Når forældre er aktive i en forening, stiger chancen for, at deres børn også er det
Småbørnsforældre halter fortsat bagud, når det kommer til idrætsdeltagelse. Det kan have betydning for, om børnene stifter bekendtskab med foreningslivet. På et netværksmøde i Idan Forum 5. maj gav forskellige aktører bud på, hvordan de forsøger at løse den såkaldte hængekøjeproblematik, hvor de 30-39-årige ikke er så idrætsaktive som den øvrige befolkning.
Er du forælder til et barn på 3-6 år, og er du aktiv i en idrætsforening? Så er der 70 pct. chance for, at dit barn også er det. Til gengæld er det kun 48 pct. af de 3-6-årige, hvis forældre ikke er foreningsaktive, der selv er det. Det viser Idrættens Analyseinstituts undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner, som også indeholder data om de 3-6-årige børn.
Undersøgelsen viste, at børn i alderen 3-6 år generelt er glade for bevægelse og idræt, og at de har en relativt høj idrætsdeltagelse, og modsat de større børn ser det ikke ud til, at de 3-6-åriges idrætsdeltagelse bliver påvirket af, om deres forældre er aktive eller ej.
Til gengæld kunne Maja Pilgaard, chefanalytiker i Idan, på det seneste Idan Forum netværksmøde præsentere nye indsigter fra undersøgelsen, der viser, at der ér en sammenhæng mellem, om forældrene er aktive i en forening, og om deres børn også er det.
”Derfor er det rigtig meningsfuldt at have fokus på forældrene, for så er der langt større chance for, at deres børn også bliver introduceret til foreningslivet,” sagde Maja Pilgaard på netværksmødet.
Hængekøjeproblematikken er fortsat ikke løst
Men det går desværre ikke så godt for de 30-39-årige, som vi typisk kategoriserer som småbørnsforældrene, når det kommer til at være idrætsaktive. Ifølge Idans seneste undersøgelse af danskernes motions- og sportsvaner fra 2020 er voksne i denne aldersgruppe mindre idrætsaktive end resten af landets befolkning.
Det er dog ikke en ny tendens. Faktisk har den såkaldte ’hængekøjeproblematik’ været et fænomen siden den første idrætsvaneundersøgelse i 2007. Problematikken er endnu ikke løst, og nu viser de nye tal fra Idan, at småbørnsforældrenes idrætsvaner også kan få betydning for børnenes. Derfor var temaet for Idan Forums netværksmøde 5. maj aktivering af småbørnsforældre og deres børn.
Purhus IF inviterer forældrene indenfor
Deltagerne mødtes hos Purhus Idrætsforening (Purhus IF), der er en flerstrenget forening, som holder til i Asferg Sogn lidt uden for Randers. Foreningen har en vision om at blive den bedste idrætsforening for hele familien og har nu sat et femårigt projekt i søen.
Jens Grimstrup Larsen, der er formand i Purhus IF, og Kasper Lykke Frederiksen, som er udviklingskoordinator i Træningshuset, hvor Idan Forum-arrangementet blev afholdt, præsenterede deltagerne for projektet og nogle af de konkrete initiativer, som de har sat i søen.
Et af initiativerne er Asferg Babyklub og Spireklubben, der introducerer børn og forældre til bevægelse helt fra fødslen. Foreningen samarbejder desuden med daginstitutioner i lokalområdet og arrangerer eksempelvis idrætseftermiddage i Træningshuset for børnehavebørnene. De foregår sidst på eftermiddagen, hvilket betyder, at børnene skal hentes i Træningshuset af deres forældre.
”Når forældrene kommer, så står Kasper typisk klar til at tage imod dem og byder dem på en kop kaffe og opfordrer dem til at gå ind og lege med deres børn. Vi synes jo, at vi er meget imødekommende, men vi må bare erkende, at sådan en forening er et lukket fællesskab, og at den hoveddør herude er en barriere for dem, som ikke er foreningsvante,” forklarede Jens Grimstrup Larsen.
Det er derfor heller ikke tilfældigt, at forældrene skal komme og hente deres børn i Træningshuset. Målet er at mindske den distance, der kan være mellem foreningen og de idrætsuvante forældre.
Se Kasper Lykke Frederiksen fortælle mere om det femårige projekt og foreningens vision:
Maja Pilgaard roste på netværksmødet den tidlige indsats, men understregede samtidig, at der kan være et opmærksomhedspunkt, når det handler om at få skabt en kultur, hvor man vænner sig til at være i foreningslivet.
”For hvis man ikke lykkes med at fange alle, men snarere fanger de ressourcestærke forældre, og de får endnu bedre vilkår for at komme af sted, hvad så med alle dem, man ikke fanger? Får de så endnu sværere ved at blive en del af foreningslivet senere hen? Hvis andre allerede er en del af foreningslivet fra 2-års alderen, så kan det være svært at komme ind som 7-årig. Der kan være nogle utilsigtede effekter i de gode viljer, som man skal være opmærksom på,” sagde Maja Pilgaard.
Fokus på legende tilgang i Beder-Malling Idrætsforening
På netværksmødet var der også oplæg fra Christine Winding-Lauritzen, der er ansat som foreningsudvikler i Beder-Malling Idrætsforening. Her har de udviklet flere tilbud, som specifikt henvender sig til den voksne målgruppe – blandt andet motionsfodbold for mænd og multisport for kvinder.
”Det er egentligt et selvorganiseret fællesskab, som godt nok blev faciliteret de første par gange, men nu står de selv for det. Jeg booker tider til dem, og jeg har startet en kommunikationskanal for dem, hvor de aftaler, hvad der skal ske, og på det her hold handler det om leg og ikke så meget, om man spiller efter de helt rigtige regler,” forklarer Christine Winding-Lauritzen.
Ulempen ved de selvorganiserede grupper kan ifølge Christina Winding-Lauritzen være, at fremmødet går hen og bliver lidt for svingende. Hun stillede derfor spørgsmålet, om det ville blive mere stabilt, hvis der var en træner.
”Det ved jeg ikke, men det betyder egentlig heller ikke så meget for mig, for fordelen er, at jeg ikke har en træner, der står og venter på, om folk nu dukker op. Så selvfølgelig er det ærgerligt, hvis det er usikkert, om folk kommer til træning. Til gengæld skal jeg ikke udbetale løn til en træner,” svarede hun på sit eget spørgsmål.