Idan Artikel 30.11.2023

LOA: Bedre viden om brugernes behov kan give socialt bæredygtige faciliteter 

På Idan Forums netværksmøde i november gav Line Rude, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden, tips til, hvordan man med arkitektoniske greb kan gøre faciliteterne mere inkluderende og dermed få flere med i de aktive fællesskaber.

Hvordan bygger man bæredygtige idrætsfaciliteter? Ja, det mest bæredygtige er helt at lade være med at bygge, fastslog Line Rude, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden (LOA), på Idan Forums netværksmøde, der blev afholdt på Godsbanen i Aarhus 7. november 2023.

Til gengæld kan man arbejde med at gøre idrætsfaciliteterne socialt bæredygtige ved at gentænke de eksisterende faciliteter, bygge til eller bygge om og på den måde invitere og inkludere nye eller andre brugere ind i det aktive fællesskab. Social bæredygtighed handler for LOA om at sørge for, at faciliteterne generation efter generation er relevante i det område, de ligger i, og for de brugere de henvender sig til.

”Vi kan bygge nok så mange faciliteter, der lever op til andre krav om bæredygtighed, men hvis vi bare bygger faciliteter, der ser flotte ud på papiret og ikke har tanke på, hvem der skal være i faciliteterne, og der ikke er nogen, der bruger dem, så kunne vi lige så godt have ladet være med at bygge dem,” sagde Line Rude i sit oplæg.

Byg om eller til i stedet for at bygge nyt

Inden man kommer til nybyg, kan man overveje, om der er brug for ombyg, tilbyg eller måske en transformation af noget, der har fungeret engang, foreslog Line Rude.

For facilitetsbehovet er ikke nødvendigvis det samme nu, som da idrætshallen blev bygget, understregede hun. Vores idrætsvaner har ændret sig, og mens det førhen var klassiske aktiviteter som svømning, gymnastik, håndbold og fodbold, som prægede vores idrætsmønster, så er det i dag aktiviteter som gåture, styrketræning og løb, der hitter hos voksne, mens børnene også hopper på trampolin og kører på løbehjul.

Men det er ikke ens alle steder, hvad facilitetssvaret er til lige præcis det, understregede Line Rude.

Derfor foreslår hun, at man afsøger det lokalområde, man arbejder i.

”Hvilke brugere er der i lokalområdet, og hvad er deres reelle behov? Vi tænker ofte, vi ved det, men hvis vi ikke tør at spørge dem, vi bygger for og med, så kommer vi ret hurtigt til at trække noget op af rygsækken og bygge det, vi plejer,” sagde hun.

LOA ser derfor gerne, at man venter lidt med at træffe beslutninger, når man står med et nyt projekt. I stedet bør man opsøge og tilføre viden, så beslutninger træffes på et oplyst grundlag.

Hvis man tør at være i udviklingsfasen lidt længere, hvor nye brugere inviteres til bordet for at udfordre ”plejer”, så kan man ende med projekter, der henvender sig til og er attraktive hos flere, påpegede Line Rude.

Hav blik for nye typer af brugere

En af de fejl, der ofte bliver begået, er ifølge Line Rude, at man primært tænker på, hvilke nye idrætter man kan få med ind i faciliteten.

”Men vi glemmer at tænke, at der inden for hver af de her idrætter findes mennesker, som har forskellige behov, fordi vi bare er ivrige og gerne vil udvikle nye idrætsfaciliteter,” sagde Line Rude.

I langt de fleste tilfælde bygger man for eksempel faciliteter til den øvede udøver, og dem der skal lave konkurrencer, fordi der er nogle særlige standarder, som er nemme at gå til. Men i virkeligheden er der langt flere nybegyndere og motionister, som benytter faciliteterne, og som muligvis har nogle andre behov, understregede hun.

Line Rude foreslog også, at man kan tænke flere generationer og funktionaliteter ind i de faciliteter, man bygger. Hun fremhævede Søndermarken i København som et godt eksempel.

”Her har man udviklet en facilitet, der skifter funktion alt efter øjnene, der ser. Mens unge og voksne vil se en udendørs fitnessstation, vil børn se de samme elementer som en legeplads,” sagde Line Rude.

”Det er miljømæssigt mere bæredygtigt, fordi vi med sådanne løsninger bygger mindre, og socialt bæredygtigt fordi flere generationer kan være aktive sammen det samme sted,” fortsatte hun.

Maritimt Center i Esbjerg giver flere brugere adgang til vandet

I Esbjerg er man lykkedes med at bygge en ny facilitet, som er inviterende, og som introducerer nye brugergrupper til aktiviteter.

Maritimt Center i Esbjerg

Det maritime center har blandt andet vundet en arkitekturpris, som er uddelt af IOC, IPC og foreningen for International Association for Sports and Leisure Facilities (IAKS) Foto: Uffe Elbrønd/LOA

”I Esbjerg har de kigget på sig selv og sagt, ’okay vi har hav langs ret meget af vores by, men borgerne i byen kommer faktisk ikke til vandet, fordi det er ret vildt vand, de bor ud til,” introducerede Line Rude.

Et af parametrene for det store projektbyggeri, som LOA har støttet med mere end 5 millioner, var derfor at se på, hvordan man kunne få givet borgerne lyst til at bruge vandet, samtidig med, at der er et lag af organiseret idræt, som bruger vandet i forvejen.

”Så har man udviklet det her maritime center, som er blevet byens mødested,” sagde Line Rude.

Centret ligger på en ø, hvilket har gjort, at alt vandet rundt omkring er blevet forvandlet til ’begyndervand’, hvor det er trygt og godt at øve sig i for eksempel kajakroning. I stueplan opbevarer de forskellige foreninger deres udstyr og har fælles værksted og sliberum, og kommer man fra gaden er det for eksempel muligt at leje en kajak.

Maritimt Center i Esbjerg

I stueplan har foreningerne grejbank, og det er muligt for borgerne at leje en kajak. Foto: Ulf Elbrønd/LOA

På førstesalen har husets otte foreninger hver deres klublokale samt et stort fællesrum med køkkenfaciliteter, mens byens borgere har mulighed for at benytte to overdækkende terrasser med møbler.

Bagved er der desuden bygget en sauna ind i terrænet, som tilgodeser en anden brugergruppe.

”Nu er det Maritime Center blevet et udflugtsmål, hvor man går tur eller sidder og overværer den organiserede idræt, mens man spiser en is, hvilket gør, at flere bliver introduceret til de aktiviteter, der foregår,” sagde Line Rude.

”Så det er et greb, hvor det arkitektoniske gør, at man bliver inviteret indenfor,” sagde hun.

Arkitekturen kan ikke stå alene

Line Rude sluttede sit oplæg med at pointere, at arkitektur og indretning har stor betydning, men at det ofte ikke kan stå alene. For at få flere med i fællesskabet kan man derfor med fordel starte med at ændre praksis indenfor murene.

For eksempel har man i mange streetsportsmiljøer arbejdet med i højere grad at inkludere piger i de aktive fællesskaber. På Godsbanen i Aarhus har man for eksempel arbejdet med at øremærke træningsdage til piger og unge kvinder, der ville prøve kræfter med et skateboard.

”Og efter de gjorde det, jamen så kom der nye piger og unge kvinder til træningerne. Men efter at have været i gang i noget tid, så begyndte de også at blive opsøgt af andre brugere som ikke nødvendigvis tænder på hardcore konkurrence, men som faktisk bare gerne vil være aktive i et miljø, som er fri for præstationspres,” sagde Line Rude.

Hun understregede, at aktivitetsudvikling og organisering er centralt for at komme helt i mål, hvis man har et ønske om at inkludere flere.

Læs lignende nyheder

Idan Artikel 04.04.2024
Ballerup Kommune sætter gang i udviklingen af lokal idrætspark
Mand på bibliotek
Idan Vifo Artikel 29.02.2024
Idan undersøger borgernes tilfredshed med idrætsanlæg og kulturfaciliteter i Gentofte Kommune
Kajakker i København
Idan Artikel 04.01.2024
Nyt partnerskab vil give kommunerne data, som kan styrke deres arbejde på idræts- og fritidsområdet
Dreng sparker fodbold på frossen bane
Idan Artikel 15.12.2023
Forenings- og selvejende faciliteter er skyld i de jyske kommuners høje placering på Idans Facilitetsindeks 2023
Topmøde i Køge
Idan Artikel 05.12.2023
Flere og flere kommuner baserer arbejdet med fremtidens idrætsfaciliteter på viden og borgerinddragelse
Padelspiller med træner
Idan Artikel 31.10.2023
Facilitetsindeks 2023: Ny metode betyder, at nogle kommuner står bedre i indekset end tidligere
Piger spiller fodbold
Idan Kommentar 22.05.2023
Kommuner går glip af mange gevinster, når de undlader at arbejde strategisk med faciliteter
Håndboldkvinder
Idan Artikel 02.05.2023
Idan analyserer kommunernes facilitetspolitikker: De fleste har visioner, men flere mangler handlingsplaner, og politikkerne er i flere tilfælde ikke aktuelle