Gentofte og Kolding kommuner bruger data på hver sin måde i arbejdet med at bygge bro til foreningslivet

Det kan lyde abstrakt, når man taler om at bruge data fra fritidslivet til at fremme sundheden i en kommune, men i både Gentofte og Kolding kommuner er der gode eksempler på, hvordan data bruges i praksis til at støtte arbejdet med at hjælpe borgere, der har deltaget i kommunal genoptræning, videre ud i fysisk aktivitet i foreninger.

De historier blev fortalt på Idans konference 'Fra fritidsliv til folkesundhed: Sådan kan data styrke kommunernes indsats', der fandt sted i Fredericia Idrætscenter i oktober.

Gentofte Kommune er sammen med ni andre kommuner med i projektet 'Trygt i gang', der er finansieret af Nordea-Fonden. Projektet skal gøre det lettere for fysisk inaktive voksne, ældre og borgere med kroniske sygdomme at blive en del af det lokale foreningsliv, når de er færdige med genoptræning i kommunalt regi.

"Udfordringen hos os er ikke træningen, det er de dage, der kommer bagefter. De foreningsvante finder selv videre, men dem, der aldrig har været med, fortsætter ikke. Deres funktionsniveau falder igen. Vi genanviser, men terapeuterne ved, at Henrik kæderyger, så han kommer igen om fire måneder. Så har han fået KOL, og så driller knæet også," fortalte Andreas Lundgaard, der er programleder for Sammen om Fællesskab og Sundhed for seniorer i Gentofte Kommune.

I projektet 'Trygt i gang' samarbejder kommunerne med Center for Holdspil og Sundhed (CHS) på Københavns Universitet, der dels skal evaluere indsatsen og dels skal arbejde med at udvikle aktiviteter, der er holdbaserede, og som kan bruges ude i foreningerne. Både kommunale medarbejdere og foreninger skal udvikle deres kompetencer inden for brobygning og i forhold til at bruge tilpassede holdspil i deres aktiviteter.

Målet med projektet er blandt andet at skabe data, der kan vise, at det godt kan betale sig at arbejde med brobygning og holdbaserede aktiviteter.

"De deltagende kommuner har skrevet under på, at det her ikke er et, "når cirkus rejser fra byen"-projekt, men at det skal forankres og føres ind i deres politikker på den lange bane," forklarede Andreas Lundgaard.

De data, der skal samles ind, spænder fra fysiologiske målinger af borgernes fysiske udbytte af holdspilsaktiviteter til, hvordan personale og borgere oplever at være en del af et brobygningsprojekt, og hvordan det er for kommunen at arbejde med det. Der skal også sættes tal på sundhedsøkonomien. Hvad koster en brobygger borgerne, og hvad kan man spare, hvis borgernes funktionsniveau holder?

"Vi skal til at arbejde med at kunne fortælle, at når vi følger 10 borgere ud i den lokale idrætsforening, så skulle vi gerne spare noget i den anden ende, fordi vi udsætter behovet for sundhedsydelser," sagde Andreas Lundgaard.

Data bliver brugt aktivt til at understøtte brobygningen

Gentofte Kommune er allerede i gang med brobygningen, hvor de borgere, der deltager i genoptræningen, får en afklarende samtale med en terapeut. Nogle borgere kan selv komme videre og får at vide, hvem de skal kontakte i en konkret forening. Andre skal have hjælp af en motionsvejleder til at finde det rigtige tilbud, mens de mest sårbare borgere får håndholdt hjælp og bliver fulgt ud til aktiviteterne - gerne sammen med en anden, så der også opstår venskaber borgerne imellem.

I disse hverdagsaktiviteter spiller data en central rolle i forhold til at følge op på, om borgerne bliver ved med at være aktive.

"Vores motionsvejleder ringer systematisk ud til alle borgere, der deltager i brobygningen og spørger, om de stadig er aktive. Vi gør det efter en måned, for hvis de nu ikke er aktive længere, så kan vi gribe dem med det samme og tilbyde dem en motionsvejledningssamtale," fortalte Andreas Lundgaard.

Tallene viser, at 61 pct. af borgere stadig er aktive, når kommunen ringer efter en måned, og at 24 ud af 30 er aktive i det tilbud, der er brobygget til, mens de sidste har fundet et andet tilbud.

"Vi bruger ekstremt mange data og registrerer både hvor og hvorfor, og ikke kun om de stadig er aktive eller ikke aktive. Terapeuten registrerer borgerne ved den afklarende samtale, og så ved brobyggerne, hvordan de skal gå videre. Vi har en platform med vidensdeling, så terapeuterne ved, at Knud er i forløb lige nu, og så kan man spørge om torsdagen, hvordan det var hos foreningen om mandagen," forklarede Andreas Lundgaard.

Kortlægning af samarbejder skal beskytte foreningslivet

I Kolding Kommune er der et andet fokus på data, når det handler om brobygning mellem kommune og foreningsliv.

Det er nemlig gået op for kommunens senior-, sundheds- og fritidsforvaltning, at forskellige afdelinger under forvaltningen ofte rækker ud til de samme foreninger for at lave tilbud til borgere, der minder meget om hinanden. Aktiviteterne er ikke koordinerede, og derfor er forvaltningen nu gået i gang med at kortlægge projekter og samarbejdspartnere på sundhedsområde på tværs af forvaltningens afdelinger.

Det fortalte Mie Skrædderdal, udviklingskonsulent ved Fritid og Idræt i Kolding Kommune, og Didde Erlang Madsen, fysioterapeut ved Sundhed og Træning i Kolding Kommune.

Mie Skrædderdal forklarede, at hun på et tidspunkt lavede et samarbejde med Kolding KFUM Pulz, der er et idrætscenter med en seniorforening. Kommunen ville gerne have foreningen til at tilbyde selvtræning til seniorer i alderen 60+, der kunne komme en gang om ugen og træne og derefter lave noget socialt sammen. Det var foreningen med på, og flere borgere blev fulgt derhen af en terapeut i et brobygningsforløb.

Det projekt kendte Didde Erlang Madsen ikke noget til, da hun i 2024 blev leder af kommunens projekt Træning og trivsel.

"Træning og trivsel skulle ud i foreningerne som et tilbud om styrketræning til folk på 65 år+, hvor jeg var på som instruktør de første 12 uger. Når de 12 uger var gået, skulle foreningerne selv drive det videre. Og det projekt har vi sjovt nok lavet med samme forening, med stort set samme målgruppe og i stort set samme periode," sagde Didde Erlang Madsen.

Så nu er kortlægningen af samarbejdspartnere blandt foreninger gået i gang på tværs af forvaltningens afdelinger, og en del af det er at identificere de frivillige og foreninger, som rigtigt gerne vil samarbejde med kommunen, men der er også fokus på at finde ud af, hvor der mangler noget.

"For eksempel vil en forening som KFUM Pulz altid gerne samarbejde med os. Men det betyder også, at meget bliver centreret et sted. Så hvor mangler vi egentlig nogle tilbud? Her bruger vi også forvaltningens seniorafdeling til at kigge på, hvor de har gode samarbejder, og hvor deres aktivitetshuse ligger," fortalte Mie Skrædderdal.

Kortlægningen skal blandt andet hjælpe medarbejderne i forvaltningen til lige at stoppe op, hvis der kommer en god idé, og overveje, om den kan passes ind i noget af det, der allerede foregår, i stedet for at starte et nyt projekt op.

"Generelt vil vi gerne gøre vores indsatser endnu bedre ved at samarbejde om dem, men vi gør det også i høj grad for at passe på vores foreningsliv og civilsamfund. Vi skal ikke sende kommunale opgaver ud i foreningslivet, vi skal have et samspil med dem, så de bliver ved med at have lyst til at samarbejde med os," fastslog Mie Skrædderdal.