Færøsk elitesport er kommet langt med en ny struktur og en helt særlig national og kulturel selvforståelse

Der er kun ca. 55.000 indbyggere på Færøerne, men alligevel præsterer færøske atleter i dag på et sportsligt niveau, der overstiger, hvad man normalt ville forvente af et samfund af den størrelse.

Det viser en ny evalueringsrapport, som Idrættens Analyseinstitut har udarbejdet for det færøske idrætsforbund (ÍSF).

Rapportens overordnede konklusion er, at færøsk elitesport i international sammenhæng må betegnes som en succes med flotte resultater i blandt andet håndbold, fodbold, svømning og ved Island Games.

Samtidig har Færøerne styrket det organisatoriske arbejde omkring eliteidræt markant, og evalueringen peger på, at systemet nu har potentiale til at tage de næste skridt i sin udvikling gennem målrettede investeringer og yderligere professionalisering.

Mange af resultaterne kan tilskrives et bedre elitesystem

Ifølge Idans rapport har færøsk elitesport gennemgået en betydelig udvikling i de senere år, blandt andet ved at etablere en mere formaliseret og gennemtænkt struktur for arbejdet med eliteidræt.

Der er oprettet en særlig enhed i det færøske idrætsforbund til at arbejde med elitesport, hvor et udvalg tildeler støtte efter fastlagte principper. Det har bidraget til et skift i arbejdet med eliteidrætten fra en personafhængig og ad hoc-præget tilgang til en mere koordineret, bevidst og strategisk indsats.

Udviklingen har betydet, at støtten til elitearbejdet i dag kanaliseres gennem specialforbundene, og at der er skabt et tydeligere fokus på langsigtet udvikling og internationale resultater. Det fremgår af evalueringens resultater, at det er arbejdet med selve struktureringen af elitesportssystemet, der har bidraget til de gode resultater.

Samtidig er ambitionsniveauet generelt blevet hævet, og nationens lilleputstatus kulturelt set blevet vendt til en fordel, hvor resultaterne drives frem af en stolthed over at vise, at man kan bide skeer med og udfordre store lande.

En af årsagerne til færingernes succes er en national og kulturel selvforståelse som et lille samfund, der kan modstå store udfordringer og tilpasse sig et omskifteligt miljø. Denne måde at håndtere nationens udfordringer på er unik i forhold til andre nationer og viser, hvordan selv små lande finder en konkurrencedygtig vej i det internationale kapløb om medaljer.

Rapporten understreger dog, at Færøernes muligheder for at udvikle sig yderligere fortsat er begrænset af en række strukturelle forhold såsom en lille befolkning, geografisk isolation og manglende anerkendelse fra Den Internationale Olympiske Komité (IOC), som betyder, at færøske atleter ikke kan stille op under eget flag ved OL.

Kultur og fællesskab giver vilje til at præstere

En central pointe i evalueringsrapporten er, at de sportslige resultater ikke alene kan forklares gennem organisation eller økonomi.

Færøsk elitesport hviler således på et stærkt kulturelt og socialt fundament. Idrætsdeltagelsen er høj blandt både børn og voksne, frivilligheden er omfattende, og idrætten spiller en vigtig rolle i lokalsamfundenes sociale liv.

Denne base skaber et solidt grundlag for talentudvikling. Samtidig peger analysen på, at den færøske idrætskultur er præget af værdier som fællesskab, robusthed, tilpasningsevne og viljen til at præstere trods begrænsede ressourcer.

Internationale sportslige resultater har desuden en særlig symbolsk betydning på Færøerne. Succes på den internationale scene styrker fortællingen om Færøerne som en selvstændig nation, der har evnen til at markere sig langt ud over sin størrelse.

Vigtigt også at hjælpe atleter, der rejser ud

Det er også et særligt vilkår for eliteidrætten på Færøerne, at mange unge færinger rejser væk fra øerne for at uddanne sig eller udvikle deres sportslige karriere.

Selvom mange bosætter sig permanent uden for Færøerne, vender en del tilbage, når de har afsluttet deres uddannelse eller videreudviklet deres kompetencer. Denne mobilitet kommer generelt det færøske samfund til gavn, men evalueringen peger på, at der er mangel på systematisk støtte til de atleter, der flytter ud.

Derfor kan der være et betydeligt potentiale for færøsk eliteidræt i at udvikle et tættere samarbejde med blandt andre Team Danmark og skabe stærke udviklingsmiljøer i Danmark og Norden.

Flere ressourcer til både elite og bredde er vejen frem

Hvis færøsk eliteidræt skal tage de næste skridt, peger rapporten på en række områder, som skal styrkes. Det gælder blandt andet finansiering, ledelse og administration, trænerudvikling og adgang til mere specialiserede elitefaciliteter. Det kunne for eksempel ske ved at etablere et nationalt eliteidrætscenter, der kan samle og udvikle ekspertise inden for fysisk træning, sportsmedicin, testning, fysioterapi og sportspsykologi på tværs af idrætsgrene.

Det vil også være vigtigt at styrke samarbejdet med Team Danmark – på samme måde som Elite Sport Greenland gør – og fortsætte arbejdet for at opnå IOC's anerkendelse.

Selv om Færøerne er et økonomisk velstående samfund, er de direkte investeringer i elitesport fortsat beskedne. Mange forbund er stadig afhængige af frivilligt arbejde og begrænsede administrative ressourcer, hvilket gør det svært at lave langsigtede planer, opbygge viden og skabe organisatorisk kontinuitet.

Rapporten anbefaler også at styrke eliteidrætten ved at støtte op om den generelle idrætsdeltagelse på Færøerne. Selv om tilgangen af børn til idrætten generelt er høj, oplever flere idrætsgrene et betydeligt frafald i teenageårene. Problemet er særligt udtalt blandt piger og unge kvinder, hvilket reducerer det potentielle talentgrundlag mærkbart i et samfund med så lille en befolkning.

Færøske interessenter peger her på, at idrætten i højere grad bør fokusere på bredde og udvikle gode idrætsmiljøer. Hvis man fokuserer for tidligt på at gøre børnene til eliteatleter, kan det modvirke deres lyst til at dyrke idræt og dermed på længere sigt også modvirke Færøernes eliteudvikling og internationale konkurrenceevne.