Idrætsanlæg: Markante lokale forskelle på brug og tilfredshed
290 idrætsanlæg i 23 kommuner er blevet undersøgt af Syddansk Universitet og Idan. De tilhørende 23 notater, som nu er offentligt tilgængelige, viser, at der er klare variationer mellem kommunerne. Notaterne skal bl.a. inspirere til udviklingen af lokale facilitetspolitikker.
Der er tydelige forskelle fra kommune til kommune, hvad angår brugen af idrætsanlæg og brugernes tilfredshed. Det fremgår af de 23 kommunenotater, som CISC (Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund) ved Syddansk Universitet og Idan netop har offentliggjort.
De 23 kommunenotater er en del af CISC’s og Idans fælles, treårige forskningsprojekt ’Fremtidens idrætsfaciliteter - organisering, styring og ledelse’.
Notaterne om de 23 kommuner kan hentes her.
De udgør en opfølgning på de tilsvarende landstal, der udkom i efteråret, nemlig notatet ’Idrætsanlægs benyttelse og brugernes tilfredshed’.
Mens landstallene giver et overblik over variationer på regionalt og nationalt niveau, giver de 23 kommunenotater et overblik over resultater på lokalt kommunalt niveau.
Alle med interesse for området kan således nu fordybe sig i resultaterne fra de enkelte idrætsanlæg i deres kommune eller en kommune, der ligner.
Variationer i belægning og tilfredshed
Et eksempel på lokale variationer er, at i Region Hovedstaden er 93 pct. af facilitetstiderne booket, mens kun 77 pct. af tiderne er booket i Region Midtjylland.
Men samtidig er brugerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland lidt mindre tilfredse med anlæggene end brugerne i de andre regioner. Det kan muligvis forklares med, at der er større trængsel i anlæggene, men andre forhold spiller formentlig også ind, forklarer adjunkt Jens Høyer-Kruse fra CISC.
”Vi kan for eksempel se, at brugerne i region Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland generelt er kommet i det idrætsanlæg, de benytter, i væsentlig længere tid end brugerne i Region Hovedstaden og Sjælland. Næsten 30 pct. af de jysk-fynske brugere er kommet i samme anlæg i mere end 10 år. Det gælder kun 19 pct. af brugerne i Region Hovedstaden og Sjælland,” siger han.
Det er uvist, i hvor høj grad denne ’trofasthed’ er en del af forklaringen af brugernes tilfredshed. Generelt set er brugerne dog umiddelbart ganske tilfredse på tværs af næsten alle undersøgte idrætsanlæg.
Vidt forskellig praksis for booking af haltid
Et andet eksempel på lokale variationer er, at der er forskellige måder at fordele haltider på. Nogle kommuner booker hallerne helt op, så der ikke er flere frie tider i det attraktive tidsrum fra kl. 16 til 22. Nogle steder er man også gode til at få udnyttet tiderne.
”Andre kommuner booker ikke helt op. Men de har måske en lige så god udnyttelse af hallen. Forskellen kan skyldes administrative procedurer i kommunerne, eller at man i nogle kommuner har en politik om, at der skal være nogle frie haltider,” forklarer Jens Høyer-Kruse.
Forskerne kan endnu ikke forklare, hvorfor der er disse lokale forskelle fra kommune til kommune. De kan blot konstatere, at forskellene er der.
”Når vi ser nærmere på de enkelte cases, kan vi gå bag om forskellene og undersøge spørgsmål som: Hvis anlægget er godt udnyttet, skyldes det så en stærk kommunal styring? En stærk halledelse? Eller er der måske en aktiv brugerinddragelse?” siger han.
Grundlag for lokal debat
Forskerne håber, at kommunenotaterne kan give inspiration til halledelser, foreninger, lokalpolitikere og kommunale fritidsforvaltninger og blive afsæt for en lokal debat.
Næste skridt i forskningsprojektet er ni casestudier på idrætsanlæg over hele landet. Senere på foråret udkommer der desuden resultater om anlæggenes fysiske tilstand. De samlede resultater fra forskningsprojektet forventes fremlagt ved en afsluttende konference medio 2019.
