Er idrætten klar til krig?

Dette indlæg blev først bragt i Altinget Idræt torsdag 24. september 2026

Ifølge Styrelsen for Samfundssikkerhed står Danmark i dag over for det mest alvorlige og komplekse risiko- og trusselsbillede siden anden verdenskrig.

Derfor lancerede regeringen i februar 2026 et nyt dansk totalberedskab, der skal øge Danmarks forsvarsevne samt forebygge og håndtere større hændelser, kriser, katastrofer og krig.

Hovedopgaven er at sikre samfundets videreførelse samt at beskytte de vitale funktioner, som vores samfund og demokrati afhænger af.

Idrætten og det øvrige foreningsliv bryster sig med rette af at spille en vigtig rolle for fællesskabet og demokratiet. Når samfundets modstandsdygtighed diskuteres, er det derfor relevant at spørge, hvilken rolle idrætten kan og bør spille i totalberedskabet, og hvad det i så fald kræver?

I det officielle materiale fra Styrelsen for Samfundssikkerhed opfordres foreninger og frivillige for eksempel til at række ud med hjælp dér, hvor de har indsigt, kompetencer og ressourcer.

Hver uge tilbyder foreningerne tusindvis af danskere rammer for at samarbejde, tage ansvar, løse konflikter og hjælpe hinanden. Det er egenskaber, som kan få betydning, når et samfund kommer under pres.

For mig at se er en af foreningslivets vigtigste roller – både nu og i en eventuel krisesituation – at fortsætte sine aktiviteter så længe som muligt. Det styrker et samfund, at hverdagen fortsætter, og at borgerne ikke fratages deres lystbetonede fritidsaktiviteter, og når verden opleves kaotisk, er det rart at komme til badminton tirsdag og torsdag. At normaliteten består, er en modstandskraft i sig selv.

Under coronakrisen så vi, at civilsamfundsaktører hurtigt kunne tilpasse aktiviteter og organisering til nye behov og begrænsninger. Det afdækkede vi i Videncenter for Folkeoplysning (Vifo) sammen med Realdania i en undersøgelse af, hvordan foreninger og fællesskaber reagerede under coronakrisen.

Faciliteter blev tænkt på nye måder, flere aktiviteter rykkede udendørs, og organiseringsformerne blev nogle steder løsere og mere inkluderende. Erfaringerne peger på en handlekraft, som kan være en ressource i andre krisesituationer.

Foreningerne har desuden ofte en stærk lokal forankring og relationer på tværs af lokalsamfundet. Det giver mulighed for at nå ud til mange mennesker hurtigt eller være opmærksomme på borgere, som har brug for hjælp.

Som tidligere chef for Aalborg Idrætspark har jeg selv haft ansvaret for drift og udvikling af kommunale idrætsfaciliteter. Derfor er det nærliggende for mig at spørge: Kan idrættens faciliteter også spille en mere konkret rolle, hvis vi kommer ud i den situation, vi helst ikke vil snakke om, nemlig at der lander fremmede magter på dansk grund, og der udføres direkte kamphandlinger?

Med deres størrelse og ofte centrale placeringer kunne man forestille sig idrætsfaciliteter fungere som mulige samlingsrum og evakueringssteder. Men hvis idrætsfaciliteterne skal spille en rolle i totalberedskabet, kræver det, at rollen er tydelig for både myndigheder, facilitetsledelser, foreninger og brugere. Myndighederne skal kende de ressourcer og begrænsninger, der findes i det lokale idræts- og foreningsliv, mens faciliteter og foreninger skal vide, hvad der forventes af dem.

"Jeg tror, der er basis for, at myndigheder og idrættens aktører går i tættere dialog."

(Søren Ørgaard)

Det vil undre mig, hvis myndighederne ikke allerede har tænkt faciliteterne ind i diverse beredskabsplaner, men da jeg stod i spidsen for ti store kommunale idrætsfaciliter havde jeg ikke kendskab til, hvad der skulle ske i en skarp situation. Så jeg tror, der er basis for, at myndigheder og idrættens aktører går i tættere dialog.

Jeg har været idræts- og foreningsmenneske hele mit liv og har de seneste 20 år arbejdet professionelt med området. Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle skrive en kommentar som denne. Det kan virke fjernt at drøfte idrættens klargøring til krig og rolle i beredskabet, når foreningsaktiviteter mest af alt forbindes med livsglæde, sundhed og forpligtende fællesskaber. Men netop derfor skal vi gøre det, og rettidig omhu er vigtig i krisetider.