Idan Artikel 21.04.2021

GADEIDRÆT når ud til de sårbare, men har stadig svært ved at få pigerne med

Trods et øget fokus på at få flere piger med i gadeidrætten, er størstedelen af deltagerne fortsat drenge. Til gengæld formår gadeidrættens aktører at nå ud til børn og unge fra socialt udsatte områder, viser en ny evaluering af Den Nationale Platform for Gadeidræt.

Skrevet af: Cecilie Hedegaard Bak

Siden 2015 har Den Nationale Platform for Gadeidræt (GADEIDRÆT), som er en del af NGO’en GAME, modtaget støtte fra Nordea-fonden til at uddele intet mindre end 20,6 mio. kroner til forskellige gadeidrætsprojekter rundt om i landet.

Nu har Active Research lavet en evaluering af platformen og de forskellige projekter, som har modtaget støtten. Den viser, at GADEIDRÆT i perioden 2015-2017 støttede 354 projekter med 10,6 mio. kroner, mens platformen i anden omgang uddelte 10 mio. kroner til 466 projekter i perioden 2018-2020. Midlerne er i de fleste tilfælde uddelt til foreninger, hvor nogle har karakter af at være en klassisk idrætsforening, mens andre er mere uformelle communities, som ofte organiserer deres events og arrangementer gennem f.eks. Facebook.

Flydende rammer fanger den sårbare målgruppe

Evalueringen bygger blandt andet på en gennemgang af ’selvevalueringer’ fra 311 ud af 466 aktører. Den viser, at 48 pct. af aktørerne vurderer, at de har målrettet deres aktiviteter til sårbare målgrupper, der spænder fra unge i udsatte boligområder til kørestolsskatere.

”Muligheden for at flytte faciliteter og aktiviteter helt tæt på eksempelvis et udsat boligområde kan være en vigtig brik i arbejdet med lige præcis den målgruppe,” konkluderer evalueringen og fastslår desuden, at der i arbejdet med gadeidræt er stort fokus på at skabe sociale fællesskaber og inklusion, og at den fysiske aktivitet i højere grad er en sidegevinst end det egentlige mål.

Evalueringen fremhæver desuden, at gadeidrætsprojekterne har en anden tilgang til det at deltage i aktiviteter sammenlignet med mange ’almindelige’ idrætsforeninger. Evalueringen beskriver, at grænserne for, hvornår man er deltager og ikke-deltager er mere flydende, hvilket gør aktiviteterne mere tilgængelige for målgrupper, som ikke nødvendigvis er vant til at dyrke sport og motion.

“Gadeidrætten rummer nogle kvaliteter såsom tilgængelighed, lav barriere for deltagelse og en uformel tilgang til, hvordan man deltager. Det gør det blandt andet muligt at ‘bringe gadeidrætten ud’ til udsatte og idrætsuvante målgrupper, og den særlige gadeidrætstilgang gør det muligt at engagere sig i fællesskaber på forskellige måder,” siger Rasmus Hansen, projektleder for GAME’s Nationale Platform for Gadeidræt i en artikel på GAME’s hjemmeside.

Der er stadig stor overvægt af drenge

En tidligere evaluering af platformen fra 2017 viste, at aktiviteterne i høj grad tiltrak drenge frem for piger. Derfor har der siden været et øget fokus på at nå ud til flere piger. Men én ting er intentionen, en anden hvad der sker i praksis.

Evalueringen viser, at 92 pct. af projekterne henvender sig til begge køn, og her svarer aktørerne, at projekterne trods et øget fokus på pigerne stadig primært formår at rekruttere drenge.

Overordnet viser evalueringen, at 28 pct. af de 311 selvevaluerede projekter havde under 10 pct. kvinder som deltagere, mens yderligere 20 pct. havde deltagelse fra mellem 10 og 25 pct. kvinder. Til sammenligning var der i 15 pct. af projekterne overvejende eller udelukken­de deltagelse fra piger og kvinder. Derfor foreslår evalueringen, at man fortsat bør have fokus på at rekruttere flere piger og kvinder.

Læs mere om evalueringen af Den Nationale Platform for Gadeidræt her.

Download evalueringen her.

Download Idans undersøgelser om socialt udsatte

Strandbold. Foto: Landsforeningen af VæreSteder/Büro Jantzen
Idan Udgivelse juni 2019
Idræt for socialt udsatte. Et blik på udøverne
Foto: Dansk Arbejder Idrætsforbund/Mikkel Bock Bonnesen
Idan Udgivelse marts 2018
Idræt for socialt udsatte. Et blik på aktørerne
Foto: Landsforeningen af VæreSteder/Büro Jantzen
Idan Udgivelse marts 2018
Socialt udsatte i idrætten. Definitioner og eksisterende viden