 pct.).

Der er gennemgående en lavere andel af personer med en funktionsnedsættelse, som er bevægelsesaktive generelt eller aktive mindst én gang om ugen sammenlignet med personer uden en funktionsnedsættelse. Det gælder især blandt personer med en kognitiv funktionsnedsættelse, og forskellen er særlig tydelig, når man kigger på den selvorganiserede idræt. Her er 58,2 pct. af personer med en kognitiv funktionsnedsættelse aktive mod 78,6 pct. blandt personer uden en funktionsnedsættelse.

”Det er særlig interessant, fordi litteraturen peger på, at det faktisk er den målgruppe, som er lettest at aktivere. Men det kræver, at der er en form for gatekeepere, der kan sørge for, at målgruppen møder idrætstilbuddene. Det kan for eksempel ske via specialskoler, forældre eller andre pårørende eller ved simpelthen at bringe beboerne på botilbud hen til lokale idrætstilbud med fokus på sjov leg og træning,” siger Maja Pilgaard, der er chefanalytiker i Idan.

Interne barrierer fylder mere end de eksterne

De fleste voksne danskere oplever barrierer i forhold til at være aktive i deres fritid, uanset om de har en funktionsnedsættelse eller ej, men der er stor forskel på, hvilke barrierer der er mest udbredte på tværs af målgrupper og typen af funktionsnedsættelse.

Eksempelvis angiver langt flere med kognitive funktionsnedsættelser, at de mangler færdigheder til at kunne deltage, mens personer med psykiske funktionsnedsættelser oplever, at de mangler nogen at motionere sammen med eller ofte er udkørte og trætte.

”Fælles for dem er, at jo mere hæmmet af deres funktionsnedsættelse de føler sig, jo flere barrierer har de angivet at opleve i forhold til at være mere aktive i fritiden. Til gengæld kan vi se, hvis vi kigger på den gruppe, der føler sig mest hæmmet, er det kun en meget lille procentdel, der ikke har et ønske om at være mere aktiv,” siger Karsten Elmose-Østerlund fra SDU, der sammen med Zakarias Engell har været ansvarlig for denne del af analyserne.

”Jeg hæfter mig ved, at mennesker med funktionsnedsættelser ofte angiver at føle sig for udkørte og trætte, hvilket stemmer godt overens med litteraturen, som peger på, at det generelt kræver mange ressourcer at færdes i hverdagslivet med en funktionsnedsættelse,” siger Maja Pilgaard.

”Derfor kan en proaktiv håndsrækning og opstartshjælp til at komme afsted og finde et egnet tilbud være altafgørende for idrætsdeltagelsen uanset, om man har en psykisk, fysisk eller kognitiv funktionsnedsættelse,” siger hun.

Vigtigt at udbrede kendskabet til idrætstilbuddene

For Parasport Danmark har rapporten kastet lys over en stribe velkendte barrierer og har samtidig bekræftet, at der er et stort uforløst potentiale for at aktivere flere i foreningslivet.

”Men det er frem for alt tydeligt, at vi er nødt til at tænke i helhedsorienterede løsninger, hvis vi skal give alle mulighed for at dyrke idræt, frem for at se isoleret på barrierer eller enkeltstående aktører, der skal nedbryde dem,” siger Parasport Danmarks formand, John Petersson.

”Vi kommer for eksempel ikke langt med at øge mængden af idrætstilbud, hvis vi ikke samtidig øger kendskabet til mulighederne og formår at gøre det både trygt og attraktivt for den enkelte og dennes omgangskreds at deltage,” siger han.

Om undersøgelsen

‘Idræt for mennesker med funktionsnedsættelse i Danmark’ er udarbejdet af Idan i samarbejde med Vifo og Syddansk Universitet for Parasport Danmark.

Projektet er støttet og finansieret af Parasport Danmark, Elsass Fonden, Vanførefonden, Bevica Fonden, Dansk Blindesamfund og Videnscenter om Handicap.

Download rapporten

Mennesker i en idrætshal
Idan juni 2022

Idræt for mennesker med funktionsnedsættelser i Danmark

Læs lignende nyheder

Handicappede spiller tennis.
Idan Vifo Artikel 23.06.2022
Syv veje til mere idræt for mennesker med funktionsnedsættelser
Ung dreng laver crossfit. Foto: GettyImages/Cavan Images
Idan Artikel 29.03.2022
Funktionel træning og samarbejdsøvelser skal hjælpe sårbare unge til bedre trivsel
Børn i svømmehallen
Idan Artikel 06.10.2021
Børn med autisme deltager sjældent i foreningsidræt
Badmintonhal
Idan Artikel 29.10.2019
Regeringen støtter idræt målrettet udsatte med 19,2 mio. kr.
Drenge spiller fodbold.
Idan Artikel 28.08.2019
Stabilitet i antallet af kommuner med støtte til børn og unges foreningsaktivitet
Børn der løber
Idan Artikel 27.06.2019
Støtte til udsatte børn og unge kan sikre dem et fritidsliv på lige fod med andre
Socialt udsatte spiller fodbold
Idan Artikel 27.06.2019
Idrætstilbud til sårbare målgrupper kan overvinde sociale barrierer
Socialt udsatte spiller fodbold
Idan Artikel 27.06.2019
Idrætstilbud kan højne socialt udsattes livskvalitet i hverdagen