Kommunerne får nøglerne til selv at udforske data om facilitetsdækning

Idrættens Analyseinstitut (Idan) har flere gange udgivet et facilitetsindeks, der har rangeret landets kommuner ud fra antallet af indbyggere, der må deles om en række udvalgte typer af idrætsfaciliteter. Nu bliver indekset erstattet af et interaktivt værktøj, hvor kommunerne selv kan bestemme, hvem de vil sammenligne sig med på facilitetsområdet i stedet for at blive sammenlignet med alle kommuner i hele landet.

Peter Forsberg, der er chefanalytiker i Idan, forklarer, at skiftet fra at lave et indeks, der rangerer facilitetsdækningen i de forskellige kommuner på en samlet liste, til et mere dynamisk værktøj, skyldes, at antallet af faciliteter kun er en del af historien om, hvorvidt der er idrætsfaciliteter nok i en given kommune.

"Der er ikke noget entydigt svar på, hvor mange faciliteter der bør være til et givent antal borgere. Behovet afhænger i høj grad af lokale forhold, borgernes baggrund og idrætsvaner, hvordan foreningslivet er organiseret og de øvrige ressourcer i området," siger han. 

I stedet har Idan arbejdet sammen med Lokale og Anlægsfonden (LOA) om det nye værktøj med arbejdstitlen 'Facilitetssammenligneren', som bygger på data fra Facilitetsdatabasen, der drives af Idan og LOA i fællesskab. Målet har været at skabe et interaktivt format, som gør de forskellige data mere overskuelige og lette at arbejde med i analyser og nemt kan bruges som udgangspunkt for lokal dialog og planlægning.

"Det er tænkt som et dynamisk værktøj, der kan understøtte samtaler om udvikling og prioritering. Det skal ikke være en facitliste, men et grundlag for at stille de rigtige spørgsmål," siger Peter Forsberg.

En ny måde at præsentere facilitetsdata på

I det nye facilitetsværktøj kan brugerne selv kombinere forskellige facilitetskategorier og vælge kommuner at sammenligne sig med og på den måde få et mere nuanceret indblik i facilitetsdækningen og opdage mønstre, som tidligere var svære at se.

Niels Anton Toftgård er analytiker i Idan og har stået for at udvikle værktøjet. Han påpeger, at det tager lidt tid at sætte sig ind i værktøjet, netop fordi man kan udvælge og justere på mange forskellige parametre.

"Det kræver lidt tålmodighed og nysgerrighed, for det er en ny måde at præsentere facilitetsdata på, og vi er spændte på, hvordan brugerne tager imod det," siger han.

En del af det nye er, at man i værktøjet kan vælge at få præsenteret sine data i forskellige analyseformater.

Dataene kan vises som forholdstal med antal borgere pr. facilitet eller som normaliserede forholdstal, der viser, hvordan kommunen ligger relativt set i forhold til kommunerne med de laveste og højeste forholdstal i sammenligningen. Endelig kan dataene blive vist med en point-rangering, der viser, hvordan kommunen ligger absolut set i forhold til dem, man sammenligner sig med.

Aarhus Kommune ser værktøjet som et strategisk løft

I Aarhus Kommune ser medarbejderne i Sport og Fritid frem til at tage det nye værktøj i brug. 

Heidi Frostholm Holch, forvaltningschef i Sport og Fritid, vurderer, at det nye værktøj bliver et stærkt bidrag til arbejdet med at udvikle rammerne for idrætten ved at give et fælles, oplyst grundlag for dialog og beslutninger med både interne og eksterne aktører. 
 
"Vi hilser initiativer som dette meget velkomment. I Aarhus arbejder vi allerede aktivt med nøgletal som en del af vores strategiske arbejde, og vi ser frem til at bruge værktøjet til at styrke vores analyser og skabe endnu bedre beslutningsgrundlag for fremtidige investeringer," siger Heidi Frostholm Holch. 
 
Jakob Larsen, konsulent med fokus på facilitetsudvikling, fremhæver, at muligheden for at sammenligne sig med udvalgte kommuner, er en væsentlig styrke:

"I Aarhus orienterer vi os især mod de store byer i 6-by-samarbejdet, fordi det er i den spejling, vi bliver kloge på, hvor vi er stærke, og hvor vi skal sætte ind. Tidligere krævede det omfattende analyser at få det overblik, men nu giver værktøjet os både indsigt og overblik med få klik," siger han.
 
Begge ser frem til at bruge værktøjet aktivt.

"Det bliver spændende at se, hvordan vores kommune er dækket inden for forskellige kategorier af faciliteter, og hvordan vi kan bruge data som oplæg til gode drøftelser om dækning og behov i vores forskellige lokalområder," siger Jakob Larsen.

Planen er at forbedre værktøjet yderligere

Det nye værktøj er en beta-version, og Niels Anton Toftgård håber, at brugerne vil hjælpe med at udvikle værktøjet fremadrettet gennem feedback.

"Vi er jo i løbende dialog med LOA og andre omkring hele tiden at arbejde på at skabe mere værdi for kommuner og beslutningstagere. Det her er et godt skridt i den retning, men der er stadig meget at arbejde på. Noget af det, vi kigger på, er muligheden for at se ned på mindre enheder end kommunen samt at koble til andre typer af data", siger Niels Anton Toftgård.