Idan Artikel 10.10.2019

Kun hver femte dansker har kendskab til lokale idrætsforeninger

Kun 22,3 pct. af danskerne kender til de lokale idrætsforeninger, konkluderer en ny undersøgelse foretaget af Rambøll for idrætspartnerskabet Bevæg dig for livet.

Rambøll har i forbindelse med Bevæg dig for livet, som er et idrætspartnerskab mellem DGI, DIF, TrygFonden og Nordea-fonden, undersøgt danskernes kendskab til idrætsforeninger i lokalområdet. Samlet set på svarkategorierne ’kender meget til’ eller ’kender en del til’ viser opgørelsen, at blot en femtedel (22,3 pct.) af de adspurgte kender til lokale idrætstilbud. 29,8 pct. angiver, at de slet ikke kender til lokale idrætstilbud, og 15 pct. kender kun foreningerne af navn. En tredjedel kender lidt til foreninger i området.Det faktum, at kun hver femte dansker har kendskab til idrætsmulighederne i nærmiljøet, antyder et behov for at gøre en større indsats i forhold til at skabe opmærksomhed på idrætsaktiviteterne. Troels Rasmussen, vicedirektør i DGI, udtaler i en pressemeddelelse, at borgernes manglende viden om lokale idrætsforeninger medvirker til, at en række aktiviteter og tilbud bliver overset. Det gælder både traditionelle sportsgrene og de mere nicheprægede såsom motionsfloorball og Fodbold Fitness.Yderligere viser Rambølls undersøgelse for Bevæg dig for livet, at cirka halvdelen af de adspurgte henvender sig til personer i deres netværk for at få oplysninger om lokale idrætsforeninger. DIF og DGI påpeger, at der heri ligger et potentiale i forhold til at synliggøre den enkelte forenings tilbud, da foreningen kan alliere sig med de aktive medlemmer og betragte dem som ambassadører. Idrætsforeningerne kan på flere måder samarbejde med de nuværende medlemmer om at tiltrække nye. Det kan være i form af videreformidling af oplysninger ansigt-til-ansigt, uddeling af flyers, ophængning af plakater og opslag på sociale medier. Dertil udtaler Anne Pøhl Enevoldsen, udviklingschef i DIF, i pressemeddelelsen, at mange foreninger har gode erfaringer med at tilbyde gratis prøvetræning til potentielle medlemmer.

Læs mere

Læs mere om idrætspartnerskabet Bevæg dig for livet

Læs lignende nyheder

Børn til fodbold
Idan Kommentar 01.09.2025
Frivillighedens styrker og svagheder skal kunne diskuteres – også i breddeidrætten
Medarbejdere der laver high five
Idan Artikel 27.08.2025
Fællesskab bliver en vigtigere motivation for at dyrke motion for seniorer, når de går på pension
Maja Pilgaard
Idan Kommentar 19.08.2025
Foreningsidrættens sociale paradoks: Når frivillighed spænder ben for trivslen
Træner i ridning og rytter med hest
Idan Artikel 28.05.2025
Når foreningen får en ansat: Første erfaringer fra stort idrætsprojekt
Idrætsmødet 2025
Idan Artikel 12.05.2025
Debat på Idrætsmødet: Kan det frivillige foreningsliv rumme alle, eller er der behov for specialiserede tilbud til udsatte målgrupper?
Fodboldpiger efter træning
Idan Artikel 02.04.2025
Rekordhøjt medlemstal i DIF og DGI i 2024, men færre foreninger
Padelspillere
Idan Kommentar 24.03.2025
Debat: Det er svært at bygge sig til nok kapacitet i idrætsfaciliteterne
Foreningsaften på Sorø Gymnastikefterskole
Idan Vifo Artikel 06.03.2025
Sorø Gymnastikefterskole har succes med at bygge bro til foreningslivet